Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

Point Reyes National Seashore
Point Reyes Ligthouse, Museum (Radisserne)

Onsdag den 18. september 2024

Vi gik forbi poolen for at komme over til morgenmaden.

      

Vi plejer begge at drikke lidt mælk til morgenmaden, men denne dag var der kun en lille karton mælk tilbage, de havde ikke flere.
Ellers lignede morgenmaden, det vi ofte får i USA.

   

Da vi ikke selv havde flere bananer, og der kun lå en enkelt ret overmoden til morgenmaden, besluttede vi os for lige at køre over gaden til et supermarked som Thorkild havde spottet dagen før, der var nemlig også et par ting mere, vi gerne ville have købt.
Der var så ikke åbent endnu, hvilket vi undrede os over, men vi bad vores navigation finde et supermarked til os, og kørte så til det nærmeste. Det var kun en lille butik, uden en frugt og grønt-afdeling, så vi bad navigationen om et Walmart, som vi så blev guidet til.

   

Det var ikke nogen særlig stor Walmart, de er åbenbart ikke stærke i Californien. Vi fik handlet lidt bananer, juice og vand, og tænkte vi ville handle ind på vejen til hotellet om eftermiddagen.
Dagens udflugt gik til Point Reyes National Seashore, der som navnet siger ligger helt ud til havet.

       

Det var ikke meget vi mærkede til, at der var ca. 1,5 måned til et præsidentvalg. Vi har tidligere på turen 3 gange set reklamer for Trump. Denne dag så vi for første gang på turen en reklame for Kamala Harris. De har alle stået på privat grund.
Vi tænker om man måske ikke må reklamere i vejkanten i Californien, i andre stater har vi på tidligere ture set mange valgreklamer i vejkanten, ofte for borgmestervalg og valget til kongressen.

      

Vi kørte langs med Tomales Bay et langt smalt indløb fra Stillehavet. Det er cirka 24 km langt og i gennemsnit næsten 1,0 km bred. Grænsen mellem to tektoniske plader går i vandet.

Der høstes østers fra vandet.

       

I Point Reyes Station holdt vi en tidlig frokost, idet vi vidste, der ikke ville være mulighed for at købe mad senere på turen.

Vi delte en halv kylling.

Vi kørte videre til Bear Valley Visitor Center. Der så vi en film om halvøen, dens geologi, natur og dyreliv. En meget stor del af de fuglearter der er i USA, er at finde på halvøen. Det var en ældre film fra 2005, det bar den også præg af.

  

Det store jordskælv i San Francisco i 1906 havde epicenter tæt ved visitorcenteret.
Der er lavet en sti, hvorfra man kan se afmærkninger, der viser hvor pladerne støder mod hinanden. Der er også bygget et hegn, der illustrerer, hvor meget pladerne rykkede sig i 1906.

 

   

De høje lyseblå pæle viser hvor pladerne støder mod hinanden.

       

Hegnet viser, hvor langt et hegn rykkede sig, såfremt det stod så det krydsede pladerne under jordskælvet. Det var ca. 5 meter.

   

Derefter kørte vi videre ud til Point Reyes fyrtårn. Vi kørte derud i solskin og klart vejr, men på afstand kunne vi se, at var der tåget ude ved fyrtårnet.

   

   

Fra parkeringspladsen var der ca. 800 meter mest opad til et lille Visitor Center.

  

Thorkild smuttede afsted, jeg havde allerede hjemmefra besluttet ikke at gå ned til fyrtårnet.

   

   

   

   

   

   

   

Der var en lille udstilling i huset ved fyrtårnet.

       

   

   

Det må have været et hårdt arbejde, at få bygget huset og fyrtårnet på dette sted.

   

   

   

   

Thorkild langt nede på stien.

  

Allerøverst på billedet kan man lige se trin nummer 230.

   

Nu er der kun 150 trin tilbage.

   

   

Thorkild gik de 313 trin ned og op igen. Han var da også lidt forpustet, da han kom op.

Middagsblomst.

  

Vi besluttede lige at lave en lille afstikker, før vi vendte tilbage til hotellet.
Vi kørte ned til et udsigtspunkt, hvor man af og til kan se søelefanter.
Der var dog ingen at se denne dag, så vi kørte tilbage.

   

Denne krydsede lige vores vej.

       

Der ligger et par store gårde med kvægdrift i området.

Denne gik langs vejen, den så ikke ud til at have det særlig godt.

   

Da vi var tilbage ved hotellet, drejede vi lige ind, hos det supermarked der havde lukket om morgenen.
Vi parkerede bilen, og gik ind i butikken – det viste sig så, at være en tøjbutik!
Der blev ikke handlet ind denne eftermiddag.

231 km.

Vores tur den første uge af ferien.