Tilbage til USA Sydvest forside

Barringer Krateret

Den 6. september

   

Kl. 8.15 var vi klar til at køre på en lille udflugt.

Vi kørte mod øst, samme vej som vi kørte et par dage tidligere. Denne gang skulle vi dog ikke så langt, vores mål var Barringer krateret.

   

Vi startede med at se en lille film om meteor nedslag.

       

Derefter gik vi udenfor for at se nærmere på krateret, der har en diameter på 1.200 meter og er 150 meter dybt.

   

Krateret er dannet for 50.000 år siden af en jernmeteor, der var 45 meter stor og vejede 300.000 ton. Den kom med en fart på 12-13 km/s og havde en energi på 10 megaton TNT.

   

   

Krateret minder i udseende om kratere på Månen, Merkur og Mimas (Saturns måne). På grund af ørkenklimaet er dette krater ret velbevaret i forhold til andre nedslagskratere på jorden. Der er i alt 182 verificerede meteorkratere på jorden.

      

Astronauterne blev trænet i dette krater før månerejsen.

   

   

Vi kørte tilbage mod Flagstaff.

       

Her har den oprindelige Route 66 gået.

   

Spøgelsesbyen Two Guns havde sin egen motorvejsafkørsel, vi kørte en lille tur derop.

   

   

   

   

Vi kørte til JoAnn i Flagstaff. Jeg havde planlagt et besøg her.

  

Tilbage på hotellet spiste vi vores frokost.

   

Efter et lille hvil kørte vi en tur ned i byen for at se den ældste bydel.

       

Efter at have kørt lidt rundt i den gamle bydel parkerede vi, og gik vi ind på Turistinformationen, den ligger i byens gamle jernbanebygning.

       

   

Vi gik en lille tur i området og fandt et sted, hvor vi fik lidt at drikke.

Domhuset.

  

   

   

   

Resten af eftermiddagen var afslapning, så vi kunne få rodfæstet de sidste dages oplevelser, inden den næste dag, hvor vi havde en transportdag med meget af tiden i bilen.

   

Til aftensmaden gik vi hen på en nærliggende Sizzlers for at få en steak.

   

Dagens kørsel løb op i 165 km.