|
Den 10. februar 2014. |
|
Vi startede dagen med en lille
byvandring i Campeche. |
|
Vi gik ind i et gammelt palæ,
der nu er en offentlig bygning, noget a la
borgerservice hjemme i Danmark. |
|
Yucatáns ældste kirke. I 1517
forsøgte spanierne første gang at komme i land i
Campeche, men blev slået tilbage af mayaerne.
Først i 1540 lykkedes det for spanierne at
erobre byen, og noget af det første de gjorde
var at bygge kirken. |
|
Urnekirkegård. |
|
Campeche er den mest udprægede
spanske by i Mexico. Byen var hovedcenter for
handel i det spanske imperium. Caribiske
sørøvere angreb ofte byen, så for at beskytte
byen, blev der i 1600-tallet bygges volde og
bastioner. |
|
Fredet gade der går fra Havets
Port til Indlandets port. |
|
Mennoniter, et trossamfund
hvor to vigtige elementer er voksendåb og
afvisning af militærtjeneste. |
|
Vi kørte videre mod
Puuc-byerne igennem små landsbyer. Puuc betyder
bakkerne. |
Det stråtækte hus, er den traditionelle byggestil for området.
|
Da vi om natten skulle
overnatte på et hotel beliggende uden nogen by
omkring, kørte vi lige omkring en lille købmand,
så vi kunne købe, hvad vi skulle bruge af
drikkevand, indtil næste morgen. |
|
Byerne i Puuc-højlandet
blomstrede på det sydlige Yucatán omkr. år
650-920. Stilen er den mest raffinerede blandt
mayasamfundets bygherrer. Med strengt
horisontale linjer, elegante proportioner og en
skarp kontrast mellem meget enkle nedre mure og
omhyggeligt udskårne friser ovenover. |
|
Samfundene i disse byer var
velhavende, men i løbet af 150 år forsvinder
mayaernes kultur næsten fuldstændig. Det skyldes
formodentlig overbefolkning, overudnyttelse af
landbrugsjorden, interne krige samt tørke.
Regionen er en af de mest nedbørsfattige på
Yucatán. Maya-bystaterne i syd ligges øde.
Mayernes skriftsprog forsvinder. I nord kommer
nedturen senere og byerne affolkes aldrig helt. |
|
Vi kørte først til Sayil, der
havde 17.000 indbyggere i år 800. |
|
Kongepaladset der ligger i
centrum af byen, er et storslået
bygningskompleks i tre etager og med over 90
rum. Et arkitektonisk raffinement der minder om
oldtidens Grækenland. Huset var bolig for 350
mennesker fra herskere til hustjenere. Huset
havde også egen vandforsyning. |
|
Hullerne er ned til
vandcisternen, der kan rumme 35.000 l. vand. |
|
Vi kørte videre til Kabah (Den
store hånd) der er udgravet mere end Sayil. |
|
Efter Uxmal er Kabah den mest
betydningsfulde af Puuc-byerne. Kongepaladset
her er et flot eksempel på mayaernes
udskæringskunst, der her ikke er ren Puuc, men
også med lidt Maya barok ind over. Facaden er
dækket med ca. 300 ansigter af den langnæsede
regngud Chaac også kendt som Himlens Slange. |
|
Hiroglyffernes alter foran
kongepaladset. |
|
Ved siden af ligger en vandcisterne. |
|
Blomsterne er et Venussymbol. |
|
Bussen holdt under et helligt
træ. |
|
Det var blevet frokosttid, så
vi kørte til en restaurant, hvor vi allerede
dagen før havde bestilt vores mad. Vi skulle
have en limesuppe og kylling stegt i jordovn. |
|
Efter maden kørte vi til vort
hotel for natten, det lå tæt på frokoststedet,
og så havde vi resten af dagen for os selv. |
|
De første par timer blev
benyttet til afslapning ved hotellets pool. |
|
Derefter gik vi en lille tur
rundt om hotellet, mest for at se, om vi kunne
være heldige at se nogle fugle. |
|
Aftensmaden købte vi på
hotellet – der var ikke andre muligheder
J |