Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside
|
Søndag den 22. september 2024 |


|
Ca. 8.20 kørte vi på dagens udflugt, med lidt
mere tøj på end dagen før. Vi skulle op i
højden, så vi forventede temperaturer 10-15
grader under de sidste to dages temperatur. |

|
Den 24. juli i år, startede en af de største
brande i Californiens historie. Branden medes at
være påsat, og den 42-årig Ronnie Dean Stout
blev anholdt, mistænkt for at skubbe en
brændende bil ned i en kløft. Vidner har udtalt, at Ronnie Dean Stout var stærkt beruset og kørte vildt på en grusvej, han kørte af vejen, vidnet så støv og hørte lyden af metal mod sten. Ronnie Dean Stout arbejde med at befri bilen, skulle have antændt den tørre bevoksning under bilen. Vidnet forklarer at Ronnie Dean Stout satte sig kort ind i bilen, formodentlig for at sætte den i frigear, derefter gik han ud og skubbede bilen ned i en kløft. Manden har to tidligere domme for brandstiftelse og hvis han bliver dømt risikerer han 25 års fængsel. |



|
Den strækning vi kørte på, var udkanten af den
store brand. Vi kørte i lang tid, hvor vi tydelig kunne se spor efter branden, og desværre så vi også resterne af et hus. Der lå en del huse i området, som brandfolkene har haft held med at redde fra branden. |


|
Vejen vi kørte på har været brugt som
brandbælte, og med undtagelser var der brændt
øst for vejen og ikke mod vest. Branden startede
mange kilometer sydpå. Ikke langt fra, hvor vi
spiste frokost på vejen til Red Bluff. |


|
Vi kørte ind i Lassen National Forrest og videre
til vores mål for køreturen: Lassen Volcanic
National Park, en Nationalpark på 429 km2. |

|
Parken er opkaldt efter Peter Lassen der er født
i Farum i Danmark 31. oktober 1880. Han
immigrerede i 1830 til Boston i Massachusetts og
emigrerede 10 år senere til Californien, der
dengang var en del af Mexico. Også vulkanen Lassen Peak, Lassen County og Lassen National Forest er opkaldt efter ham. |
| Vulkanen Lassens Peak, var senest i udbrud i 1917, og året efter blev National-parken oprettet for at beskytte det nydannede landskab. |

|
Vi så
nogle områder, der var brændt tidligere,
formodentlig ved Dixie Fire i 2021, hvor der
brændte næsten lidt over 4.000 km.2 den hidtil
største brand i Californien. |

|
Indkørslen til Nationalparken. |

|
Da vi parkerede ved Visitor Centeret, kom vi til
at holde ved siden af en tysk bil. Ejerne var
til stede, så vi henvendte os til dem. De var fra Hannover, og fik deres bil sejlet over til Sydamerika i 2018. Om sommeren får de deres bil opmagasineret og er hjemme i Tyskland, resten af tiden, har de kørt rundt op gennem Amerika. |

|
I Visitor Centeret ville vi have set en film om
Nationalparken, men auditoriet var lukket, så
den må vi se på Internettet på et senere
tidspunkt. |


|
Vi begav os på køretur i parken, vi standsede
først ved Sulphur Works med kogende mudder med
svovlgasser. Allerede
da vi stod ud af bilen kunne vi lugte svovl,
lidt derfra boblende det, og lugten var meget
stærk. |

|
På den anden side af vejen, dampede det op fra
undergrunden. |





|
Også inde i parken var der store områder der
tidligere var brændt. Lidt trist at se på. |



|
Vi kørte videre til en stor parkeringsplads ved
Bumpass Trailhead. Det var åbenbart en meget populær sti at gå på. |

|
Vi begav os også ud på stien, men der var 2 km
til Bumpass Hell, som uden tvivl var spændende,
men vi skulle jo også tilbage igen, så vi nøjes
med at gå ca. halvvejs. |
|
En chipmunk, de er formodentlig modellen til
Chip og Chap, de kan i hvert fald være utrolig
frække. Her var der dog kun en. |

|
Vi var sikkert tæt på trægrænsen, træerne blev
ikke nær så store, som længere nede. |




|
Den grønne linje er landskabet som det ser ud
nu. Man formoder der har været en stor vulkan,
den hvide påtegning (alt det øverste) er så med
tiden eroderet væk, og blevet til det, det er i
dag. |

|
Vi gik tilbage, og som så ofte før, er det nogle
andre ting man lægger mærke til, når man går den
modsatte vej. |







|
Da vi kørte videre, passerede vi det højeste
punkt for os denne dag, 2.594 moh. Vulkanen
Lassens Peak er 3.187 meter. |

|
Ved Devastated Area holdt vi ind for at spise
vores frokost. |
| Området hedder sådan, idet det blev ødelagt da vulkanen var i udbrud i 1917. En lavine med lava ødelagde området, og efterlod mange lavasten, både små og store. |








|
Vi kørte ud af den nordlige indgang, og satte
kursen mod Red Bluff. |
|
I Shingletown holdt vi kort ind, for at se en
totempæl. |


|
Vi valgte som så ofte før, ikke at køre af de
allerstørste veje. |


|
Vores drikkevarer var ved at slippe op, så vi
var lige inde i en Raley´s på vejen tilbage til
hotellet. |


|
Hotellet havde også solpaneler på
parkeringspladsen. |
| 233 km. |
