Tilbage til Sri Lanka - Elefanter og Paradis forside

Hambantota - Hikkaduwa

DAG 10 | YALA NATIONALPARK - HIKKADUWA |
Den gamle koloniby Galle og kørsel langs sydkysten
Tidligt om morgenen forlader vi vores hotel og sætter kurs mod stranden i Hikkaduwa. Undervejs stopper vi i den gamle hyggelige havneby Galle der er provinshovedstad på Sri Lankas sydkyst. Under portugisisk og hollandsk kolonistyre var byen eksporthavn og støttepunkt for ruterne til Fjernøsten. Galle blev udkonkurreret, da Colombos havn blev udbygget under briterne, men den har fortsat en vis eksport af plantageprodukter, blandt andet gummi og te. Byen har foruden tidlige buddhistklostre flere velbevarede seværdigheder fra de tre kolonimagters tid. Heriblandt kan tælles det smukke gamle fort, som blev opført under den hollandske kolonisering i 1663, det gamle posthus, en mere end 350 år gammel hollandsk kirke samt gamle charmerende kolonibygninger. Fortet i Galle blev i 1988 optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig verdensarv.
Vi vandrer gennem de kunstfærdigt udførte gader og gyder, og langs voldene og nyder frokosten i de hyggelige omgivelser.
Herefter fortsætter turen langs sydkysten til den stemningsfulde og hyggelige lille fiskerby Hikkaduwa, der ligger ca. 90 kilometer syd fra hovedstaden Colombo. Hikkaduwa var tidligere en landsby, der hovedsagligt beskæftigede sig med fiskeri, men har takket være de smukke sandstrande, som beskyttes af et koralrev med mange farvestrålende fisk, i dag udviklet sig til at være en af landets mest populære turistbyer, som dog har formået at bevare sin landsbyagtige og hyggelige stemning, der gør at man får lyst til at vende tilbage igen og igen.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

Mandag den 13. februar 2012.

   

   

Denne dag skulle vi sove længe. Det er ikke lige os, så inden morgenmaden gik vi en lille tur omkring hotellet. Vi kunne ikke komme helt ned til vandet, som det ellers var vores plan.

   

   

   

   

Kl. 900 pakkede vi bussen og forlod hotellet. Vi skulle denne dag køre langs kysten.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

I Dondra holdt vi en fotopause for at fotografere den højeste Buddhastatue på Sri Lanka. Vi var der på det sydligste punkt på øen, 5.55.83 nordlig breddegrad iflg. Thorkilds kamera GPS.

   

   

   

   

I Matara holdt vi en lidt større pause. Vi kunne der evt. købe lidt at drikke, men vi valgte i stedet for, en lille soppetur nede i vandkanten.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Lidt før Ahagama Kanda holdt vi atter en lille fotopause. Vi kunne der fotografere, et par mænd der demonstrerede, hvorledes man tidligere i den sydlige del af Sri Lanka fiskede siddende på en pæl.

   

   

   

       

   

   

       

   

       

   

   

   

   

I Galle kørte vi ud på det gamle Fort, der ligger på en lille halvø. Der fik vi vores frokost - til afveksling var der ikke buffet, det var helt rart. Vi kunne vælge om vi ville have fisk eller kylling til hovedret.

   

       

   

   

   

   

Derefter havde vi lidt over en time til at se på fæstningsbyen.

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

   

Kl. 1500 kørte vi videre til vores hotel i Hikkaduwa, hvor vi skulle bo de sidste tre nætter.

   

   

       

Vi blev budt velkommen med en drink og en klud til lige at friske os lidt op med.

   

   

Vi fik et værelse på øverste etage med udsigt ud over vandet.

   

   

   

 

Straks vi havde pakket ud, skiftede vi til badetøj, og gik ned til strand og pool. Desværre var vandet alt for farligt at snorkle i. Der var en kraftig strøm, så vi turde ikke engang tage en lille svømmetur. Efter en gåtur i vandkanten, badede vi i stedet for i hotellets pool.