![]() |
![]() |
Tilbage til Flyover States USA forside
Missouri floden – Amelia
Erhards fødested
Lørdag den 29. september 2018 |
Dagen startede med den efterhånden sædvanlige
rutine, efter morgenmaden pakkede vi bilen og
tjekkede ud fra hotellet. |
Ret hurtigt, efter vi var kørt fra hotellet,
holdt vi ind for at tanke benzin. |
Da vi kom til Atchison, kørte vi en tur ned til
Missouri Floden. Der var blevet koldt, så jeg besluttede, at dette nok var sidste dag på ferien uden strømper. |
Fra floden kørte vi kun et kort stykke op i
byen, for at besøge Amelia Erhards fødested, der
nu er lavet til et museum. |
Thorkild fik rabat på entreen, fordi han har
været i militæret – det er anden gang han prøver
dette. |
Fra museet kørte vi nordpå, og efter noget
kørsel passerede vi grænsen til Nebraska, hvor
vi skulle være i en del dage. |
Vi havde planlagt at besøge stedet hvor 3
grænser mødtes, men vi fandt ikke umiddelbart
vejen til stedet, og da vejret ikke var for
godt, besluttede vi at springe dette punkt over. |
Det blev regnvejr, vi kom gennem et par gode
byger. Det var det første egentlige regnvejr vi
havde haft på turen indtil da. Resten af dagen
var det diset og fugtigt. |
Til frokost holdt vi ind i Auburn, vi ville købe
mad hos Pizza Hut, men Pizza Hut var blevet til
Pizza Hut Hot, de havde lige evakueret stedet
pga. en mindre brand, så vi gik i stedet ind til
naboen for at købe vores mad. |
Efter frokost kørte vi atter nordpå. På et
tidspunkt kørte vi lige ind, for at få Thorkilds
kaffekop fyldt op. |
Vi var lidt uenige med navigationerne denne dag,
vi ville blive vest for floden, så vi kørte i
Nebraska, men navigationerne ville begge have os
over på den anden side af floden, for at køre på
motorvejen. |
I Sioux City kørte vi over floden for at tjekke
ind på vores hotel, så vi sov i Iowa denne nat. |
Da vi gik ud for at købe vores aftensmad, kørte
der et tog forbi meget tæt på hotellet. Vi
håbede, at der ikke kørte tog natten mellem
lørdag og søndag, for det var meget tæt på, og
de larmer jo en del med deres tuden. |
Aftensmaden købte vi hos Culver´s, det viste sig
at være en burgerbar, så det blev aftenens menu. |
451 km. |