Tilbage til Madagaskar forside
|
Søndag den 21. september 2025 |

|
Udsigt fra vores værelse. |


|
Ca. kl. 7.00 stod vi op og gik ned for at få
morgenmad. |


|
Et par billeder af vores ca. 3.500.000 ariary. |
|
Formiddagen brugte vi til at få styr på vores
kufferter og slappe af. Jeg skrev dagbog for den
første dag og forsøgte derefter at sove lidt,
idet jeg ikke havde sovet ret meget om natten. |

|
Imens gik Thorkild en lille tur i området ved
hotellet. |



|
En ret stejl nedkørsel til parkeringskælderen. |






|
Kl. 12 da restauranten åbnede for frokost gik vi
ned og købte os en suppe hver. Vi havde lidt
travlt, idet vi havde booket en guide til en
2-timers bytur kl. 13. |

|
Vi sad udendørs og spiste, på et tidspunkt kunne
vi høre, at hotellets nødgenerator startede. |


|
Tana centrum er opdelt i tre dele, en nedre by,
midter by og over by. Vi boede i den midterste
del, der hovedsageligt består af administration. |
|
Vi startede med at gå ned i den nederste del af
byen, der er handelsbyen. Der er butikkerne og
markedet. Vi gik ned gennem et smalt stræde tæt
ved hotellet. |
|
Gylden netedderkop. |

| Vores guide hed Nazar, han havde selv lært sig engelsk og talte godt engelsk uden en fransk accent. Det er ret almindeligt, at man selv lærer sig engelsk, idet det er meget dyrt at købe sprogundervisning. |


|
Butikkerne var lukkede idet det var søndag, men
det meste af markedet var åbent. |
|
Man kunne nærmest købe alt på markedet. |


|
Naturmedicin, man går kun til lægen såfremt man
fejler noget alvorligt, ellers bruger man
naturmedicin. |

|
Vi købte lidt bananer. |
|
Pomfritter. |


|
Det lugtede ikke særlig godt i området ved
slagterne. |



|
Jeg forsøgte at finde en pung til kun sedler,
men det lykkedes ikke. |



|
I 1960 blev Madagaskar selvstændig. |

|
Vi gik op til præsidentboligen, eller rettere
den ene af dem, der er to. Den vi så bliver mest
benyttet til repræsentation af forskellig art.
Man må ikke fotografere boligen. I området lå også Nationalbanken og nogle ministerier. |

|
Denne mindesten, der står lige overfor
præsidentboligen, er til minde om de mænd der
blev dræbt i forbindelse med en demonstration 7.
februar 2009, hvor 28 døde og 237 blev såret. De
dødes navne er skrevet på modsatte side af
stenen. Urolighederne i 2009 endte med et militærkup, hvor præsidenten kom til magten første gang. |

|
Da franskmændene kom til øen, kunne de ikke
nøjes med naturmedicinen. Dette er det første
apotek der blev oprettet på øen. |

|
I perioden 1962-65 havde Renault en fabrik på
Madagaskar, de producerede Renault 4 og 2CV.
Derfor så vi stadig en del af dem i bybilledet. |

|
Spillet hedder fanorona og er et strategispil
for mænd, der var flere spilleplader, hvor
mændene kunne mødes for at spille. |
|
Hvert efterår er der en fanorona konkurrence. |

|
To huse der er bygget i traditionel stil, huset
med mursten er yngre end det med træ. |

|
Denne kirke er den første bygning, der blev
bygget i sten i Tana, kirken blev bygget i 1867.
Dronningen var imod kristendommen, og bekæmpede
de kristne. Mange blev brutalt myrdet på
forskellige måder og på et tidspunkt blev kirken
brugt som fængsel til kristne fanger. |
|
Nu er ca. 50 % af befolkningen kristne,
muslimer, hinduister og buddhister udgør 30 % de
sidste 20 % tilhører forskellige oprindelige
religioner. Der findes i alt 23 forskellige
trosretninger + det løse i landet. |

|
Dette er gravsteder for en del kristne
missionærer, der døde af malaria. |
|
Nazar spurgte om vi ville forlænge vores tur med
ca. 15 min, så ville han vise os et godt
udsigtspunkt, Det ville vi selvfølgelig gerne. |

|
Vi gik opad nogle trapper, og kom forbi et
offentligt sted, hvor man kan komme og vaske
tøj. Nogle kvinder tjener penge på at vaske tøj
for andre, de arbejder 12 timer på en dag for
25.000 ariary, det svarer til ca. 60 kr.
Kvinderne henter tøjet, vasker, tørrer og
stryger det. Til sidst bringer de tøjet tilbage
igen. |


|
Af respekt for hende der vasker tøjet sender man
ikke sit undertøj til vask. Undertøjet vasker
man selv derhjemme. |



|
Fodbold er den største sportsgren på Madagaskar.
I 2019 kvalificerede Madagaskar sig til Afrika
Cup i fodbold. I den anledning synes
præsidenten, at der skulle bygges et nyt
stadion. Holdet der kvalificerede sig, blev
hædret med deres billeder på ydersiden af det
nye stadion. |

|
Dronningeslottet. |
|
Det første trykkeri i Tana. |

|
Vi var kommet til grænsen mellem den mellemste
del af byen og den øverste del, så vi gik nedad
igen, for at finde hen til vores hotel. |

|
Nazar spottede en kamæleon, der sad oppe i et
træ. |


|
Over i nærheden af kirken lå vores hotel, så vi
gik ned, lidt hen og så op igen. |



|
Demokratipladsen. I 1947 var der et oprør mod
det franske koloniherredømme. Oprøret startede
den 29. marts 1947, franskmændene svarede
brutalt igen og i løbet at 1948 var oprøret
knust. Denne søjle er til minde om oprøret. |




|
Gåturen strakte sig kun over ca. 3 km. det
føltes længere, men det var nok fordi, det var
så meget op og ned. |


|
Efter at have slappet lidt af, gik vi ad en
snørklet vej gennem hotellet ud til poolen for
at få en lille svømmetur. Vandet var dejligt
lunt, vi kunne godt mærke, at det var sidst på
eftermiddagen, luften var blevet en del
køligere, end da vi var på gåtur. |


|
Til aftensmaden fik vi en tre retters menu. |

|
Imens vi spiste, forsvandt lyset lige pludselig
i nogle sekunder. Der bliver slukket for
strømmen i byen hver aften, det er for at spare
på strømmen. Hotellet havde en nødgenerator som
startede op, hver gang strømmen forsvandt.
Ligeledes bliver der også lukket for vandet hver
morgen og aften i byen, lige på de tidspunkter,
hvor folk havde brug for det. |