Valles Caldera - Madrid

Den 12. september 2017

Vi var klar til at køre fra hotellet kl. 8.50. Vi kørte samme vej ud af byen som dagen før, og tankede også benzin samme sted.

Vi drejede mod Los Alamos, men havde valgt, at vi ville køre via White Rock, hvor vi lige kort besøgte Visitor Centeret.

Efter White Rock kom vi atter ind på den vej, vi havde kørt på to dage tidligere.

Da vi kom til krateret holdt vi nogle gange for at nyde udsigten.

De to biler giver et lille indtryk af, hvor stort området er.

På vores videre færd, besluttede vi os for at vi ville se Hot Springs. Det havde vi ikke gjort første gang, vi var i området.

Vi fandt parkeringspladsen og begyndte at gå ned.

Og vi gik ned.

Vi kom ned til noget vand, som vi havde kunnet høre helt oppe fra vejen.

Da vi havde passeret broen begyndte stien at blive dårligere, på flere strækninger løb der vand på den.

Vi gik nu opad igen, stien blev dårligere og mere ujævn. Endelig så vi et skilt der viste os, at vi var på rette vej, men der stod ikke noget om, hvor langt der endnu var.

Stien blev endnu mere besværlig at gå på, og vi skulle også tilbage igen. Vi anede ikke om der kun var få meter, eller om der var langt igen, så vi besluttede os for at vende om.

Det var så dagens motionstur.

Da vi var i området første gang, havde vi set, at der ved Battleship Rock var et picnic område, så vi besluttede os for at køre derned og spise vores frokost.

Ved rastepladsen løb to vandløb sammen. Den ene var klart vand den anden var mudret.

Vi kørte videre mod Albuquerque.

Vi besøgte Visitor Centeret. Det var meningen at vi ville have været ud at se på nogle af områdets petroglyffer, men det var blevet noget senere end beregnet, og det kunne nemt tage over 1 time selv om vi kun tog den hurtigste mulighed. Nogle af dem var der ret langt at gå for at komme hen til dem, så vi besluttede os for at droppe dette.

Vi var blevet advaret, de kører ikke som i resten af USA i Albuquerque.
Normalt er vi meget trygge ved at køre i USA, de er meget høflige bilister og overholder stort set hastighedsbegrænsningerne. I Albuquerque kørte de meget mere råddent, vi skulle virkelig være på vagt. Forståeligt nok så vi mange biler med buler.

Der går et stykke af den oprindelige route 66 fra Albuquerque, den ville vi køre ad, så langt vi kunne på vores videre tur. Det viste sig, at den på ingen måde var mærket af, så vi fandt den ikke, men fandt efterfølgende ud af at vi kørte parallelt med den et stykke. Til sidst tog vi motorvejen, og så lige pludselig blev der skiltet med Route 66, så vi drejede af og fik kørt et stykke på den.

Vores næste mål var Madrid. Det er en tidligere kulmineby, der endte som spøgelsesby. Nu er byen atter blevet beboet fortrinsvis af kunstnere.

Vi standsede i Madrid og gik en tur gennem byen.

Derfra kørte vi med hotellet i Santa Fe som dagens sidste mål.

På et tidspunkt stod der et skilt ved vejen om, at det var forbudt at tage personer med, som forsøgte at tage den på stop. Lidt efter kom vi forbi et fængsel på den ene side af vejen, og derefter et opdragelseshjem på den anden side af vejen.

341 km.