Tilbage til USA Sydvest forside

Afrejse via København og London

ankomst til Phoenix, Arizona

Den 1. september

   

Allerede kl. 2.00 ringede vækkeuret, det var tid til at stå op og gøre os klar til at komme på ferie.

      

Heldigvis var vi som sædvanlig i god tid, for der var lang kø/ventetid både ved bagage drop og ved security. Da vi kom ud til gaten var boardingen i fuld gang, og kort tid efter fik vi lov til at gå ombord på flyet, der skulle flyve os til Heathrow/London.

   

Da vi ankom til Heathrow skulle vi skifte terminal. Vi kom med en bus fra terminal 5 til terminal 3 og straks derefter skulle vi atter gennem security. Denne gang gik det ret hurtigt.

   

Så havde vi bare lige 6 timers ventetid – vi havde sparet en del penge, ved at tage det tidlige morgenfly, fremfor at vente ca. 3 timer med at flyve, så vi havde god tid til at se os lidt omkring/skrive dagbog/slappe lidt ekstra af.

       

Kl. 11.00 havde vi bestilt adgang til terminalens lounge et par timer, det var noget mere behageligt at vente der, fremfor i selve terminalen, og så kunne vi også få lidt at spise.

   

   

14 timer og 20 minutter efter vi var stået op, blev gashåndtaget trykket i bund på det fly, vi sad i, det skulle flyve i ca. 10 timer for at bringe os til Phoenix.

   

Bag vores sæder var der plads til at man kunne stå op, det var fint, så fyldte vi ikke op i gangen, når vi lige skulle strække benene lidt.

   

   

       

       

Inden vi landede annoncerede piloten, at der var 43 grader C. i Phoenix - det var varmt.
Phoenix er en af USA's varmeste byer, så vi var forberedt på, at der ville være meget varmt.

   

Da vi var kommet gennem immigration og told fandt vi shuttle bussen til biludlejningsområdet, det tog ca. 10 min. at køre derud.

Hos Avis fik vi den bestilte bil, denne gang fik vi udleveret en Dodge, der var ikke meget service ved udleveringen, så vi skulle lige bruge lidt tid på, at finde ud af at åbne bagagerummet.

    

Vi fik stillet vores GPS til hoteladressen, og kørte til Red Lion Inn & Suites, hvor vi skulle bo i 2 nætter. Det tog lige lidt tid at finde helt ud af at køre med automatgear igen.

   

Da vi kom frem til værelset, havde vi været oppe i 27 timer, så det var dejligt, at kunne komme i seng.

       

   

   

Vi kørte 14,5 km. - Turen fra lufthavnen til Avis er også med på dette kort.