Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Ridgecrest - Pahrump NV
Trona Pinnacle, Death Valley NP, Dantes View

Tirsdag den 1. oktober 2024

   

Dette var det hidtil dårligste hotel på turen. Enten kører det dårligt, så de ikke har råd til at købe ordentlig ind, eller også er de ikke gode til logistik.

Da vi tjekkede ind, stod receptionisten og klippede/foldede papir til at bruge i stedet for foldere til nøglekort, de var nemlig sluppet op. Da hun så skulle skrive værelsesnummer på til os, havde hun problemer med at finde en kuglepen, på de andre hoteller har der ligget rigeligt af dem i receptionen.

Da vi lidt senere skulle vaske tøj, var det ikke muligt at købe vaskepulver på hotellet, det havde de ikke, receptionisten foreslog vi kunne køre ned i byen og købe noget, men vi havde jo ikke brug for så stor en portion. Thorkild fandt så noget pletfjerner i pulverform, det måtte vi så bruge som vaskepulver.

På værelset var der kun dekaffe, og det kneb med plasticglas til brug på badeværelset.

Da vi så skulle have morgenmad, var der en seddel, hvor der stod, at komfuret var i stykker, så der var ingen varm mad, det er som regel en stor del af udvalget. Der var heller ingen dybe tallerkner, man måtte bruge kaffekopper, der var ingen mælk og kaffen var lunken. Der stod fire mandelmælk nederst i køleskabet, som de havde spredt godt, for at få det til at se ud af noget.
Vi har før været på hoteller, hvor de små kartonner med mælk var sluppet op, men så har de købt mælk i store beholdere, vi så kunne tage fra.

     

Nord for byen, ligger der et stort militæranlæg, vi formoder, det er på grund af denne, at byen er i vækst. Hotellet lå ikke ret langt fra militærets område og da vi pakkede bilen, kunne vi høre deres morgenappel, den amerikanske nationalmelodi samt en fanfare.

Vi forlod med glæde hotellet, nok det dårligste indtil da, og kørte videre på vores tur. Vi skulle dog lige første have fyldt benzintanken op.

   

Den første strækning på ca. 15 km. var hegnet godt ind på den ene side af vejen, vi formodede, at det område hørte til det militære anlæg.

Dagens første stop, var forholdsvis tidligt på dagens tur. Allerede efter ca. 20 min kørsel, drejede vi ind på en rimelig grusvej, ind imellem var der dog nogle huller.
Vi skulle ca. 9 km. ud af grusvejen til Trona Pinnacles, der er nogle gamle kalkstenssøjler midt i Mojave-ørkenen.

      

På vejen holdt der en efterladt mobilhome, den gik nok i stykker på turen.

   

   

   

Området er brugt i flere rumfilm bl.a. Star Trek og Abernes Planet.

   

Det var ikke blevet særligt varmt endnu, så det var til at holde ud, at være ude af bilen, for at se på kalkstenssøjlerne, de bliver også kaldt tufaspir. Der skulle være mere end 500 af dem, på et ret lille område.
De dannes, når karbonatmineraler fælder ud af vandet i uopvarmede floder eller søer, så engang for virkelig mange år siden, må der have været vand på stedet. 

 

Vi kørte tilbage af grusvejen og videre nordpå.

   

   

   

Searles Valley Minerals behandler saltlageopløsninger fra Searles Lake for at producere borsyre, natriumkarbonat, natriumsulfat, flere specielle former for borax og salt.

   

Vi kørte forbi Trona, vejen gik lige i udkanten af byen, det vi så, så ret trøstesløs ud.

   

Der er langt mellem svingene her.

       

Der kom dog også lidt bjergkørsel, man kan vel sige, det var langsom afvænning.

   

   

   

Vi kom til Death Valley som var hovedoplevelsen denne dag.
Vi var der også i 2008, hvor vi bl.a. var på det lavestliggende sted på jorden, Badwater, det ligger 86 meter under havets overflade. Der valgte vi ikke at køre ned, ligesom vi også tidligere har set Djævelens Golfbane, og derfor heller ikke ville se denne gang.
Death Valley er det sted på jorden, hvor den højeste lufttemperatur nogensinde er registeret på jorden. Den 10. juli 1913, blev der målt 56,7 grader C.

  

   

   

Vi kom til et vejarbejde for første gang i mange dage.

   

   

Det var et område, hvor vi skulle betale for at køre, men der var ikke en bemandet indkørsel, som der havde været ved de andre nationalparker vi havde besøgt.

       

Det gik nedad og nedad, vi så et skilt, hvor det stod noget om at alle biler skulle betale for at køre der, og noget om at registrere sig på stedet, så vi holdt ind, og gik ind for at vise vores adgangskort.

 

Vi fik så blot at vide, at vi skulle vise kortet oppe i visitorcenteret, så ville vi få en seddel til at lægge i forruden.

      

Udenfor holdt der en gammel brandbil, den gik vi lige hen og så lidt på, men der var 40 grader, så vi havde ikke lyst til at opholde os i solen for længe.
Den varmeste temperatur der er målt i Danmark er 36,4.

   

Vi kørte lidt videre og kom forbi nogle sand klitter som vi fotograferede.
De anbefaler, at man lader være med at gå i dem, da sandet kan bliver så varmt, at det kan smelte skosålerne.

   

Da vi kom ned på det laveste sted vi kørte, var vi 76 meter under havets overflade.

      

Vi kørte i længere tid langs Salt Creek, det var ikke vand men salt vi kunne se.

   

Den lille oase er Furnace Creek, der tilbragte vi noget tid.

       

Først parkerede vi bilen i solen ved Visitor Centeret, men lige efter blev der en skyggeplads ledig, så vi flyttede bilen hen i skyggen.
Det er varmt at have bilen stående i 43 grader C i skyggen, men det er endnu varmere at have den stående i 43 grader C i solen.

   

Vi fik vores adgangsseddel til forruden samt et kort over Death Valley. Derefter så vi en film om Death Valley og dets historie.

Derpå kørte vi hen til en parkeringsplads ved en restaurant, der fik vi lov til at parkere i fuld sol.

  

Der var en stor buffet, så vi kunne slev blande vores menu.

Da vi kom tilbage til bilen, var sæderne så varme, at vi næste ikke kunne sidde der, så det var med at få kølet kabinen ned til en temperatur vi kunne være i.

       

Der var kun en ganske kort køretur, inden vi holdt ind ved Zabriskie Point, der havde vi godt nok være i 2008, men vi valgte at se det igen.

   

   

   

Lønne 2008.

Lønne 2024.

  

   

   

 

   

Så kom der endnu et vejarbejde, der var en lysregulering, hvor vi holdt i ca. 7 minutter før der blev grønt, og så var det kun et ganske kort stykke der blev arbejdet på

   

   

Næste stoppested var Dantes View. Det ligger i 1.669 meters højde, på den sidste strækning har vejen en stigningsprocent på 15%.

       

Da vi var kommet op i højden, var temperaturen mere moderat, der var kun 32,5 grader C, så det var til at holde ud at være i, og vi fandt lidt skygge til bilen.

    

Vi kunne se ned til det laveste punkt i USA (Badwater), havde der ikke været diset, ville vi have kunnet se Mt. Whitney, der er det højeste punkt i det sammenhængende USA. (4.421 m).

  

Der var ingen vand i søen, det hvide er salt. Det regner i gennemsnit 38 mm om året, regnen fra bjergene samledes i søen og fordamper igen i løbet af nogle uger. Det er dog sket nogle gange, at der er kommet oversvømmelse i dalen, senest i 2023 efter orkanen Hilary.

   

   

   

   

   

Inden Death Valley blev National Park i 1933, var der bl.a. minedrift i dalen. Der er stadig spor efter det nogle steder i området, vi formoder dette er fra den gamle minedrift.

   

Vi havde nu, i løbet af få timer krydset dalen, og syntes det var ret varmt, når vi var ude i solen.
Da nybyggerne krydsede Death Valley var der ingen behagelige veje, ofte gik man efter en vogn som enten heste eller muldyr trak og det tog flere dage at krydse dalen. Det må have været ufattelig hårdt, og det kostede jo også flere mennesker livet.

Ikke lang tid efter vi havde forladt Death Valley, forlod vi Californien for nogle dage og kørte ind i Nevada. Der var ingen skiltning ved vejen, men asfalten var af forskellig kvalitet i de to stater.

      

Vi kørte til Pahrump hvor vi skulle sove en enkelt nat.

   

   

   

   

   

Thorkild havde læst på nettet, at poolen på dette hotel var lukke for sæsonen, lidt ærgerligt, men ved indtjekningen fik vi at vide, at de blot ikke havde fået det ændret på nettet, og poolen var åben.

   

Så da temperaturen lige var faldet lidt, tog vi lige en svømmetur i poolen.

358 km.