Tilbage




4. dag

onsdag
den 15/9-2004

 6725

 





Dublin

Irland vågner sent, så vi skulle først have morgenmad kl. 830,
der skulle ikke pakkes bus idet vi skulle overnatte endnu en nat på samme hotel. Kl. 930 kørte vi ud i Dublin.

6723     6724

6742

Vi kørte rundt i byen og Dolores fortalte om noget af det vi kørte forbi.
Vores første stop var ved City Hall. Bygningerne er bygget 1769-1779 og oprindeligt bygget som børs.
Senere var det fængsel for oprørere i 1798, derefter er bygningen blevet brugt til militærdepot og kornlager.
I 1852 blev bygningen igen overtaget af kommunen og var indtil 1995 hovedkvarteret for den kommunale administration.
Nu er der byrådsmøde den første mandag i hver måned og i det daglige er der udvalgsmøder.
I 1998 besluttede byrådet at City Hall skulle restaureres og føres tilbage til dets oprindelige udseende.

6743     6730

6728     6731

 6729     6733

Dublin er grundlagt af vikinger i 841.
En entreprenør har købt 5 gamle køretøjer fra 2. verdenskrig og lavet dem om til turistkørsel,
jeg syntes nu ikke, der er meget vikinger over den bortset fra navnet.

6735     6736

Fra City Hall gik vi til Dublin Castle, der er bygget på det sted, hvor der tidligere lå en vikingefæstning.
I 1980-erne da man gravede ud til et nyt konferencecenter fandt man rester af det gamle vikingefort, en del af den oprindelige voldgrav,
et stykke af den oprindelige bymur samt fundamentet til Dublin Castles krudttårn, der eksploderede under en brand i 1400-tallet.

6738     6739

Den nedre slotsgård, her ligger Church of Most Holy Trinity der blev bygget som kongeligt kapel mellem 1807 og 1814.
Den blev overtaget af den katolske kirke i 1943. Udvendig er den udsmykket med mere end 90 udskårne hoveder
af engelske monarker og andre historiske skikkelser.

6726     6740

Den øvre Slotsgård. Slottet er bygget mellem 1208 og 1220 og blev i de følgende århundrede centrum for det britiske herredømme over Irland.
Nu benyttes bygningerne ved udenlandske statsbesøg og ceremonielle begivenheder, bl.a. indsættelse af irske præsidenter.

6763

6744     6760     6761

6748     6748

Fra slottet kørte vi til Irlands største kirke, St. Patrick´s Cathedral.
Den irske skyts helgen St. Patrick, hævdes at have døbt irere på grunden, inden kirken blev opført omkring 1190.
Det nuværende tårn er fra 1370, men spiret blev først tilføjet i 1749.

6753

Døren er til minde om den venlige afslutning på striden mellem Hertugen af Ormond og Hertugen af Kildare i 1492.
Hertugen af Kildare huggede et hul i døren og rakte sin arm ud for at tage sin fjende i hånden.
Hertugen af Ormond havde søgt tilflugt i kirken. Ved at tage det første skridt og række hånden ud til forsoning, blev der fred igen.

6762

Torben benyttede tiden imedens vi andre var i kirken til at vaske bussen.

6764

Fra St. Patrick´s Cathedral kørte vi atter rundt i Dublin.
Kort tid efter vores besøg vil det atter være kørsel med sporvogne i Dublin, imedens vi var der,
kørte der enkelte sporvogne på prøveture, her er en sådan på en ny bro ude i nærheden af Guinness-fabrikken.

6766     6767

Vi kørte en tur i Phoenix Park, oprettet i 1662 og åbnet for offentligheden i 1747.
Den er på 712 hektar og er dermed Europas største indhegnede bypark omgivet af 11 km. mur.
Navnet kommer af det gæliske fionn uisce der betyder klart vand.
I parken ligger Dublins Zoo der er kendt for at opfostre løver. Løven vi ser i starten af MGM-film er fra Dublin Zoo.

6738

6769

6770

     Der er tre boliger i Phoenix Park, beboet af præsidenten, den amerikanske ambassade og pavens repræsentant.
I præsidentens bolig, der er bygget i 1700-tallet, ser man et stearinlys i et vindue på 1. sal,
det er et symbol til udvandrede: velkommen hjem.

6776

Så kørte vi til Trinity College der blev grundlagt (på et sted hvor der tidligere havde ligget et kloster) af Elisabeth 1.
i 1591, facaden blev bygget mellem 1755 og 1759.
Bemærk det blå ur på selve hovedbygningen til venstre.

6772

Spisesalen der er fra 1743.

6773

Klokketårnet der er 30 meter højt blev opført i 1853, og er opført der, hvor den middelalderlige klosterkirke havde ligget.

6774

Biblioteket, hvor vi gik ind for at se Book of Kells og det gamle bibliotek.

6771

Book of Kells, et af Irlands største klenodier,
de fire evangelier fra Det ny Testamente skrevet på 680 sider af kalveskind og rigt illustreret med fantastiske tegninger.
Book of Kells blev overdraget til Trinity College i 1654 af klosteret i Kells nord for Dublin.
Bøgerne ef formodentlig fremstillet af munke på Iona ved Skotlands vestkyst.
De flygtede i 806 fra hærgende vikinger, og tog bogen med til Kells.
I 1953 blev Book of Kells nyindbundet i fire bind. vi så to af dem udstillet i en montre.

Derfra gik vi ovenpå til det gamle bibliotek fra 1700-tallet. Det er godt 65 meter langt, og rummer ca. 200.000 bøger.
Derudover har biblioteket en samling på ca. 3.000.000 bøger idet de modtager et eksemplar af alle bøger der udkommer i Irland og Storbritannien.
Det var strengt forbudt at fotografere i biblioteket, hvilket var godt afmærket, alligevel var der en ældre herre, der tog sit fotografiapparat frem,
en ansat råbte til ham, at han ikke måtte fotografere, men alligevel skulle der lige tages et billede til fotoalbummet.
Den ansatte for hen og skældte herren ud, han stod undskyldende: ”I do not understand”,
men det var altså tydeligt mærket, med et silhuet af et fotografiapparat med et rødt kryds over.

Derefter kørte bussen hjem til hotellet, med de der havde lyst til det.
Vi blev syd for Liffey (floden der deler byen i nord og syd) for at opleve byen lidt på egen hånd. Bussen kørte den dag kun 28 km.

6778

6779     6789

Vi startede med at spise vores frokost i Studentercafeen ved universitetet, derefter gik op til Bank of Ireland,
bygningerne er oprindeligt bygget til at huse det Irske parlament,
den er bygget uden vinduer i facaderne, idet det skulle dæmpe støjen udefra fra evt. protesterende folkemasser.

6783     6784

House of Lords (overhuset) er stadig intakt og åbent for publikum,

6787

6786     6788

resten er med respekt for det oprindelige indrettet til banklokaler.

6792

6790     6795

6791     6793

Billeder fra vores gåtur i Dublin.

6701

6798     6797

På et tidspunkt gik vi ind på en pub med eget bryggeri, et hyggeligt sted.
Vi faldt i snak med en ung gut fra Letterkenny i grevskabet Donegal, han havde samme dag været til den afsluttende fysiske prøve til optagelse til militæret. Han havde bestået og regnede med at starte ca. tre uger senere, formodentlig på en kontrakt løbende over 21 år.
Der var 73 til prøven og der skulle bruges ca. 50.
Irland har en meget lille hær og det afhænger af hvor mange der går på pension, hvor mange og hvor tit der søges nye,
men ca. hvert tredje år er der optagelse.
Den unge fyr var ryger, og vi talte både med ham og bartenderen om rygeforbudet på pubberne i Irland,
de var begge meget glade for det.

6805

6702

6806     6807

6808       6710

6711     6713

Eftermiddagen sluttede vi i gågaderne nær hotellet.

6815    

6816
Hotellet lå tæt på Hovedbanegården nord for Liffey, denne bro til tog var lige udenfor hotellet.

6818    

Udsigt fra vores værelse, heldigvis startede togene ikke særlig tidligt med at køre.

    

6822

Til aftensmaden fik vi først kartoffel og porre suppe.

6823

Derefter fik Thorkild forelfilet.

6824

Lønne fik Kylling i karry med ris og grøntsager.

6825

Vores dessert var denne aften chokoladeroulade.
og vi afsluttede som vanligt med Kaffe/te.

6826     6827

6828     6829

6830

Vi boede på 2. sal, her er Thorkild på vej op.

Tilbage