Gislev Rejser skriver i deres
program:
6. dag. Grand Canyon.
Et af verdens vidundere med enestående klippemastodonter.
Fra kanten af Grand Canyon har De en storslået udsigt over klipperne,
som først opleves virkelig, når De vandrer lidt ned i kløften.
Vi bruger hele dagen på denne store oplevelse.
Solnedgangen får klipperne til at gløde i flotte farver.
Overnatning: BEST WESTERN GRAND CANYON SQUIRE INN
Mandag den 8. september 2008.
Vi sov længe den dag!
Kl. 915 kørte
bussen os den korte vej til lufthavnen.
Vi havde bestilt tur med helikopter kl. 930.
Først skulle vi lige tjekkes
ind og vejes.
Vi var 7 passagerer i helikopteren.
Vi nærmer os kanten.
Efter flyveturen kørte vi til Imax, og så der en film om Grand Canyons historie - de mennesker der har været der.
Sammen med billetterne til Imax
havde vi købt frokost, den tog vi med ud til kanten ved Grand Canyon og spiste
der.
Efter maden havde vi små to
timer til en gåtur langs kanten.
Vi kørte et lille stykke og
kom til et sted, hvor en sti fører ned til Phantom Ranch i bunden af slugten.
Vi gik et stykke nedad stien til "Kirstens Corner", der vendte vi om
og gik op igen.
På vej ned ad stien mødte vi
nogle, der var på vej op.
De havde været undervejs siden 630 og var godt trætte.
Kirstens Corner.
Thorkild skulle lige lidt
længere ned end vi andre.
Inden vi nåede helt op begyndte det at småregne.
Planen var, at vi skulle blive
ude ved Grand Canyon og se solnedgangen; men pga. regnen tog de fleste tilbage
til hotellet kl. 1715.
Vi besluttede os sammen med nogle få andre at blive, og håbede på opklaring
inden 1845, hvor solen skulle gå ned.
Der kom en lille opklaring, men
ikke nok
så den smukke solnedgang udeblev.
Til gengæld frøs vi med anstand.
På turen tilbage til hotellet
spillede Kirsten dagens melodi:
Amazing Grace vokal med Joan Baez.
Dagens huskevers:
Til Grand Canyon den gigant - Sås
fra luften og fra kant
Gislev Rejser rejser rundt i USA
"Smukkere det ikke blir" - mange til hinanden sir´
Gislev Rejser rejser rundt i USA