Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside
|
Lørdag den 5. oktober 2024 |


|
Bilen trængte efterhånden til en rengøring. |



|
Vi forventede ikke det store af morgenmaden på
dette hotel, så allerede aftenen før, talt vi
om, at tage på restaurant i stedet for. Vi rundede lige morgenmaden fik et glas mælk, og tog den endelige beslutning om at købe morgenmaden. |

|
Kl. 8.30 havde vi tjekket ud og kørte fra
hotellet ned til Wagon Wheel Restaurant, hvor vi
havde spist vores frokost dagen før. |
|
Vi begav os derefter på dagens køretur, vi
skulle følge Route 66 de meste af vejen. |
|
Vi så mange lastbiler når vi kørte på de store
veje, men der bliver også transporteret meget
gods med tog. |


|
Ret tidligt på dagen så vi det første godstog
denne dag, det var, som vi ofte har set i USA et
meget langt togsæt, med flere lokomotiver til at
trække og skubbe. |

|
Lige derefter var der atter et togsæt, og sådan
blev det ved et stykke tid. Nogle af dem holdt stille, og da vi kørte langs banen, kunne vi konstatere, at den korteste vi målte fyldte 2 km. vi så også denne dag nogle, der var noget over 2 km. |




|
Vi så mange Mærsk containere, gad vide om Mærsk
ved, hvor i verden de fleste af deres containere
er? |


|
Ved Goffs lavede vi lige en lille afstikker, men
vendte hurtigt tilbage til ruten. |

|
Der lå i disse dage et vejrsystem i det område
vi var, der ikke lige var til at få skubbet væk,
det var ikke ulideligt varmt, men vi skulle da
passe på. |

|
Vi vidste godt hjemmefra, at Route 66 ville være
spærret et stykke af vores rute, vi kørte så
langt vi kunne, og tog så motorvejen en
strækning. |
|
Der mødte vi et vejarbejde, så vi blev for et
kort stykke ledt over i den ene bane af de
modkørendes vejbaner. |



|
Da vi drejede fra motorvejen, ud på en stikvej,
ned til Route 66, var vi oppe i ca. 900 meters
højde. Det gik nedad med det samme, og der gik
sport i, at se hvor langt vi kunne køre uden at
træde på speeder eller bremse. |
|
I starten havde vi fin fart på, til sidst var
det dog ikke så stejlt nedad, så vi tabte en del
fart. Vi kom helt ned til, hvor vi skulle dreje ind på Route 66 igen, før vi måtte bremse. Vi havde da kørt ca. 20 km. og var kommet ned i 290 meters højde. |

|
Der står to Kinesiske vagtstatuer med kort
mellemrum tæt på Route 66. De har stået der
siden i hvert fald september 2013, og der er
ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor de står
der. |


|
Vi holdt ind ved dem begge. |



|
Der var på dette tidspunkt kun 34 grader C, men
solen føltes meget skrap i forhold til andre
dage. |

|
Næste stop var ved Amboy Crater, der er en
sovende keglevulkan. Den var sidst i udbrud for
70.000 år siden. |


|
Der er en gangsti fra parkeringspladsen ud til
vulkanen og videre op og rundt i kanten foroven,
der er også en sti ned i selve krateret. Hjemmefra var det meningen, at i hvert fald Thorkild ville gå en tur derop, men som solen brændte, forbød jeg Thorkild at gå derop. Han havde nok selv indset, at det var dumt, såfremt jeg ikke var kommet ham i forkøbet med mit forbud. |

|
Der er et stort lavafelt på 70 kvadratkilometer
omkring vulkanen. |






|
Da vi kørte videre, kom der atter et tog forbi. |

|
Vi holdt, der hvor Bagdad by engang lå. Nu er
det kun et skævt træ tilbage til minde om byen. Når vi tænker på, hvor mange forfaldne huse vi har set rundt omkring i USA, er det tankevækkende at der ikke er mere tilbage af Bagdad end et træ. |

|
Det varmeste denne dag var 38,5 grader C, det
føltes varmere, vi svedte mere, end den dag vi
var i Death Valley, måske luftfugtigheden var
højere i dette område. |




|
Vi kørte Ludlow, en næsten død by. Det var
planen, at vi skulle købe vores frokost på
Ludlow cafe, men vi syntes begge det var lidt
for tidligt, så vi udskød frokosten til senere. |


|
Motorvejen lige lige ved siden af Route 66. |

|
Så gik den ikke længere. |

|
Toget kom hen til overskæringen lige før os. Så
vi måtte vente lidt mere end 5 minutter på, at
mindst 2 km tog kørte forbi. |




|
Vores næste stop var ved Newberry Springs; der
ligger cafeen fra filmen Bagdad Cafe. Vi kendte ikke filmen, så under planlægningen af ferien, lånte vi filmen på biblioteket. Sangen fra filmen, tror jeg de fleste af vores generation kender. (Jevetta Steel med Calling You). |
|
Cafeen bliver passet af en gammel dame, der nu
er 83 år, hun har ejet cafeen i 30 år, og magter
ikke at lave mad mere, så man kan kun købe lidt
drikkevarer og de sædvanlige turistting. |

|
Vi tog lidt billeder og brugte lidt penge for at
støtte hende. |





|
Motellet, der også var med i filmen, er revet
ned, men skiltet står der stadig, og fundamentet
er der også. |

|
Der stod også to campingvogne, de ene mener vi
også var med i filmen. |








|
Da vi kørte videre, kunne vi pludselig ikke
følge Route 66. Marinekorpset har siden 1942
brugt et stykke af vejen og området omkring det.
De har deres logistikbase placeret der. |
|
Vi måtte derfor dreje væk fra vejen og ind på
motorvejen et kort stykke. |

|
I Barstow kom vi så atter på Route 66, den er
hovedgaden i byen. |

|
Vi fandt et sted at spise, det viste sig at være
en Mexicansk restaurant, så vi havde lidt
problemer med at finde ud af, hvad de
forskellige retter var. Det endte med, at Thorkild bestilte en oksekødssuppe, og jeg bestilte en kyllingesuppe. Vi forventede så at få en bowle som når vi får suppe på en amerikansk restaurant. |

|
Vi gjorde store øjne, da
vores mad kom. Hold da op, det var nogle store
portioner, men heldigvis var det ikke særlig
fedt. Der var 4 store stykker kød i hver, og en
masse forskellige grøntsager, samt nogle
tortillaer og andet tilbehør. Det blev ikke lige
denne dag, vi blot fik en enkel frokost. |



|
Efter frokosten kørte vi op til det hotel vi
skulle sove på, vi fulgte Route 66 så langt som
muligt. Hotellet lå i udkanten af byen,
forholdsvis tæt ved motorvejen. |



|
Det var også et lidt slidt hotel, men når man
vælger dem, får man ofte noget mere for pengene.
På dette hotel, havde vi lejet en suite, hvor soveværelset var for sig, der var også en lille køkkenafdeling. Vi skulle bo der i to nætter. |






|
Lidt hen på eftermiddagen var vi en lille tur
nede i hotellets pool. Det blev kun en lille
tur, vandet var hundekoldt, en anden af
hotellets gæster, var overbevist om, at der var
kommet is i vandet. |

|
Hotellet lå lige ved siden
af et stort Outlet, vi gik en tur derover, og
osede lidt, det blev ikke til den store handel. |


|
290 km. |
