Jamestown

Fredag den 2. september 2016

Efter en meget kedelig morgenmad kørte vi til udkanten af byen, hvor vi ville besøge The National Buffalo Museum. Efter de lokales udsagn, dem vi havde talt med, det eneste byen havde at byde på for turister.

Museet fortæller historien om bison, hvorledes de nær var blevet udryddet, og genopbygningen af bestanden. Museet har en lille flok bison gående, deriblandt en albino.

Udviklingen af bisonbestanden med et antal på ca. 30.000.000 i starten af 1800-tallet, med et dyk hvor de næsten var udryddet og til ca. 500.000 i 2010.

Tæt ved museet står en skulptur af en bison, det skulle være verdens største bisonskulptur.

Der var også en lille samling af historiske bygninger.

Der var et lille fængsel, med en ikke særlig komfortabel seng.

Senere på turen skulle vi beskæftige os en hel del mere med Jesse James.

Vi ”besøgte” også tandlægen, der stod klar med boret og et røgten-apparat.

Vi kørte videre mod nordøst, der var mange store marker. Vi kørte bl.a. på et tidspunkt flere mil langs en majsmark, hvor langt den strakte sig på den anden led, står hen i det uvisse, vi kunne ikke se til den anden ende af marken.

Der var også flere marker med solsikker. En stor flok fugle havde fundet ud af, at det var et godt spisekammer.

Da vi kørte gennem Coopers Town tog jeg lidt billeder.

Vi forsøgte at finde det historiske sted, men vi fandt ikke ud af, hvad det var der blev henvist til, så vi kørte tilbage igen.

I Binford kørte vi ind og købte vores frokost på en lille lokal cafe.

Turen gik videre til Ronald Reagan Minuteman Missile State Historic Site. Det består af to lokaliteter, det første sted vi besøgte, var et kontrolcentre, hvorfra der kunne affyres 10 missiler placeret i flere mils afstand fra centret. Kontrolcentret var en af flere, i den vinge der var i North Dakota, med i alt 150 missiler. Sikkerheden omkring en affyring var stram, der skulle bl.a. aktiveres affyring fra to centre samtidigt, for at et missil kunne affyres. Det vi så var et center i den vinge i North Dakota, der blev nedlagt i forbindelsen med afslutningen af den kolde krig. Inden nedrustningen var der 6 vinger med tilsammen 850 Minuteman missiler, nu er der 3 vinger med 450 Minuteman missiler tilbage. Missilerne er løbende blevet udviklet igennem årene.

Vi startede med at se en ca. 20 min. video. Derefter var vi på en guidet rundtur.

Elevatoren kørte os 15-20 meter ned. Under jorden af der to afdelinger, et maskinrum og et overvågningsrum. I overvågningen var der konstant to personer på vagt 24 timer pr. turnus.

Minuteman missilprogrammet blev udviklet i 1950-erne og den første kontrolcentral stod færdig med bemanding i Montana i oktober 1962 (det var under Cuba-krisen).

De to hængelåse er til nøglerne, der skulle aktivere missilerne, samtidig med at de blev aktiveret et andet lignende sted.

De personer der har sat deres underskrift her, var på vagt den sidste dag, da stedet blev lukket ned.

De personer der har skrevet her, var det sidste hold der arbejdede da stedet blev lukket. Ud for hver enkelt står hvor mange 24 timers vagter de har haft under jorden på stedet.

Nødudgangen – den er ikke ført helt op til jordoverfladen. Der findes en vis mængde ilt og udstyr, så i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt at benytte den, skal man selv grave sig de sidste meter ud, vi mener det er ca. 5 meter, men husker det ikke.