Tilbage til det nordvestlige USA forside

Klamath Falls - Crecent City

Fredag den 11. september 2015

Vi skulle videre til det næste hotel i rækken, så vi pakkede bilen med alt vores bagage. Som sædvanlig fyldt vi lige benzintanken op, inden vi forlod byen. I Oregon må man åbenbart ikke selv tanke bilen, der var alle steder personale til at gøre dette.

          

   

   

Thorkild havde besluttet, at vi, i stedet for at køre på den store hovedvej og motorvej, skulle køre ad den gamle hovedvej. Det viste sig, at den var meget kuperet. Vi kørte opad ud og ind, og da vi var kommet op, kørte vi meget stejlt ned ad meget snirklede veje, en forfærdelig vej. Det var den eneste gang på hele turen, at jeg blev køresyg. Thorkild syntes det var herligt med den alternative vej.

   

   

   

   

   

   

Efter lige at have holdt en ”komme til mig selv” pause, kørte vi videre. Vi kørte til Oregon Caves National Monument and Preserve. En 1845 ha. stor park, der bl.a. indeholder nogle grotter, som vi havde planlagt at besøge.

       

   

   

Vi ankom til Visitor Center få minutter før der skulle starte en af de guidede ture i grotterne, så det kunne næsten ikke times bedre. Turen ville vare ca. 1½ time.

   

Allerede udfor indgangen, kunne vi mærke den kolde luft strømme imod os. Der var 6-7 grader i hulerne, og udenfor var temperaturen ca. 13 grader C.

       

Hulerne blev opdaget af Elijah Davidson i 1874, ved at hans hund fulgte efter en bjørn ind i hulerne.

      

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

 

   

   

   

   

   

   

   

   

Lava der er trængt ned gennem en sprække.

   

Det er svært at se, men det lava der er trængt ned er forskubbet et stykke. Det skyldes et jordskælv.

       

   

Knogler fra en bjørn, de er 3.000 år gamle.

       

   

       

   

   

   

   

Da rundturen var færdig, ville vi atter spise vores mad i det fri. Der var borde og bænke ved parkeringspladsen, så det var jo fint. Men, det fine forsvandt hurtigt, vi fik besøg af en hel del hvepse, så vi fandt ud af, at det sikreste nok var, at spise vores frokost færdig i bilen.

Så kørte vi atter nedad.

      

   

   

   

Sidst på eftermiddagen var vi fremme ved hotellet i Crescent City, hvor vi skulle bo en enkelt nat. Værelset var småt og dyrt.

   

   

   

Aftensmaden købte vi på en restaurant lige ved siden af hotellet. Der var lidt ventetid for at få et bord.