Tilbage til Vietnam forside

Hué - Hoi An

DAG 8 HUÉ – HOI AN
Kørsel til Hoi An over Hai Van-passet, fiskerlandsby og smukke naturoplevelser

Efter morgenmad på hotellet forlader vi Hué og sætter kursen mod Hoi An. Turen går over det smukke Hai Van-pas – ”Skyernes Pas”. Gennem et bjergrigt område med spektakulære udsigter, hvor vejen snor sig ind og ud af de blå laguner langs kysten
til det Sydkinesiske Hav.
Undervejs spiser vi frokost i en af de mindre byer, hvor størstedelen af befolkningen ernærer sig ved fiskeri og ikke før sidst på eftermiddagen ankommer vi til den lille charmerende by, Hoi An, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Hoi An var hos forrige århundreders handelsfolk kendt som Faifo, og var i det 17. - 19. århundrede en af de største havnebyer i Sydøstasien. Kinesere, japanere, franskmænd, briter, spaniere, portugisere og andre handelsfolk havde små samfund her, og de tilbageværende gamle træhuse, broer og templer vidner om et Vietnam der eksisterede for flere århundreder siden. Den unikke gamle by blev efterhånden isoleret, da floden lige så stille mudrede til og jernbanerne blev ødelagt, men dette efterlod til gengæld byen uberørt af senere krige og fastfrosset i tid.
Om aftenen mødes vi for at spise aftensmad på en af Hoi An’s gode og hyggelige restauranter.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

Søndag den 13. marts 2011

   

   

   

   

    

   

Efter en god nats søvn forlod vi hotellet og kørte til Tu Dies grav. Gravmælet er fra 1883.

   

½

   

   

   

       

           

   

   

   

   

   

   

Mon rengøringsmidlet er det rene gift?

   

Da vi forlod hotellet, skulle vi alle pege vores kuffert ud, så vi var sikre på at alt kom med bussen. Det var der lige en enkelt der havde misset
  - den efterladte kuffert sendte hotellet med en scooter ud til os.

Så gik turen sydpå, vi skulle til Hoi An, en køretur på ca. 200 km.

   

Ved Lang Co holdt vi ind for at få en tidlig frokost. Forinden var der tid til et bad i det Sydkinesiske Hav; og det skulle vi da prøve.

   

Vandet var ret koldt, indtil vi var kommet under, derefter var det dejligt. Der var en del strøm, og nogle bølger, så vandet var ikke klart.

   

   

Undervandsbillede!

   

   

   

   

       

Lønne fik lige for 1$ massage.

   

   

Til frokosten stod der på menukortet at vi skulle have græskarsuppe. Det var nu nok rejesuppe vi fik, men det smagte ganske udmærket.

   

   

Kort efter pausen holdt vi et lille fotostop, og kunne bl.a. tage billeder af den strand vi havde badet ved.

   

   

   

Vi kørte over bjergene ved Vandpasset, hvor vi gjorde holdt. Der ligge nogle gamle bunkere, de er bygget af franskmændene, men amerikanerne benyttede dem også.

   

   

   

Der var selvfølgelig også en masse boder med handlende, der forsøgte at sælge deres varer til os.

   

Ved Marmorbjerget holdt vi en lille pause.

   

   

   

   

Klokken var kun 14.30 da vi bookede ind på hotellet i Hoi An. Hotellet ligger på en lille halvø, ret tæt ved centrum af byen.

   

Vi havde 1½ time inden vi skulle mødes og på en byrundtur. Først gik vi en lille tur omkring hotellet som er fordelt i en del små huse. Derefter tog vi os en tur i poolen, der lå lige udenfor vores værelse.

   

   

   

   

Kl. 16.00 kørte bussen os over til centrum. Først så vi Thans Loi, Der fik vi gennemgået processen fra et lille æg, til et færdigt stykke silkestof.

   

   

   

   

Der sad nogle damer, der syede de flotteste billeder på silke med silketråd. Det kunne nemt tage 3-4 måneder at sy et billede, der efterfølgende kom til salg. Der blev også solgt silkestoffer samt man kunne få syet tøj på mål.

   

Udenfor sad der et par og demonstrerede hvorledes de laver lamper, dem kunne man købe i massevis af i byen.

   

   

Der var også en demonstration af, hvorledes de laver træskærerarbejde. Det var også til salg mange steder i byen.

   

Byturen gik videre gennem det japanske kvarter, over den japanske bro til det kinesiske kvarter, der også bliver kaldt det franske kvarter.

   

   

 

   

   

   

Vi var på besøg i et hus, der er et levende museum. Huset er ca. 200 år, og familien der bor der, har indvilliget i, at åbne det for turister nogle timer hver dag.

   

Husalteret der passes af familiens overhoved, manden. Lige derudfor er sengen der benyttes af familiens mænd og drenge. På modsatte side er kvinderne og pigernes seng.

Skrifttegnene betyder: Videregiv til dine børn.

   

Vi gik videre op gennem markedet og lidt andre gader. Der mødte vi vores bus, som kørte os til den restaurant, hvor vi skulle have vores aftensmad.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Da vi kørte fra restauranten kunne vi vælge at blive kørt til hotellet, eller stå af i byen. Kun nogle få valgte hotellet, mens vi andre stod af i byen.
Nogle ville til brillemanden, men de fleste af os, ville en tur til skrædderen. Louise havde anbefalet os to steder, hvor det skulle være godt at få syet tøj. Der findes ca. 200 skrædderbutikker i byen.
Alle gik ind hos den første skrædder, der hvor Louise havde fulgt os til. Da vi hurtigt kunne se, vi ville komme til at stå og vente en del, gik vi op til den anden skrædder Louise havde anbefalet, der lå noget længere op ad gaden.

Det fortrød vi ikke, hun var en festlig dame, med et vældigt salgstalent, så det endte med at vi bestilte en del mere, end vi havde planlagt.

   

   

   

   

Da vi havde bestilt og fået taget mål til en del tøj, gik vi ned til den første skrædder igen, for at se om de andre havde fået handlet noget. Der var stadig nogle i gang med at få taget mål og vælge stof - så der blev rigtig handlet tøj den aften.

   

Det var blevet sent, så vi gik tilbage til hotellet for at få benene op og slappe lidt af. På vejen tilbage så vi lidt gadeunderholdning.