v

Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Eureka - Sebastopool
Scotia

Onsdag den 25. september 2024.

Det var blevet skifte hotel tid igen, så vi tjekkede ud og kørte sydpå.
Dagens program var en køretur ned langs kysten af hovedvej 1/101 og lidt mod øst til Sebastopol, der ligger lidt syd for Santa Rosa, hvor vi var en uge tidligere.

   

Den kaffe, der var på hotellet, var tynd som kun en amerikansk kaffe kan være, så første stop på dagens tur, var ved en Starbucks i Fortuna.

Derpå fandt vi lige et sted, hvor vi kunne tanke den dyreste benzin vi indtil da købte på turen.

   

Lidt senere standsede vi i Scotia. I Scotia ligger verdens største redwoodsavværk.
Byen blev grundlagt i 1863 af skovhuggergiganten Pacific Lumber, han ville have sine skovhuggere til at bo tættere på træerne.

    

   

Alle husene i byen skulle efter sigende være bygget af Redwood, og de fleste beboere i byen bor stadig til leje.

      

I udkanten af byen ligger det gigantisk store savværk. Der er utrolige mængder af træ, både behandlet og ubehandlet.

   

   

   

   

Vi havde kørt i ca. 1,5 time, inden vi kom til det første vejarbejde, og det var ikke noget der på nogen måde forsinkede trafikken, næste helt utroligt.

   

Vi kørte i bjergene på hovedvej 101, den var firsporet med to spor hver vej. Pludselig kom der et stykke på nogle kilometer, hvor der kun var et spor i hver retning, og der stod flere træer helt ud til vejen. Vi talte om, at det må give trafikprop, de dage hvor der er meget trafik på vejen.

   

Vi kom gennem en skov, hvor der også var nogle gamle/store træer.

   

Efter 142 km. drejede vi af til hovedvej 1, den gamle oprindelige hovedvej. Det var stadig bjergkørsel, i starten gik det meget ned og der var mange sving. Vi kørte helt ud til kysten, dog ikke helt ned, og resten af turen ned langs kysten var også bjergkørsel.

     

Vi mødte en del cykelturister, det er formodentlig en populær tur at cykle ned af den gamle hovedvej. Der var ikke noget med følgebiler, så der var fuld oppakning på cyklerne.

   

   

   

Vi stødte jævnligt på noget vejarbejde, men ingen der generede trafikken i samme grad, som det vi havde oplevet dagen før.

       

 

   

Ind imellem holdt vi et fotostop.

   

   

   

Vi kørte gennem Fort Bragg, en lidt større turistby. Vi syntes det var lidt for tidligt med frokost, så vi besluttede at vente lidt med at spise.

   

   

Da vi så kom til Albion, ville vi finde et sted, hvor vi kunne få noget at spise.

      

Den første restaurant vi kom til, havde først åbent til aften.

   

Vi kørte tilbage til en, vi havde set lidt tidligere, den serverede morgenmad til kl. 11.  

   

Belladonnaliljer, dem så vi rigtig mange af denne dag, i haver, vejkanten og på gravpladser.

   

Det endte med, at vi kørte ind til en lille købmand og fandt noget franskbrød, så vi kunne spise lidt af den mad vi selv havde med.

   

Vi fandt et sted, hvor der var et bord vi kunne spise ved.

   

   

   

Vi kørte ud til Point Arena Lighthouse.

    

   

Der var en lille butik og en udstilling i forbindelse med fyrtårnet.

   

Kompressor til det gamle tågehorn.

   

Tågehornet.

Tank.

   

   

Point Arena Lighthouse ligger der, hvor USA’s fastland kommer tættest på Hawaii.

   

   

   

   

Kysten skiftede lidt karakter.

   

Disse baglygter ville ikke være lovlige i Danmark (vi aner ikke, om de er lovlige i Californien).

   

   

Der skal vi ned.

   

Lige inden vi skulle dreje af, holdt vi et lille fotostop.

   

Vi mener det var søløver, der lå og slappede af. Der var også en del pelikaner og nogle andre fugle, vi ikke lige kunne genkende.

   

   

Jeg skulle skifte batteri i kameraet, og bad Thorkild om at låse bildøren op. Han sagde, at dette kunne jeg selv gøre, jeg havde jo vinduet åbent. Så jeg skak armen ind i bilen, og låste op, eller forsøgte, men fordi jeg ikke havde en bilnøgle på mig, bimlede og bamlede bilen, den troede jeg var en indbrudstyv.

   

Der sagde vi farvel til Stillehavet, vi drejede mod øst og nye oplevelser.

Da vi kom til Sebastopol, holdt vi ind ved en Safeway for at handle lidt ind til aftensmaden.

Vi var lidt senere fremme ved hotellet, end vi ellers havde været, dette var vores hidtil længste køretur på turen, det blev til 426 km.
Da vi planlagde turen, kunne vi ikke finde et hotel, til en pris vi ville betale ude ved kysten, så derfor kørte vi lidt længere denne dag. Næste dag bliver så tilsvarende lidt kortere, så der kunne vi tage den med ro.

       

   

    

   

426 km.
Det er overhovedet ikke til at se, hvor mange sving vi kom igennem, det var rigtig mange.

  

Uge 2
De første to uger af ferien var gået, samtidig skiftede ferien lidt karakter. Vi forlod det nordlige Californien og Stillehavet, og kørte mod øst og varmere temperaturer.

Uge 1 & 2