Gasconade Bridge og Laura Ingalls Wilder

Mandag den 16. september 2019

Efter morgenmaden pakkede vi bilen og tjekkede ud fra hotellet.

Vi kørte så vidt muligt af Route 66 mod vest til Lebanon. Undervejs holdt vi nogle steder, for at se og fotografere.

Gascozark Store og Cafe. Blev bygget i 1930-erne.

Ved Gasconade Bridge gik vi en lille tur, Thorkild var helt over broen og retur. Broen har været lukket siden december 2014.

Vi kørte sydpå og holdt ved Laura Ingalls Wilder Museum i Mansfield.

Først så vi en kort film om Laura Ingalls´ liv som voksen, derefter så vi museet.

Vi måtte desværre ikke fotografere, men der var mange spændende ting i huset fra Lauras liv. Blandt andet var hendes symaskine der, den havde været hendes mors. Hun havde også en anden symaskine, den står udstillet i Rock House. Hendes fars violin var også i udstillingen.

Vi havde købt os en guidet tur i det hus som Laura Ingalls og hendes mand Almanzo Wilder havde bygget og boet i i mange år.

Desværre måtte man ikke fotografere inde i huset. Huset er bygget i flere etaper, først byggede de et rum, hvor de så levede imens de byggede det næste rum. Til sidst da huset var færdigt lavede de køkken i det første rum. Fra en kilde nær huset, førte Almanzo vand ind i køkkenet, og komfuret havde et vandreservoirer så der kunne komme varmt vand i vandhanen.

Vi kørte ind til byen for at købe vores frokost.

Derefter kørte vi ud til the Rock House.

Deres datter Rose blev journalist. Efter hun kom hjem fra en rejse i Europa, byggede hun en aftægtsbolig til sine forældre, det hus de kalder the Rock House. Huset var meget moderne indrettet, og hun indrettede det også med nye møbler.

Laura og Almanzo flyttede ind i huset i 1928 og boede der til 1936, da Rose flytter fra Rocky Ridge Farmhouse, flytter de tilbage til det. De havde hjemve og savnede, det hus de selv havde bygget.

De første 4 bøger i serien om Det lille hus på Prærien er skrevet i the Rock House, de sidste 4 bøger er skrevet efter at Laura og Almanzo flyttede tilbage, til det hus de selv havde bygget.

Vi kørte videre på vores tur. Næste stop skulle være verdens mindste katedral (optaget som sådan i Guinness Rekordbog i 10 år). Vi havde godt nok læst, at katedralen var lukket i 2010, men vi håbede, at vi alligevel kunne finde bygningen.

Da vi kom til Highlandville kørte vi noget rundt, og spurgte os frem to gange, men fandt ikke bygningen. Tårnet skulle være fjernet, og den skulle stå i baghaven ved et privat hus – måske det ville være en god ide, om dem der trykker vejkort, ikke mere havde den på kortet som seværdighed.