Tilbage til Vietnam forside

Udrejse til Vietnam

DAG 1 KØBENHAVN
Udrejse til Vietnam

Vi mødes i Kastrup Lufthavn og sætter kursen mod Vietnam, hvor vi lander den efterfølgende dag.
Søndag den 6. marts 2011.

Efter morgenmaden ankom "Gudbjerg Taxi" og hentede os. Rasa og Niels havde påtaget sig opgaven, at få os sikkert til Nyborg.

   

I Københavns Lufthavn mødtes vi med vores rejsefæller for de næste par uger. Vi fik tjekket ind, kom gennem security og boardede, så vi var klar til at flyve efter planen 15.20. Vi fløj med Qatar Airways og første etape var 6 timers flyvning til Doha.

      

   

   

Thorkild fik fisk og Lønne fik kylling. Det var nok det bedste flymad vi havde fået, af de gange vi har rejst sammen. Benpladsen var også god, så vi forstår godt de fem stjerner Qatar Airways har fået.
Flyet var (syntes vi) godt indrettet, idet der ude ved vinduerne kun var to pladser og i midten fire pladser. Det betød at vi kom til at sidde, så vi ikke blev "låst inde" af en fremmed person.

Allerede efter 5½ timers flyvning landede vi i Doha. Vi kørte med bus fra flyet til terminalen, gik gennem security, fandt derefter vores gate og boardede det næste fly. Vi kørte atter med bus ud til det "nye" fly. Der var beregnet ni timer fra Doha til Hanoi, med en mellemlanding i Bangkok.

Inden vi forsøgte at få noget søvn fik vi en sandwich.
Dette fly var indrettet ligesom det første vi var med, vi havde også på denne de to pladser ved vinduet.