Tilbage

Onsdag den 9. juli 2003

Klokken 800 kørte vi fra hotellet mod Tsarskoje Selo 25 km. syd for Skt. Petersborg,
hovedsagelig for at se Katharinapaladset. For ikke at stå i kø for længe kørte vi tidligt,
så vi kunne være der i meget god tid inden åbningstiden.

Da vi stod af bussen blev vi hilst velkommen med "Kong Kristian" spillet af et mindre orkester;
de spillede nationale melodier, alt efter hvilken nationalitet busserne havde, og håbede så på at få lidt betaling for det.

Katharinapaladset er det største af alle sommerpaladser og ligger 25 km. syd for Skt. Petersborg.
Det er bygget i barokstil i sidste halvdel af 1700-tallet, tegnet i 1752 til zarina Elisabeth;
hun kaldte det Katharinapaladset til ære for sin mor Katharina 1., der ejede det oprindelige gods der tidligere lå på stedet.

Vi stod i kø i ca. 45 minutter før paladset åbnede, og som tiden gik, og køen blev længere, forstod vi,
hvorfor det var vigtigt at være der tidligt;
en ventetid på mindst 2 timer skulle ikke være usædvanlig lidt op af dagen.

Selve facaden er lidt over 300 meter.


Vi skulle have filtovertræk på vore sko.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores guide Boris.


Stille måben.


Fra kavalerernes Spisesalon.
Bordet er dækket til zarina Elisabets opvartende herrer.

Fra ravkammeret, rummet er genskabt efter fotografier.

 

 

 

 

Katharina den Store lod i sin regeringstid dele af paladset nyindrette i nyklassicistisk stil.

 

 

 

 

Den grønne spisesal.


Et afløb i et hjørne

 
Dørhåndtag i samme rum.

Katharinapaladset blev, som de fleste andre paladser,
hærget under 2. verdenskrig og gennem de sidste 50 år er der brugt mange kræfter på restaurering.

Billederne er malerier af paladset som det så ud før og efter krigen.


Have i fransk stil er analgt i 1740-erne.
Resten af parken er i naturalistisk engelsk form.


Gotto pavillon med Camerons Galleri i baggrunden.

Katharinapaladsets kirke.

Tsarskoje Selo: byen blev anlagt i 1800-tallet som sommerferiested for adlen.
I 1937 ændredes navnet til Pusjkin, efter digteren Aleksander Pusjkin, der havde gået i skole i byen;
en af Ruslands mest prestigefyldte skoler.
I 1998 tog byen sit gamle navn igen.


Gadebillede.


En afskærmning!..


En af de få vinduer vi så med blomster i.


Vi kørte atter ind til byen.


Bemærk nummerpladen er malet oppe på bilen,
det har alle lidt stører køretøjer.


Da vi kom tilbage til hotellet var de i gang med 
at asfaltere gården nedenfor vores vinduer.

Eftermiddagen var til vor egen rådighed, så efter en kort pause på hotellet gik vi en tur i byen,
op af Nevskij Prospekt til Gribedovkanalen lidt mod syd langs denne
for derefter at gå parallelt med Nevskij Prospekt på en strækning til Moskva Banegården.


Et kig ind i en baggård.


Beloselski-Belozerski-paladset.
Husede indtil 1991 en afdeling af kommunistpartiet,
nu er der voksmuseum med omkring 100 figurer.


Fontanka kanalen.

Bankovsky broen, over Gribojedovkanalen.


Lejlighed til salg.

 
Vi fandt et sted at købe lidt frokost på gaden.


Lomonosov-broen over Fontanka kanalen.


Mod syd-vest fra Lomonosov-broen.
Vi har regnet os frem til at det må være Ismaliovskii katedralen i baggrunden.

Kort derefter oplevede vi en russisk kvinde der smilede til os, helt ekseptionelt, formodentlig pga. manglende overskud,
så vi på gaden kun få, der smilede eller på anden måde så glade ud.


Bemærk mørklægningslygterne.

Et hul i fortovet, ingen afskærmning.


Sporvognsskinner.

Rødt lys!
De to billeder er taget inde fra fortovskanten, hvor vi står i sikkerhed.

Sådan oplevede vi fremgangsmåden for fodgængere i lysregulerede kryds i Skt. Petersborg:
Der bliver rødt, og alle fodgængere stopper ved kanten af fortovet.
Når de første biler derefter har passeret, sår men ca. 1 m. ud på kørebanen, står stille medens der passerer endnu nogle biler.
Så går man videre og står evt. igen stille (afhængig af bredden af den vej der krydses), flere biler kører forbi.
Således når man som regel over vejen før der bliver grønt.

Vi stod pligtskyldige ved kanten af fortovet, ventede på grønt og betragtede ovenfor beskrevne, hver eneste gang.
På et tidspunkt skulle vi også prøve:
Vi gik med de andre ca. en meter ud på kørebanen, da så de øvrige efter lidt tid gik videre over vejen,
ja, så gik vi tilbage... det var ikke til vores nerver.

At se en russer krydse en bred vej uden lysregulering - det var endnu mere utroligt - russiske fodgængere lever et farligt liv.


Tilbage på hotellet fik vi vores aftensmad, der bestod af zakuski (et udvalg af forskellige hors d'oeuvrer, serveres form forret; typisk kaviar, røgede pølser, pickles eller ost), flere forskellige varme retter, dessert og kager.

Om aftenen var vi til en folklore-aften i nærheden af Smolnyj-klosteret.

 

I Pausen var der et mindre traktement bl.a. bestående af champagne og vodka.
 

 
 

 

Tilbage