Tilbage til Hav, bjerge og ørken forside

A1 mod syd til Ben Sur
Bixby Bridge - 17-Mile Drive

Mandag den 16. september 2024

Da jeg stod op for at vaske mig, fik jeg børstet tænder, jeg var utilpas og ret svimmel, men tænkte, jeg godt lige kunne nå at få lidt vand i hovedet. Pludselig exede benene under mig, og jeg lå nede på gulvet. Så morgenvask blev aflyst i første omgang, og jeg måtte lægge mig lidt igen.
Heldigvis skulle vi ikke skifte hotel, så vi tog den med ro og spiste sent morgenmad

På dette hotel havde de gjort lidt ekstra ud af morgenmaden.

Udsigt fra vores værelse.

Ca. 9.30 kørte vi på en udflugt.

Sunny California.

Vi valgte at køre et stykke ned ad A1, hvor vi efter vores plan A ville have kørt dagen før.

Et sted var der lysregulering, og der var kun en vejbane. Vi kunne se, at der manglede en del af det andet vejspor, der var blot et dybt hul.

Vi kom til endnu en afspærring, der stod en mand og passede lysreguleringen, han havde kontakt med sin kollega i den anden ende med en walkie talkie, for at koordinere hvornår han skulle trykke på den røde eller grønne knap.
De stolede så ikke på, at bilerne ville overholde hastighedsgrænsen, så en følgebil kørte hele tiden frem og tilbage for at holde farten.

Ved Big Sur ca. 13 miles før vejen var spærret vendte vi om og kørte retur.

Vi holdt ind ved et lille cafeteria og fik vores frokost.

Ved Bixby Bridge holdt vi ind for at tage et par billeder. Broen stod færdig i 1932, vi har læst et sted at den er bygget af fanger, som gerne ville afkorte deres fængselsdom.
Broen er en af verdens højeste enkeltfagsbroer.

Vi kørte videre til den nordlige del af Carmel for at køre en tur på 17-Mile Drive. Det er en køretur i udkanten af et område, hvor der ligger mange millionærvillaer. Området skulle være et af Californiens mest eksklusive.
Det koster penge at komme ind i området, og man må kun køre på en markeret rute.

Der var en del nummererede stoppesteder, hvor der kunne være en god udsigt eller andet. Der var 17, så vi gjorde ikke holdt ved dem alle.

Shepherd´s Knoll, der skulle være en unik mulighed for at se ned på Montrey Bay – det var nok før træerne voksede op, at den tekst blev skrevet.

The Restless Sea, har fået navnet, fordi det er den mest turbulente del af kystlinjen.
Vi så nogle havoddere i vandet, men de var svære at få øje på, og endnu sværere at fotografere, så det lykkedes ikke.