Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Kings Canyon NP

Lørdag den 28. september 2024

Værelset var ganske udmærket, men det bar præg af, at det var ved at være slidt.
Blæseren på badeværelset, har engang kunnet indstilles, nu kan den kun køre 24 timer i døgnet.
Den ene skuffe lukkede vi gang på gang, ingen af os åbnede den, så til sidst satte vi et blad i klemme, det løste problemet.

Thorkilds madras var ok, men min var superblød, man sank ret lang ned, bare man satte sig på sengen.
Vi boede helt oppe på øverste etage, her var rimelig stille og rolig, men air konditionen på naboværelset støjede utrolig meget, der boede vist ikke nogen.
Og sidst, men ikke mindst så knirkede døren til vores badeværelse ret meget ved den mindste bevægelse. Det fik vi dog løst, der kom en op og smurte hængslerne, imens vi var på udflugt.

      

 Hotellets brød ved morgenmaden.

   

Desværre var der først morgenmad fra kl. 7 i weekenden, så vi kom først afsted på vores udflugt kl. 8.45.
Vi startede med at tanke benzin, så kan man lige se en dosis reklamer imens.

       

Da vi kom ud af byen, var der marker på begge sider af vejen, men ret hurtigt kørte vi atter ind i bjergene. Vi havde valgt at starte turen med en mindre bjergvej.

   

Vejen var fuld af sving og der var mange af dem. På et tidspunkt kørte vi oppe på en højderyg.

   

 

Vi var på vej til King Canyon National Park, indkørslen ligger 6,4 km fremme.
I denne nationalpark skulle vi atter se store træer, denne gang Sequoia, der er en kusine til Redwood træerne.

Vi startede med at køre til Visitor Centeret. Der så vi en film om parken.
Efter filmen spurgte vi i informationen om hvad forskellen mellem et Sequoia og et Redwood er.

   

De to træer minder om hinanden, man kalder dem for kusiner.
Sequoia vokser kun i et lille område i bjergene øst for den store dal. Redwood vokser kun i et bælte langs Californiens kyst, de er afhængige af den fugt der er i luften ude ved kysten, for at kunne blive så høje.
Sequoia formerer sig kun ved frøspiring, hvorimod Redwood foruden frøspiring også kommer med rodskud.
Sequoia er et dårligt træ som brugstræ, hvor Redwood er et godt byggemateriale.

fra Wikipedia

Vi kørte fra Visitor Centeret et ganske kort stykke, hen til et sted de kalder General Grant Grove. Der var en sti rundt på ca. 1,5 km. den havde vi besluttet at gå.

          

Allerede på parkeringspladsen blev vi imponerede. Der stod det ene store træ efter det andet. Vi kunne godt se, at de så lidt anderledes ud end Redwood træerne.

Der duftede også noget a la en granskov i Danmark, det bemærkede vi ikke i Redwood skovene.

   

   

Kun et lille stykke inde på stien lå Fallen Monarch, det er en enorm udhulet træstamme, som man kan gå igennem. Jeg har læst, at den har været benyttet som hytte, hotel, saloon og stald for kavaleriets heste.

       

Vi skulle selvfølgelig også lige prøve at gå igennem træstammen.

   

   

   

   

Træet der stod, hvor der nu er denne stub på 8 meter, har sin egen historie.
I 1875 tog det to mand 9 dage at fælde træet. Derpå blev træet fragtet til Philadelphia til en udstilling i 1876. For at fragte træet måtte man skille det ad, og da det kom frem, blev træet afvist, man troede ikke på det var rigtigt.

   

Denne hytte er fra 1872.

      

   

General Grant Tree er verdens tredjehøjeste levende træ. Det er 82 meter højt og vejer 1.325 tons.

Man ser næsten ikke personerne på billedet.

   

   

Vi gik rundt om træet, på den ene side, har træet en skade.

   

 

     

 

General Grant Tree er udnævnt til nationalt juletræ.

   

   

   

     

Vi kørte videre på vores tur. Nationalparken er sådan udformet, at for at komme til de næste punkter af interesse, kører man et langt stykke gennem Sequoia National Forest. Den køretur blev en helt fantastisk køretur.

      

Den første del af turen var bjergkørsel, hvor vi havde udsigt til de bjerge, der er det meste af King Canyon National Park.
Det er de mest betagende og storslåede bjerge vi nogensinde har set. I disse bjerge er der ingen anlagte veje. Der er nogle stier man kan vandre på, og de anbefaler at man mindst bruger 2 dage, såfremt man ønsker en vandretur i bjergene. Det vil så være en tur, hvor man skal bære alt hvad man skal bruge i de dage, samt et telt til overnatning.

   

     

 

Den sidste del af turen på vej til nationalparken gik det nedad og vi endte nede i dalen.

       

Da vi atter kom ind i nationalparken, kørte vi til et sted, hvor der var borde, hvor man kunne sidde og spise sin medbragte mad. Der var nu kun to borde, og det eneste, der var ledig, var i fuld sol. Heldigvis var parret ved det andet bord næste færdige, så vi kunne spise i lidt træskygge. Dette par var fra Holland, og havde kørt rundt i to uger.

   

   

     

Efter frokosten kørte vi til Zumwalt Meadows, hvor der skulle være et loop på 2,4 km. langs floden, gennem granitstykker og gennem en eng. Vi var lidt i tvivl om, om vi ville gå hele turen i varmen/solen, men da vi var kommet ud til engen, stod der et skilt om, at stien var spærret resten af vejen. Så var det jo let at tage beslutningen. Turen blev på ca. 2 kilometer.

   

   

   

   

   

   

 

   

   

 

 Et par har været på vandretur med en del oppakning.

      

Vi fortsatte ud af vejen, nu var vi kommet så langt, så kunne vi lige så godt køre til Roads End.

Da vejen jo ikke var længere, kørte vi tilbage igen. Undervejs holdt vi nogle fotostop, på den strækning hvor vi havde udsigt til bjergene.

   

 

   

   

   

    

     

Da vi kom til visitorcentert, var vi lige derinde igen ganske kort.

     

Vi valgte at køre tilbage til Visalia af en noget større bjergvej, end den vi kørte op af om morgenen.

 

Da vi var kommet ud i dalen, kom vi på et tidspunkt forbi en vejbod med frugt. Vi standsede og fik købt æbler, blommer og vindruer.

   

På vores tur til USA sidste år, erfarede vi, at man kunne købe tysk rugbrød i Aldi. Vi havde aftenen før fundet ud af, at der lå en Aldi i Visalia, så den havde vi besluttet, vi ville standse ved på vejen tilbage.

 

Vi fik fundet butikken, men rugbrødet voldte godt nok besvær. Vi ledte meget grundigt ved alt det andet brød. Derefter gik vi alle rækkerne med andre varer igennem, til slut fandt vi en medarbejder vi kunne spørge, det viste sig, at det lå sammen med suppe, kiks og kager.

 

 

Det var et meget holdbart rugbrød, så vi kunne roligt købe til mange dage. Det havde en holdbarhedsdato til 8. august 2025!

   

Vi kørte derefter direkte til hotellet.
Det blev en sen dag, men hold da op. RAM lageret blev fyldt med fantastiske indtryk, så det var bare med at få oplevelserne tømt over i lageret i løbet af natten, så hjernen var klar til nye indtryk dagen efter.

 

316 km.