Tilbage til Vietnam forside

Halongbugten

DAG 4 HALONG-BUGTEN
Sejlads i Halong-bugten
I dag kan vi sove længe da vi først tager fra hotellet sidst på formiddagen, men de morgenfriske kan evt. benytte lejligheden til at gå op opdagelse i området omkring hotellet.
Senere går turen til vores båd som skal bring os rundt i den smukke Halong-bugt. Vi går straks ombord på vores traditionelle vietnamesiske junke-båd, hvor vi under vores mini-krydstogt i bugten nu skal tilbringe det næste døgn. Vores lækre kahytter er alle med eget bad og toilet.
Efter at være indkvarteret sejler vi nu ud på bugtens smaragdgrønne vand imellem hundredvis af småøer, hvor vi kan nyde nogle af bugtens uspolerede små enklaver alt imens der bliver serveret frokost.
Sejlturen mellem de mange tusinde øer er betagende smuk og undervejs lægger vi til kaj og besøger imponerende grotter der med sine adskillige smukke kamre betager sanserne.
For de aktive vil der måske være en mulighed for en svømmetur. Men man kan også - og som de fleste nok vælger – blot slappe af på dækket med en kølig drink inden aftensmaden serveres. Udsigten fra både vores kahytter
og bådens dæk er enestående og igen én af de helt store oplevelser på rejsen.
Onsdag den 9. marts 2011

Ca. 6.30 stod vi op, det var dejligt vi havde god tid denne morgen.
Vi boede på 11. sal med udsigt mod bugten, men der var desværre meget diset denne morgen.

Efter morgenmaden gik vi en lille tur i byen, vi startede med at gå en tur gennem det lokale marked.

Der var mange spændende ting at se. Her blev de klude, mange vietnamesere har for næse og mund, solgt.

    

   

   

   

   

   

   

   

   

   

På et tidspunkt tog Lønne video og billeder, imedens stod en vietnamesisk kvinde, og sagde noget vi ikke forstod, til hende der blev fotograferet. Efterfølgende ville kvinden fotograferes sammen med Lønne. Derefter greb hun et hundehoved og ville fotograferes med det. Hundehovedet fik derefter vores interesse og blev dagens billede.

   

   

   

   

   

   

    

   

   

      

   

Vi så også dragefrugt på markedet, dem havde vi stiftet bekendtskab med til morgenmaden i Hanoi.

   

Her er slået hul på et af æggene, så kan man se, at det er æg, der har været ruget lidt på, det skulle være en delikatesse.

   

   

En levende krabbe er blevet bundet, så den ikke stikker af.

Hønsefødder.

   

Uægte penge, der bl.a. bliver brændt som en slags ofring. De bliver også givet som gaver, det skulle betyde man ønskede modtageren velstand.

    

Vores lille gåtur gik videre op i byen.

Hun har solgt et sukkerrør, det skal lige "skrælles" inden det bliver afleveret. Vi så flere sukkerrørssælgere i gaden.

   

   

    ,

De forsøgte uden held at sælge nogle postkort til Lønne.

   

   

Gadebarberen.

    

   

Vi fandt en hjelm til Thorkild. Den blev meget populær, rigtig mange vietnamesere hilste på ham, når han havde den på.

   

Atter en scooter der var godt læsset.

   

Tilbage på hotellet fik vi lige pakket de sidste ting sammen og fik tjekket ud.

   

   

   

En af hotellets ansatte lånte lige Thorkilds nye hat.

Kl. 11.00 kørte vi op i byen til et sted, hvor vi fik en kort instruktion i dyrkning af perler, både ferskvandsperler og saltvandsperler.
Vi lærte om forskellen på de to perler, hvordan vi kunne tjekke om det var ægte perler, knust perlemor eller plasticperler og forskellen på udseende af ferskvandsperler og saltvandsperler.

   

Da vi kom ud igen, var der en del meget ihærdige sælgere.

   

   

   

   

Derpå kørte vi ned til havnen; vi skulle ud at sejle.

Vi blev transporteret i små både ud til den junker, vi skulle sejle med.

   

   

Ved ankomsten fik vi alle en velkomstdrink.

   

Derefter kunne Thorkild selvfølgelig ikke lade være med at lave en lille inspektion på skibet: næsten alle redningskranse var revnet, det til formodentlig medføre, at de ikke fungerer efter hensigten. Der var ingen brandspjæld, dvs. man ikke kan lukke for luften ved en evt. brand. En brandslukker var rusten og vejledningen kunne ikke læses.

       

Der var samme dag kommet nye regler, tidligere måtte der være 40 personer om bord. De nye regler betød at der nu kun måtte være 29 personer. Det medførte, at imens vi tjekkede ind, var der nogle, der var over på en anden båd, og at guiden om natten skulle sove over på den anden båd.

   

Vi fik vores kahytter og fik bagagen bragt.

   

Vi nåede også lige at hilse på vores bofælle - en kakerlak på badeværelset.

   

       

Det var blevet frokosttid, så vi gik i gang med de mange små retter.

   

   

   

Under frokosten sejlede luksusudgaven af junker forbi. En overnatning på den koster fra 600 til 1000 $.

   

Ca. kl. 15.00 sejlede vi i den lille båd fra junkeren, da vi skulle på et lille udflugt. Vi kom over i nogle andre små både, og sejlede gennem et lille hul ind i en "gryde" med træbeklædte klipper hele vejen rundt, og kun det lille hul vi var kommet igennem ud til bugten.

   

   

   

Der løb aber op og ned af klipperne, og der var en dejlig fred og ro derinde.

   

       

   

   

           

   

   

Vi sejlede ud igen, og videre hen til vores junke. Da vi kom ombord var der stillet ananas frem til os som en lille eftermiddagsforfriskning.

   

   

Vi gik en tur op på soldækket, desværre var vejret ikke til at ligge deroppe. Henne for enden var noget af besætningens lukaf. Vi kunne også se, at der boede nogle i et lille rum nedenunder.

   

   

   

   

   

   

   

Vi kom forbi et sted, hvor de dyrker perler. Der laves ægte perler på et areal af 3.000 m2 i bugten.

Vi kastede anker, og vores anden båd kom og lagde sig op ad os. Vi skulle ligge der til næste morgen. Rundt omkring os lå andre både, der havde lagt op for natten.

   

Resten af eftermiddagen hyggede vi os. Nogle var i deres kahytter og nogle var i restauranten.

   

Der blev lagt lidt forskellige varer frem som vi kunne købe, bl.a. nogle forskellige perleting.

   

Det blev atter tid til lidt mad, også denne gang en del sea food.