Tilbage til USA - The Wild West forside

Rocky Mountain National Park

3. dag. Rocky Mountain National Park. Denver ligger på den flade prærie, men kun 30 km mod vest begynder Rocky Mountains. Nationalparken dækker et område på størrelse med Lolland, og her venter mange flotte panoramaer. Ikke mindre end 76 bjergtinder er mere end 3.600 meter høje. Den højeste tinde er Longs Peak på ikke mindre end 4.345 meter. Kun en vej fører gennem nationalparken: Trail Ridge Road, der hører til blandt verdens højest beliggende asfalterede veje, tager dig med helt op i 3.596 meter. Du oplever blandt andet vandskellet Continental Devide, og det er også her i Rocky Mountain National Park, at Coloradofloden har sit udspring. Der findes mange vilde dyr i nationalparken, og det er ikke ualmindeligt at opleve dem på tæt hold. Lige uden for nationalparken overnattes der på hotel i byen Estes Park, smukt omkranset af bjerge.

Onsdag den 7. september 2011.

Også denne dag vågnede vi tidligt, og kl. 6.00 gik vi ned for at få vores morgenmad.

   

Kl. 8.00 var bussen pakket, og vi kørte fra Denver for at starte vores rundtur. Efter kort tids kørsel kom vi til Rocky Mountains. Desværre hang skyerne lavt, så der var ret tåget/skyet.

   

Vi holdt en kort pause, hvor der var lidt tid til at gå omkring, købe kaffe eller hvad man nu ville. Vi tog lidt billeder af omgivelserne og trafikken.

   

 

Da vi kørte igen, skulle vi lige få meter længere fremme vejes (hele bussen), og der skulle betales vejskat for at køre videre. Pga. EDB problemer tog det en ½ time - lidt træls.

Vi kørte op over Berthoud Pass, de der havde lyst, var lige ude i slud og tage et billede.
Vi kørte kun et lille stykke ned efter passet, så kom vi til et meget stort helt fladt plateau.

Lige før Rocky Mountains National Park holdt vi i Grand Lake City, for at købe vores frokost.

   

Der var jordnødder til os på bordet, skallerne skulle vi blot skrabe ned på gulvet. Det føltes noget underligt, men vi havde prøvet det før. Vi lærte at det gør man nogle steder. Da vi 3 år tidligere var i byen Columbia i Californien på en rundtur i det vestlige USA.

   

Der var lige tid til en lille gåtur i regnvejret. Lønne havde pakket kameraet ind i en plastpose, med et hul til at fotografere igennem. Vi gik en lille tur ned til søen, Grand Lake. Det er et sted i det område at Coloradofloden har sit udspring.

   

   

        

   

   

En lille time efter vores frokost, holdt vi en mini pause.

   

   

   

   

Lige som vi skulle afsted igen, fik Solveig af nogle vejarbejdere at vide, at der lidt længere fremme var et par Wapitihjorte - så vi kørte ganske kort og kom atter ud af bussen, for at fotografere hjorte.

   

   

Wapitihjorten er verdens største kronhjort. Wapiti er et ord fra Shawnee og betyder hvide bagdel. På amerikansk kalder man dem for Elg.

   

Så gad den ikke posere mere.

   

På den ene "pæl" er der en gåseørn.

  

Turen gik videre op til Alpine Visitor Center, der ligger i 3.595 meter over havets overflade. Der lå "klatter" af sne deroppe.

   

Lige udenfor centerets vinduer så vi et par Pika. Det lille dyr samler græs og andre planter, den lader det ligge, og når det så er tørt, tager den det med ind i sin hule, så har Pikaen hø til vinterforråd, for den går nemlig ikke i vinterhi.

   

Der var selvfølgelig også lige en souvenirer butik.

På dette billede ses det tydeligt, at vi befandt os midt i en sky.
Kort tid efter vi havde forladt visitorcenteret passerede vi det højeste punkt den dag: 3.713 m.o.h.

   

Ved Many Parks Curve holdt vi endnu et lille fotostop. Iflg. Thorkilds kamera der har GPS var vi da 2.954 m.o.h.
Der var nogle små chipmunks nede i skyen.

   

   

   

   

   

 

   

   

    

Ved Lawn Lake Trailhead holdt vi ind, og en del af os, gik en lille tur hen til et vandfald.

   

   

Det er Wapitihjorte der har slidt på træerne, ved at gnide deres gevir på træerne, når gevirerne skal skiftes.

   

   

     

Alluvial Fan - et vandfald der er forholdsvist nyt. Tidligere var der ovenfor en dæmning med en lille sø bagved. I 1982 faldt dæmningen sammen, og nu er der ingen sø mere, men der er kommet et vandfald.

   

   

   

   

   

 

Vi kørte videre og pludselig var der en stor hjorteflok et stykke fra vejen, heldigvis var det et sted, hvor der var mulighed for at komme til at holde. Så vi holdt ind, og så blev der ellers kigget og fotograferet.

   

Bemærk den store han, han driver lige sine hunner sammen.

   

   

       

   

   

 

   

   

Derfra kørte vi ikke langt før vi var ude af nationalparken. Vi kørte direkte til det hotel, hvor vi skulle overnatte i Estes Park.

    

Til aftensmad var hovedretten bisonkød.
 

250 km.