Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Salida - Visalia
Knights Ferry Covered Bridge

Fredag den 27. september 2024 

   

Hotellet lå lidt for tæt på hovedvejen, for første gang har vi kunnet køre trafikstøj om natten. Bortset fra det, var det et dejligt værelse og et fint badeværelse. Morgenmaden var som de nu er på hoteller i USA, den skilte sig ikke synderligt ud fra de andre vi har fået.

  

Også dette sted skulle vi kun sove en nat, så 7.45 havde vi tjekket ud og drog afsted.

Som vores rute lå, ville det blive en dag med solen i øjnene, først kørte vi østpå, da så solen drejede lidt, ja, så drejede vi med og kørte sydpå.

       

Vi havde valgt at undgå hovedvejen, den kan godt være ret kedelig at køre på. Der var store plantager på begge sider af vejen, vi fandt ud af at det var citrontræer.

   

   

Lidt senere så vi en stor fugl på en mark, det var formodentlig en kalkun, men den var større og havde længere ben end dem vi tidligere har set.

       

Vores første stop var Knights Ferry Covered Bridge.
Det er en overdækket bro fra 1863, og er en af de bedst bevarede af den type bro bygget i træ og jern.
Broen blev udpeget som et amerikansk nationalt historisk vartegn i 2012, og er fredet.

      

Vi havde læst hjemmefra, at man ikke må køre i bil over den, så vi forventede, at vi kunne gå over den, men broen var spærret, så det var lidt af en skuffelse, og ikke den oplevelse vi havde forventet.

   

   

   

Vi kørte videre, klokken var blevet 9, og der var allerede 25 grader C.

       

Vores valg om ikke at køre på hovedvejen gav os så en smuk tur med bjergkørsel
Ved Don Pedro Vista Point holdt vi ind, og betragtede en flot udsigt over Moccasin Creek.

   

Der var flere biler, mobilhome og denne lille campingvogn, der formodentlig havde overnattet på stedet.

   

Vi kørte videre, det var med at holde tungen lige i munden, der var ingen steder, hvor der var autoværn, så lidt udenfor vejen gik det brat nedad.

   

Øst for, hvor vi kørte, ligger Yosemite National Park, den besøgte vi i 2008, så vi havde andre planer denne gang.

       

   

   

   

   

   

I Oakhurst standsede vi ved en Carl´s og købte vores frokost.

   

På et tidspunkt var der atter nogle vindruer på flere marker, men de groede noget anderledes end da vi var i vinområdet, så vi diskuterede lidt, om det kunne være noget andet.

Lidt senere kom vi forbi et stort anlæg, tilhørende Sun-Maid, så det har da været vindruer til rosiner, der blev dyrket på den måde.

      

Da vi kom til Visalia kørte vi først til et supermarked for at handle ind, de næste to dage forventede vi ikke, at kunne finde et sted, hvor vi kunnen købe frokost, så der skulle lidt forsyninger til.

Derpå kørte vi til hotellet, vi blev spurgt, hvor vi helst ville bo, nede eller oppe, vi foretrækker at komme så højt op som muligt, da det der ofte er mere roligt. Så fik vi valget imellem et værelse ved siden af elevatoren eller at vente ca. 30 min. på en anden, der lige skulle gøres rent først. Da vi skulle bo på hotellet i tre nætter, ville vi gerne vente den tid.

       

   

   

Helt utroligt havde vi kørt 356 km. uden at møde et eneste vejarbejde.