Udflugt med Jeep til Tabanan regionen

Den 31. marts 2015

Denne dag havde vi købt en udflugt, hvor vi skulle køre med Landrover/Jeep til Tabanan regionen. Vi blev hentet på hotellet kl. 8.30 og kørte en time til Desa Kukuh hvor vi skiftede over til Jeep.

Ved Desa Kukuh havde vi udsigt ned til et tempel oppe fra vejen

Lige ved siden af havde byen sin losseplads. Vi så ved mange landsbyer i løbet af dagen, at lossepladsen var ned ad en skrænt nær bygrænsen.

Vi holdt ved et stenbrud, hvor landsbyen gennem generationer har hentet sten fra flodbredden.

Der var for vådt/glat, til at vi gik helt ned til floden, så vi nøjes med at kigge derned.

Vi kørte af små hullede veje videre gennem nogle rismarker, hvor der var stor aktivitet. Desværre gjorde vi ikke holdt der, vi fortrød bagefter, at vi ikke bad chaufføren lave et fotostop, da det var det eneste sted, vi så, at der blev arbejdet i rismarkerne.

Vi kørte til en lille landsby med kun ca. 20 familier. Vi besøgte en familie og så, hvorledes et traditionelt hus så ud.

Vi blev modtaget af manden i huset, der var den anden søn i familien.

Hans kone sad og lavede offergaver, da vi kom.

Afslapningssted, ovenover er et fadebur til ris.

Mandens mor lavede små "æbleskiver", vi fik lov at smage nogle med kokos og kokossukker.

Vi sluttede besøget af med kaffe og hjemmebagte småkager.

Derefter gik manden en tur gennem rismarkerne sammen med os.

Overbalance.

Tomatmark.

Vi kørte videre og holdt undervejs et par fotostop.

Der er pyntet op til bryllup.

Vi var 6 personer på tur, fordelt i to biler.

Jatiluwih risterrasserne. De er på listen over Unescos bevaringsværdige steder. Der var risterrasser lige så langt øjet rakte.

Et stort erhverv, i det område vi kørte gennem, var æggerier. Det ene store hus efter det andet med burhøns lå langs vejen. Æggene bliver solgt til de store byer og turistområderne på Bali. Hønsene er importerede høns der lægger brune æg. De lokale høns, som vi ofte så ved vejene, er en meget spinkel type.

Det var blevet frokosttid, så vi kørte til en restaurant i en bambusskov, hvor der var lavet frokost til os.

Vi skulle gå et godt stykke vej, for at komme frem til restauranten.

Imens vi spiste blev der spillet på rindik – et traditionelt musikinstrument lavet af bambus.

Køkkenet.

Der var stadig masser af burhøns, hvor vi kom frem.

Turen gik videre til Batukaru templet.

Vi skulle iføres sarong.

I forbindelse med templet lå der en sø.

Og så begyndte det at regne – for første gang på hele turen blev vi ret våde. Chaufføren hentede godt nok paraplyer i bilen, men det træ vi stod i ly ved, til han kom med paraplyerne, var ikke nok til at skærme for regnen.

Den balinesiske kalender, der tager udgangspunkt i hinduismens tidsregning. Her er den skrevet ind i en den gregorianske kalender. Alt teksten forneden er kommentarer til kalenderen, bl.a. hvilke dage i måneden der er godt for forskellige ceremonier. Denne dag eller en af de seneste var åbenbart en god dag for bryllupsceremonier, derfor så vi flere steder i løbet af dagen, der var pyntet op til dette.