Ranomafana National Park - Fianarantsoa Ambalavao

Onsdag den 24. september 2025

Der var hundekoldt på værelset, kun få grader varmere end udenfor. Derudover var madrassen stenhård og puden den mest faste vi nogensinde har mødt. Jeg havde så meget over mig om natten, at jeg følte jeg ikke kunne bevæge mig, og Thorkild havde frosset, så ikke den bedste nat. Godt vi kun skulle sove der en nat.

Der var kun Wi-Fi i receptionen/restauranten, da vi kom op til morgenmaden kunne vi se, at der var 9 C, det havde været koldere om natten, ikke sært at vi frøs, værelset var kun lidt lunere end udenfor.

Morgenmaden var afmålt.

Hvis man ville have salt, skulle man bruge af noget, som måske 500 andre har haft fingrene i.

Da vi var færdig med morgenmaden var temperaturen allerede steget til 14 C.

Huset vi sov i.

Vi kørte en kort tur ca. 1,2 km. fra lodgen til startstedet for vandreture i Nationalparken. Vi skulle på en morgenvandring i regnskoven med en lokalguide, vi havde den samme guide, som da vi så efter dyr langs vejen aftenen før. Ranomafana NP blev fredet, da man i 1991 fandt brednæsede bambuslemur og gylden bambuslemur, så dem skulle vi på udkig efter.

Der var mange flere end os der skulle på skulle på gåtur, og parkeringspladsen, der ikke var ret stor, var fyldt op.

I 1985 startede man med at producere Karenjy biler i Madagaskar. De producerede biler frem til virksomheden blev opløst i 1995.
I 2009 genstartede virksomheden, selve motordelene køber de hos Renault og Peugeot, resten af produktionen er håndbygget. Karosseriet er primært glasfiber og polyester. Vil man købe en bil, skal man betale for den inden den bliver produceret.

Udover guiden havde vi en stifinder, han var ofte langt foran os, fandt dyrene og de gode steder at spotte dem fra til os, og han var meget god til det hele vejen.

Der findes 12 forskellige lemuer i Ranomafana, de 7 kan man se om dagen de andre 5 er nataktive.

Gylden bambuslemur - Golden Bamboo Lemur (Hapalemur auresu).

Vi så også andre for os ukendte dyr bl.a. en velvet asity, den er endemisk for Madagaskar.

Lead tailed gecko (wroplatus phantarticus).

Ring-tailed vontsira, den er også kendt som den ringhalede mangust. Også denne er endemisk på Madagaskar.

Scaly ground roller – Skællet Ellekrage.

En hun girafbille (Trachelophorus giraffa) også denne er endemisk på Madagaskar.

Allersidst på turen så vi Red-Fronted Brown Lemur (Eulemur rufifrons) der var en del af dem, og de var ret tæt på os.

Vi så i alt 5 forskellige lumur på turen:
Golden Bamboo Lemur (Hapalemur auresu)
The greater bamboo lemu
Read builed lemur - Red Bellied Lemur (Eulemur rubriventer)
Verreaux's sifaka – dansende lemur
Red-Fronted Brown Lemur (Eulemur rufifrons)

Turen var på ca. 4 km.

Vi kørte tilbage til lodgen, hvor vi fik skiftet tøj og pakket vores ting sammen.

Inden vi kørte videre købte vi vores frokost.

Vi tjekkede ud og kørte videre, der var ikke en særlig lang køretur denne dag. Kort efter start, kom de to danske piger, vi havde mødt tidligere på turen, kørende imod os.

Kort efter start, holdt vi en lille fotopause ved et vandfald på Namorona-floden.

Vi standsede ganske kort, så vi kunne få en video af en par drenge der havde hentet trækul.

Der hvor vi standsede var der en kvinde med sine børn, hun sad og rev kassava, det skulle blandes med sukker og trilles til kugler som kogt/bagt bliver solgt som slik.

Vi lavede en lille afstikker for at købe bananer.

Efter ca. 2 timers kørsel var vi fremme ved det næste hotel.

Denne gang havde vi et dejligt stort værelse.

Det var dejligt at være tidligt fremme, denne dag fik vi vores eftermiddagskaffe, og smagte den lokale chokolade, vi havde købt tidligere på turen. Der er kakaoplanter på Madagaskar, og de laver kakao i en god kvalitet.

Derefter ville vi en tur i poolen – alt stod på fransk, og systemet var ikke som sædvanlig ved en pool. Der var ingen håndklædeudlevering og vi skulle have badehætter på.

Vandet var meget koldt. Det var meget koldt om natten, så hvis solen varmede vandet lidt op om dagen, blev vandet atter kølet ned om natten.

At bestille aftensmad blev et kapitel for sig selv. På hotellet var alt kun på fransk, så vi sad der, kunne ikke læse menukortet og tjeneren kunne kun ganske få ord på engelsk. Vi forsøgte os med fagter og lyde, og fandt også ud af lidt, men det endte med, at Thorkild gik op på værelset for at hente en telefon, så vi kunne få lidt hjælp til oversættelsen.
Imens Thorkild var væk, forsvandt tjenere også, og lidt efter kom han tilbage med vores guide, som med hjælp fra Google oversatte menukortet til dansk. Så da Thorkild vendte tilbage, kunne vi bestille noget mad.

Denne dag kørte vi kun 55 km.