Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Barstow - Santa Clarita
Elmers Bottle Tree Ranch

Mandag den 7. oktober 2024
Da vi aftenen før havde læst, at vores fly var aflyst, stod der en del andre fly, der kunne ombookes til. Godt vi ikke begyndte at rode med det, en halv time efter vi var gået i seng, fik vi en mail, at vores fly var aflyst, og der i stedet var indsat et andet fly med et andet nummer, afgangstiden var den samme. Vores afrejsedag kunne alligevel forløbe som først planlagt.

      

Der var køligt denne morgen, kun 20 grader C, men iflg. vejrudsigten ville temperaturen ret hurtigt stige igen. Vi kom dog ikke over 34 grader C denne dag.

   

Da vi havde pakket bilen, og var klar til at køre, kom der lige en roadrunner og sagde farvel til os.

   

Kl. 8.30 kørte vi fra hotellet, vi kørte mod vest, det første stykke kørte vi på Route 66.

Vi holdt ind ved Elmers Bottle Tree Ranch.

   

Elmer var som barn i 1950'erne på lejr i Mojave-ørkenen sammen med sin far, de samlede genstande, de fandt, og opbevarede noter om deres placering.

   

Efter sin fars død arvede han mange farverige flasker, som hans far havde samlet.
Elmer ville bruge flaskerne til noget og bandt nogle til en træstolpe, det skabte det første flasketræ. Da solen stod op den næste morgen, var han fascineret af, hvordan lyset spillede i flaskerne og besluttede sig for at lave flere.

   

       

Der blev til mere en 200 flasketræer, mange af dem med forskellige dekorationer på toppen.

   

   

      

På stedet er der også nogle andre ting som Elmer havde samlet gennem tiden.

   

   

   

Gamle benzinstandere.

   

Dagens anden roadrunner.

      

   

På vores videre tur, standsede vi lige kort i Oro Grande, for at tage nogle billeder af, formodentlig lidt af husene ved den gamle hovedgade.
Nu er der Antikbutik.

   

I Victorville drejede vi fra Route 66.

       

   

   

Det var nu 13. gang vi var i USA, og vi havde endnu aldrig købt en donut. Det havde vi hjemmefra besluttet, at vi ville på denne rejse. Så skulle det være denne gang, så var det da ved at været på tide. Derfor kørte vi ind til en butik der solgte donut, da vi kom til Palmdale, den ville vi så dele til vores eftermiddagskaffe.
Derefter var der et par butikker, jeg syntes der hører med, når jeg er i USA. Thorkild følger tålmodigt med, selv om han nok keder sig lidt.

Først kørte vi til Hobby Lobby, hvor jeg fik handlet lidt.

  

Derefter besøgte vi også Joann, der var ikke så meget der trak, så det blev ikke til meget handel.

Det var blevet frokosttid, så vi kørte hen til en Sizzler, hvor vi købte den sidste bøf på denne rejse.

   

   

Vi var i god tid, men kørte alligevel hen til vores hotel. Værelset var ikke klar endnu, så vi satte os og ventede. Efter lidt tid, opgraderede receptionisten os, og gav os en suite med to soveværelser, den ene brugte vi dog ikke til noget.

   

   

   

    

Vi fik tømt bilen fuldstændig, dagen efter stod den jo på hjemrejse, så alt skulle jo pakkes i kufferterne, inden afgangen næste dag.

   

Sidst på eftermiddagen var vi en tur nede i poolen, der var dog låst, så vi ikke kunne komme ind. Vi spurgte om de havde lukke for sæsonen, det havde de ikke, de havde bare glemt at få den åbnet denne dag.

   

   

157 km.