Lørdag den 5. juli 2003
Klokken 440 meddelte vækkeuret, at nu var det på tide at stå op.

Vores taxa til busstationen var bestilt til klokken 610,
da vi skulle med bussen 629 til Nyborg.


I Nyborg skulle vi efter planen med bussen fra Gislev Rejser
klokken 745.
Den var 5 minutter forsinket, så vi nåede lige at møde Jonna.

Hun var på vej til arbejde i København.
Natten mellem lørdag og søndag skulle hun af sted på ferie i Tyrkiet.

Bussen var startet i Århus klokken 445, så en del
af rejseselskabet havde allerede været længe undervejs.
Det første korte rast holdt vi ved Tuelsø Motorvejsrasteplads.
Derefter kørte vi til Ringsted, for at samle en enkelt passager op.
Næste stop var klokken 1000 bag Hovedbanegården i København, hvor
vi fik de sidste 8 personer med.
Vi var da i alt 45 personer i bussen og fortsatte så mod Øresundsbroen og Sverige. Lige på den anden side af Øresundsbroen holdt vi atter en kort pause, hvorefter vi kørte til Hässleholm, hvor vi holdt en lidt længere pause for at få noget at spise.


Hässleholm.

Efter et par timers kørsel, holdt vi en mindre pause ved
Klevshult; |
![]() |


Køreturen i Sverige var ret ensformig med masser af skov på
begge sider af vejen,
men fra Huskvarna til Ödeshög kørte vi en smuk tur op
langs Vättern.


Klokken 1735 var vi fremme ved Hotel Scandic,
Lindköping Vest,
hvor vi skulle overnatte.

Vi fik et værelse i den fjerneste ende af hotellet,
der var meget l a n g t ud.
