Lovina - Ubud

Den 22. marts 2015.

Så var der atter en stå tidlig op dag. Vi stod op kl. 5.20, vi havde nemlig meldt os til en sejltur ud for at se på delfiner. Kl. 5.45 fik vi en kop te nede ved stranden. Kl. 6.00 var stilledagen forbi, og vi kunne gå i bådene.

Der var en rigtig flot solopgang da vi sejlede ud, den var næsten smukkere end den vi stod op kl. 3.30 for at se 3 dage tidligere.

Pludselig satte alle bådene kursen mod samme sted, der var nemlig set delfiner. Vi sejlede derefter rundt efter delfiner, og nogle gange sprang de op i nærheden af vores båd.

Efter lidt over en time sejlede båden atter tilbage til hotellet. Der tog vi lige en svømmetur inden vi gjorde os klar til at forlade hotellet. Der kom en ”ny” bus med ny chauffør og hjælper.

Nu var vi jo på Bali, så Ari havde traditionelt tøj på.

Ca. 9.15 forlod vi hotellet.

I Singaraja gjorde vi holdt og en gik en tur på det lokale marked.

Så kørte vi til Bejitemplet, som er et professionstempel. Tidligere var der kun 3 forskellige af dem, henholdsvis for landbrug, fiskeri og handel. Bejitemplet er et landbrugstempel, dedikeret til gudinden Dwi Sri, som efter sigende skal sørge for en god rishøst.

Der er trapper for at komme ind i tempelområdet. Dæmoner kan ikke gå på trapper eller dreje. Så trapperne er for at holde dæmonerne ude.

Der var først en forgård, hvor der var plads til afslapning.

Der var også et køkken. I templerne er det kun mændene, der laver mad.

Et spyd til at sætte gennem grisen, når der skal laves helstegt gris.

Her hænges grisen op når, den skal steges.

Kokosnødderne fores med bananblade og bruges som tallerkener. Man har ikke nogen form for bestik, men bruger fingrene.

Der er tre døre ind til selve tempelområdet. Den venstre bruges til at gå ind af, den højre bruges til at gå ud af. Den midterste dør bruges kun når der er ceremonier.

I tempelområdet sidder man, når man skal bede. Man beder til gud for forfædrene og fra hjertet. Det kan tage op mod tre timer.

Kun mændene bærer hovedbeklædning. Det skulle hjælpe med til at styre vilde tanker.

Vi kørte videre op i højlandet, hvor vi kørte på kanten af Kintamani-krateret, hvor vejen nu går gennem små byer.

Vi kørte forbi et sted, hvor de var igang med en begravelsesceremoni. Desværre var der ikke mulighed for at holde og opleve det. Ari sagde, at de var ved at vaske liget.

Vores frokost fik vi et sted, hvorfra vi kunne se kratersøen Batur.

Efter frokosten kørte vi til Alambali for at høre om, og evt. smage på Luwak kaffe. Det er den kaffe, der har været en tur gennem desmerdyrets fordøjelsessystem, jeg også skrev om det tidligere i dagbogen.

Afføring fra desmerdyret, det ligner nærmest en peanutbar.

Desmerdyret spiser kun frugtkødet udenom bønnerne. Når bønnerne så er kommet ud igen, bliver de skyllet og afskallet.

Bønnerne brændes i op til en time, hvorefter de stødes til fint pulver og sies.

Derefter sælges kaffen til meget høje priser. Det er noget af det dyreste kaffe i verden. I Danmark sælges det for 3.000,- pr. kg. (50 g. for 150,- kr. iflg. en Google søgning).

Da vi kørte videre, begyndte det at regne. Vi skulle have været ude af bussen for at se på risterrasser, men det valgte Ari at udsætte, til et andet sted et par dage senere, pga. af regnen.

I stedet kørte vi videre til en landsby, hvorfra der kommer mange dygtige træskærere. Vi besøgte et af de steder, hvor man kan se, hvordan de sidder og skærer. Selvfølgelig var der også en butik, hvor man kan købe træskærerarbejde.