Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Visalia - Ridgecrest

Mandag den 30. september 2024

Generelt var udvalget ved morgenmaden mindre på dette hotel end på de andre Holiday Inn vi havde boet på på turen. Denne dag, bar udvalget præg af, at deres lager var ved at slippe op, så de får nok kun leveret en gang i ugen eller mindre.
Personalet på hotellet var søde, flinke og hjælpsomme, alle var engelsktalende så vi kunne kommunikere med dem.

  

Vi skulle skifte hotel denne dag, så vi fik pakket bilen, og tjekkede ud.
Ca. kl. 8.30 kørte vi fra hotellet, hen til benzinstationen, hvor vi også tankede et par dage tidligere, for at fylde benzintanken op.

   

Det første stykke, vi kørte, var den samme vej som vi havde kørt på dagen før, men efter få kilometer drejede vi mod syd, for at køre et godt stykke i dalen.

       

   

   

Vindruer til rosiner.

   

Da vi drejede væk fra hovedvejen, advarede et skilt os om, at der ikke ville være mulighed for at tanke benzin de næste 55 miles.

   

       

De første 10 km. så vi slet ikke nogle huse, så kom der en enkelt gård, og efter yderligere 8 km. dukkede der lidt flere huse op, men rimelig spredte.

      

   

Vi kørte i den sydlige del af Sierra Nevada bjergene, vi skulle krydse dem, for at komme ind i ørkenen, hvor vi skulle være stort set resten af ferien.

   

Jeg mener 5.000 ft var det højeste vi var oppe på denne dag.

       

   

   

Vi kom ind i Sequoia National Forrest, den strækker sig åbenbart helt ned i den sydlige del af bjergene. På et tidspunkt, da vi holdt et lille fotostop, og var ude af bilen, lugtede det af røg. Vi vidste, at der et sted syd for, hvor vi kørte var en aktiv brand dagen før, men også et sted nordøst for vores rute, var der et område med brand.

   

Da vi skulle ned i et mindre dalstykke i bjergene, var vejen en del mere stejl, så vi kom hurtigt ned i dalen. Lige da vi kom ned i dalen, lå så den by, hvor man atter kunne tanke benzin.
Der valgte vi at køre nord om Isabella Lake, det skulle vi så ikke have gjort – forklaring kommer senere.

      

Vi kom efter kort tid gennem Kernville, hvor vi så lidt på byen og kørte videre over floden og mod syd for at køre på østsiden af søen – pludselig kom vi til et skilt, hvor der stod at vejen var spærret. Det kendte vores navigation åbenbart ikke noget til, den var nok ret ukendt i dette område, for et par gange, havde den troet, at vi kørte på en anden vej, end den vi gjorde, og ville have os til at dreje for at komme ind på vejen.

   

   

Vi måtte vende bilen, og køre tilbage og videre mod syd. Nå, men ellers havde vi jo ikke fået set Kernville 😊

       

   

Lige syd for søen, drejede vi ind på hovedvej 178, der var en noget større vej. Den kørte vi på over dagens sidste bjergkam, men når man kører på en vej i den størrelse, mærker man ikke meget til at det er bjergkørsel.

   

   

Bjergene ændrede karakter, og der kom Joshua Tree i landskabet, det er egentlig ikke et træ men er i slægt med Agave. Træet har sin egen spændende nationalpark nede øst for Los Angeles.

   

   

Dagens kørsel havde bragt os ind i Mojave-ørkenen, der er 140.000 km2. Ørkenen ligger i det sydøstlige Californien og det sydvestlige Nevada, med små dele, der strækker sig ind i Arizona og Utah. (Til sammenligning er Danmark knap 43.000 km2).

   

   

Mojave-ørkenen er kendt for at være en varm og kold ørken, men hovedsageligt kendt som varm.
Der regner mindre end 250 mm om året, og den potentielle fordampning er meget højere.

   

   

Det bliver ekstremt varmt om sommeren og temperaturen når regelmæssig over 38 grader Celsius. Om vinteren kan der i dalbundene blive -7 grader Celsius og under -18 grader Celsius i højderne.

       

   

Vi kørte til Ridgecrest, hvor vi skulle overnatte en enkelt nat. Vi startede med at finde et sted, hvor vi kunne købe noget at spise.

   

   

Derefter kørte vi ud til et Walmart i den sydlige del af byen. Det er åbenbart en del at byen, som er nyetableret, det virker som om byen generelt er i en udviklingsperiode.

      

Vi fik handlet, det vi skulle, og klokken var blevet så mange, at vi kunne tjekke ind på hotellet. Den adresse kunne navigationen så heller ikke lige finde, vi blev ledt over på modsatte side af vejen til et hospital, der også så forholdsvis ny ud.

   

Bilen blev vendt og vi fandt hotellet. Der kun er 2 år gammelt.

       

   

   

Da vi havde installeret os, fik vi vasket noget tøj.

   

Derefter var vi en tur i poolen, det var lidt koldt at komme i vandet, når temperaturen er 37 grader C, men da vi først var kommet i, var det dejligt med en dukkert.

       

Resten af dagen brugte vi til at slappe af og lade op til næste dag, hvor der var et lidt presset program.

320 km.