Tilbage til Rumænien forside

Avrig glaskunstner, museumsbesøg i landsby, køretur i Sydkarpaterne

Dag 14 - 15.09.2009
Vi besøger en kendt glaskunstner i byen Avrig og hvis der stadigvæk er lidt penge tilbage, kan der købes glaskunst til små penge.
Efter besøget hos glaskunstneren, kører vi til en lille landsby, hvor der er indrettet et museum for en af landets store sønner,
der har haft stor betydning for Rumæniens kultur og sprog. Vi spiser frokosten hos kustoden og hendes familie.
Om eftermiddagen kører vi en meget smuk tur i Sydkarpaterne - vi kommer op i godt 2.000 meters højde.
Vi er faktisk ikke langt fra Rumæniens højeste bjerg, Moldoveanu, der er 2.544 meter højt.
Efter en forfrisning i den dejlige natur kører vi tilbage til Sibiu. Vi regner med at være hjemme sidst på eftermiddagen.

En lille kop kaffe.

Udsigt fra vores værelse.

Efter morgenmaden gik vi på en lille fototur ved hotellet.
Lige overfor var der en offentlig park (troede vi) og en gl. raket udstillet.
Det viste sig, at det var en kasserne, så der kom en sikkerhedsvagt hen til os,
og fortalte at vi ikke måtte fotografere!

Bussen kørte med os alle kl. 9.00, det var meningen,
vi skulle besøge en glaskunstner, men han havde aflyst.

Imedens vi kørte, fortalte Jørgen om jordreformen i Rumænien efter 1990.

Der kom lige lidt diesel i tanken.

   

Vi kørte til en lille landsby, hvor vi så museet.
Hovedattraktionen der var en afdeling om Badea Cirton, en rumænsk folkehelt,
der levede i slutningen af 1800-tallet.
På det tidspunkt hørte Transsylvanien under Østrig-Ungarn, og det var forbudt at eje rumænske bøger.
Badea Cirton gik over Kapaterbjergene og smuglede bøger til Transsylvanien.
Det hus, han boede i, står også ved museet.

   

   

   

   

   

   

Fra museet kørt vi op i bjergene, vi kørte op til et udsigtspunkt,
ad den vej der er den højst beliggende vej i Rumænien.

   

Der var en sø deroppe.
De "små" mennesker fortæller lidt om størrelsen.

 

   

Nede i dalen skinner solen.

Vi var næsten helt oppe i skyerne.

Der var kun 10° C deroppe, så det var lidt koldt for fingrene.
Der er en svævebane, der går derop, den kan man komme op med om vinteren.
Mange tager derop for at vandre, de kan så bo på hotel deroppe, så der skal noget brænde til.

   

Der var også nogle boder der solgte lidt af hvert deroppe.

   

   

På vej ned standsede vi lidt for at fotografere.

Nede igen kørte vi hen til kustoden fra det museum vi havde besøgt tidligere på dagen.
Hun og hendes familie havde lavet mad til os, suppe, hvidkålsdolmer og kager.

   

   

    

Så kørte vi ind til Sibiu.
Carmen gik en lille bytur og fortalte for dem der havde lyst til at deltage.

Disse udluftningskanaler som mange af husene har, bliver kaldt søvnige øjne.

   

   

   

   

   

   

   

       

   

Derefter gik vi selv lidt rundt i byen.

   

Vi fik lidt at drikke og var en tur oppe i et af kirketårnene inden vi gik tilbage til hotellet.

   

   

   

           

Vagten skulle op i tårnet hver morgen og aften,
alt lyset kunne ikke slukkes nederst i tårnet, og "kontoret" med pengekassen var øverst oppe i tårnet.

   

Klik her for at se køreturen fra besøget på bjerget og tilbage til Sibiu.