Tilbage til det nordvestlige USA forside

Coeur d'Alene - St. Ignatius

Onsdag den 2. september 2015

   

   

Restauranten, hvor vi spiste om aftenen dagen før.

Da Thorkild fandt instruktionsbogen til bilen, fandt han også måtter og instruktion til radioen. Så nu fik vi måtter i bilen og vi fandt ud af at bruge satellitradioen, så vi kunne høre country musik imens vi kørte.
Thorkild havde meget glæde af instruktionsbogen, det er ikke let, at køre en bil man slet ikke kender og ikke har fået spor vejledning i. Bl.a. havde han endelig fundet ud af, at der også var en hånd/fod-bremse…

  

Vi skulle kun overnatte i Coeur d´Alene denne ene nat, så 8.10 forlod vi hotellet.

Vi kørte mod øst, og havde valgt en tur rundt om Flathead Søen til St. Ignatius.

 Vi kørte ind til Old Mission State Park, for at se kirken, der er den ældste bygning i Idaho.

   

Kirken er bygget i perioden 1850 til 1853. Kirken blev bygget af Fader Anthony Ravalli og Cour d’Alene indianerne. Byggematerialerne var tømmer, mudder og træpæle. Kirken er siden blevet renoveret.
Lysekronerne er lavet af blikdåser.
Alteret er lavet af træ, og malet så det ligner marmor.

   

   

   

   

       

   

   

   

   

           

   

       

   

    

Ved siden af kirken ligger det gamle sognehus, der er bygget senere end kirken.
Missionen blev med tiden et vigtigt stop for handlende, nybyggere og minearbejdere. I den periode blev huset brugt til overnatningssted for rejsende.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

Der var også et ”kirkerum” i sognehuset.

      

   

Dagens tur denne dag, bød også på meget forskellige landskaber, det er utroligt, så stor forskel der kan være på forholdsvis korte strækninger.

   

Vi kørte ind i Montana.

   

Bilen fik tanket benzin.

          

   

Thorkild fik en kop meget tynd amerikansk kaffe – han troede først, det ikke var kaffe.

   

   

Ved Plains kørte vi ind til en Subway for at købe vores frokost.

 

      

   

   

   

   

   

   

   

   

I Montana er der forskellige hastighedsbegrænsninger dag og nat.

   

I Lakeside holdt vi ind ved et supermarked for at købe ind, vi ville nemlig selv sørge for vores morgenmad næste dag.

   

   

   

   

   

Sidst på eftermiddagen var vi fremme ved motellet i St. Ignatius, hvor vi skulle overnatte.

  

Motellet, Thorkild og en Kia Sorento…

   

   

   

   

Når vi rejser, kan det af og til være et problem at finde en stikkontakt. Det var overhovedet ikke et problem her, der var ikke mindre end 24 stik i rummet.

   

   

Vi gik lidt ind mod byen til en Cafe, hvor vi købte vores aftensmad. En rigtig lokal cafe, hvor der serveres store gedigne portioner mad.

           

Spare ribs af bison.