Tilbage til De Vestindiske Øer forside

Danmark – London – New York

Svendborg - København

Søndag den 7. februar 2010.

Mødested i Københavns Lufthavn foran 7-Eleven imellem Terminal 2 & 3.
Seneste mødetid er kl. 7.40
Rejseleder Solveig Hedegaard Olesen vil stå her fra kl. 7.30.
British Airways har udstedt elektroniske billetter, så De modtager kun papir billetter (ingen billet med kuponer i) og skal blot møde op i Københavns Lufthavn.
Deres rejseleder sørger for check in af alle gæster.
British Airways flyver til New York via London kl. 10.40 med ankomst i New York kl. 16.30. Transfer til Hotel Holiday Inn JFK. Om aftenen er der middag på hotellet.

KL. 5.00 ringede vækkeuret, vi fik lidt vand i hovedet og spiste vores medbragte "over-dådige" morgenmåltid. Så tog vi tilbage til lufthavnen, hentede vores bagage, købte lidt mere mad og fandt en siddeplads, der hvor hele gruppen skulle mødes.




Vores guide, Solveig, var ankommet, og da alle var mødt op, gik vi samlet hen for at tjekke ind. Da vi skulle gennem security, glemte Thorkild at han havde en kuglepen i brystlommen, så han fik lige en kropsvisitation af en kvindelig vagt - det havde han ikke noget imod.

Vi købte en kop kaffe og te - 58 kr. - så var det bestemt også betalt.

   

   

Vi fløj fra Kastrup helt efter planen kl. 10.40. Der var i flyet servering: drikkevarer og fuglefoder!
Kl. 11.15 (lokal tid) landede vi i Heathrow; vi skulle videre med fly fra samme terminal, dog skulle vi lige gennem security og derefter med tog ud til gaten.
En time før planlagt åbnede gaten, vi skulle igennem endnu et security tjek, vi blev delt, en kø for herrer og en kø for damer. Denne gang blev vores tasker åbnet og undersøgt og vi blev alle kropsvisiteret.
Så måtte vi gå ombord, men flyet holdt langt væk fra gaten, så vi blev kørt i busser ud til flyet. Vi var med en af de første busser ud til flyet, og da det var tid for planmæssig afgang, var flyet endnu ikke halvt flydt. Ca. 45 min. senere end planlagt lettede vi fra Heathrow med kurs mod New York. 

       


Vel oppe i flyvehøjde fik vi først lidt at drikke, derefter fik vi noget at spise.
Vi var efterhånden blevet ret sultne, så det gjorde godt at få noget i maven.


En god time før vi forventede, at skulle lande, fik vi atter lidt at spise.


Så er der land under os.

   

   

   

   

Klik her for at se en lille video af flyvningen.

 

Skyggen er "vores fly"

Klik her for at se en lille video af "skyggen" lige inden landing.

Få min. efter kl. 16.00 landede vi i JFK Airport, vi kom ret hurtigt gennem immigration og alt bagagen var kommet frem sammen med os.
Derefter stod vi længe og frøs på fortovet, imens vi ventede på en bus, der skulle hente os.


Egentlig skulle der komme to busser efter os, men den ene var punkteret, så måtte alle 41 med bagage stables i den samme bus - det kunne ikke lade sig gøre. Så to frivillige blev tilbage sammen med noget af bagagen. De stod så i lang tid i kulden og ventede, til det passede buschaufføren at hente dem og bagagen.

   

Fremme ved hotellet blev værelserne fordelt,
og efter en time mødtes vi for at få noget at spise.

   

       

Efter et godt måltid gik vi trætte i seng.