Tilbage til USA - The Wild West forside

Dead Horse Point State Park, Utah

10. dag. Dead Horse Point State Park, Utah. Der fortsættes mod sydøst gennem den smukke stat Utah. Landskabet forandrer sig konstant, og du vil nyde at sidde i bussen og betragte de flotte panoramaer. Først på eftermiddagen gøres stop i Dead Horse State Park, hvor der er en imponerende udsigt over et landskab af røde bjergformationer og den grønne Colorado Flod. Der køres til Moab, hvor der overnattes i 2 nætter.

Onsdag den 14. september 2011.

   

Det hotel vi boede på i Salt Lake City, har normalt ikke buffet til morgenmaden. Undtagelsesvis havde de lavet buffet til os i gårdhaven, men de havde åbenlyst ingen erfaring med, hvor meget der skulle til til 38 personer, og måske havde de lige tænkt, at alt det gamle mad lige skulle spises. I hvert fald slap det meget af maden op, og det første brød der var, samt det der først blev suppleret med, var ret tørt, og der var ikke mulighed for at riste det. Til sidst kom der friskt brød ind. Den første mælk, der var på bordet var gammelt, og lugtede surt, en enkelt nåede at drikke lidt - det smagte ikke godt. Så der blev bedt om mælk fra en anden ko. Den gamle mælk kom ud, og vi fik friskere mælk.

   

   

Kl. 800 kørte vi fra byen. Den første lille time kørte vi ud af motorvejen. Så drejede vi fra, vi skulle ud af dalen gennem/mellem bjergene.

   

Vi kørte forbi en åben kulmine, dem er der en del af i USA.

   

       

I Prince holdt vi en lille pause.

   

   

   

Efter yderligere ca. halvanden time, holdt vi frokostpause ved Green River. Gislev Rejser gav frokosten, suppe, salatbar og en sandwich med en skive oksekød. Man skulle så dyppe sin sandwich i noget sky - det smagte godt.

       

   

   

En lastvogn kører forbi.

   

   

Fra Wikipedia - Den frie encyklopædi:
I geografi er en ørken en landskabsform eller en region ,hvor der falder meget lidt nedbør. Helt generelt defineres en ørken som et område, hvor den gennemsnitlige årlige nedbør er mindre end 250 mm.

Imens vi kørte videre, fortalte Solveig om det område vi kørte i. Et meget tørt område, hvor det er meget sparsomt med plante- og dyreliv. Der kommer kun ca. 200 mm. vand om året. Og af alle dage havde det lige tænkt sig, at regne den dag vi var i området!

   

Vi kørte ind i Dead Horse Park, og vi fik jo set noget, som de færreste turister får at se: parken i regnvejr. Vi startede ved Visitor Centeret. Der var nogle stier i området omkring centeret, som vi gik nogle små ture på.

   

   

Der er gamle træer i området, men for "at spare på vandet" bliver de ikke særligt høje, noget bonsai-agtige.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Stedet kaldes også grønne verden/øerne oppe i himlen.

   

Udsnit af billede, for at bemærke størrelsen.

   

De udvinder calcium til gødning.

   

   

   

Derefter kørte vi til det sted, hvor nogle heste ifølge fortællingen, blev efterladt for at dø af tørst. Derfra parkens navn. Det regnede ret meget, lige da vi stod af bussen, men det klarede op, inden vi kørte igen.

   

   

   

   

   

   

   

           

   

   

   

Så kørte vi til Moab, hvor vi skulle overnatte i 2 nætter - herligt - så var der mulighed/tid til at få pakket om i kufferterne og få det sidste rene tøj øverst.

   

   

   

Vi fik os installeret på hotellet og gik derefter ud for at handle frokost til dagen efter, idet der da ikke ville være mulighed for at købe noget.

   

Aftensmaden skulle vi have på et lille lokalt bryggeri. Vi mødtes alle nede i receptionen 1855, og gik i samlet flok hen til stedet. Og gæt hvad vi fik - ja - vi fik kylling!

   

Vi havde da været i USA i 10 dage, og havde set mange køer og ingen kyllinger. Mon de havde slagtet alle deres kyllinger, for at give dem til os?

480 km.