Tilbage

2. dagen var dagen med de 5 lande og hovedsagelig en transportdag, 
så vi stod op kl. 5⁴⁰, der var morgenmad kl. 6³⁰, 
vi læssede bussen kl. 7¹⁵, og der var afgang kl. 7³⁰.

Kort efter afgang passerede vi den hollandske grænse, 
og jeg tog et par billeder ud af forruden.

Thorkild fordrev noget af tiden med, at se efter om de containere vi så 
var godkendt af Bureau Veritas.

Efter ca. 45 min. passerede vi så grænsen til Belgien 
og efter endnu 1 times kørsel 
holdt vi vores formiddagspause på en rasteplads.

Gad vide hvad der drikkes, er det mon frisktappet fra lastvognen?

Bag bygningerne ved rastepladsen gik nogle køer af racen Belgisk Blåhvid.

Billeder ud af vinduet fra Belgien.

Ca. 11²³ passerede vi den franske grænse 
og en god halv time senere var vi ved betalingsområdet (til Eurotunnelen) i Calais. 
Derefter holdt vi en ultrakort tissepause inden vi skulle gennem paskontrollen. 
Alle skulle ud af bussen og igennem paskontrollen for at vise pas.

Derefter ventede vi kun kort inden vi måtte køre frem til toget, 
 og hele bussen kørte ombord på toget. 
Vi kunne blive siddende i bussen eller gå udenfor for at strække benene, 
men der var ikke meget at se. Der var nogle små vinduer hvor vi kunne se ud, 
men kun på den første og sidste strækning var der noget at se, selve tunnelen var mørkelagt.

Eurotunnelen er ca. 51 km. og "lander" i England tæt på byen Folkstone. 
På det dybeste sted ligger tunnellerne 40 meter under havbunden og 
100 meter under havets overflade. 
Togenes maksimale hastighed i tunnellerne er 140 km/t.
Tunnellen blev indviet i 1994, ca. 200 år efter at en fransk ingeniør 
udtænkte ideen om en fast europæisk forbindelse 
med hestetrukne køretøjer mellem de to lande.

Under overfarten passerede vi en tidszone så vi stillede vores ure 
til GMT plus en, da der stadig var sommertid.

Ca. en time efter vi var kørt på toget kunne vi så forlade det igen, 
og vi fortsatte vores færd.

Et af lokomotiverne.

Det blev efterhånden tid til vores middagspause. 
Vi holdt ca. 1 time ved Maidstone, 
det var tydeligt at der ikke var stor konkurrence, maden der var meget dyr.

Vi benyttede noget af pausen til en lille gåtur på rastepladsens område 
og så bl.a. nogle sten med fossiler.

Derefter begav vi os atter ud på motorvejen med kurs mod London, 
vi kørte syd om byen, og var heldig med trafikken 
som kan være meget tæt og langsom omkring London.

På et tidspunkt var vi tæt på Heathrow Lufthavn og der var mange fly i luften.

Et farverigt indslag i trafikken.

Syd for Northampton holdt vi vores kaffepause, 
vi morede os over englændernes opfindsomhed 
bl.a. en alternativ måde at børste tænder på uden tandpasta eller vand.

Gad mon vide hvor vi er?

Candy Floss i bøtter.

Tæt på dagens mål konstaterede chauffør og guide 
at den engelske logik med hensyn til nummerering af vejene ikke er lig vi andres, 
og vi var derfor kommet lidt på afveje. 
Derfor fik vi en ekstra sightseeing og som for at fuldende det, 
var den nedkørsel til motorvejen vi så skulle have været på spærret og der var omkørsel. 
Billederne er taget ud af bussens vinduer.

Ca. 18⁴⁵ var vi ved hotellet, Quality (?) Hotel Birmingham. Vi havde da kørt 758 km. den dag.

Der var fjerpuder, så det var ikke forgæves, at vi selv medbragte en hovedpude.

Der var lige tid til en lille gåtur omkring hotellet inden aftensmaden 19³⁰.

Til maden fik vi først Tomat – basilikum suppe.

Derefter fik vi Oksesteg med Yorkshire pudding,

og til sidst fik vi Toffee og pecan ostekage 
(pecan: amerikanske valnødder).

Efterfølgende fik vi kaffe/te i tilstødende lokaler.

Tilbage