Tilbage til Rumænien forside

Afslapningsdag i Suceava

Dag 7 - 08.09.2009
Fridag. Slappe af, kigge på butikker, læse, reflektere over de seneste dages oplevelser, kan vi nå at opleve endnu mere,
vaske en skjorte eller måske noget helt andet. Dagen er til fri disposition indtil kl. 19.30, hvor vi mødes til aftensmad.

Vi syntes det var rent luksus at skulle bo på samme hotel i fire nætter,
men med alle de syge personer, var det heldigt, vi ikke skulle skifte hotel tidligere.

   

Med nu 15 syge personer blev lægen tilkaldt,
der kom to læger, og alle der havde det dårligt blev tilset.
To takkede ja til at komme på sygehuset, hvor de fik noget væske/drop.
Efter ca. to timer var de tilbage på hotellet igen.
Alle der var syge fik tilbudt at få en antibiotika-kur.

   

Denne dag havde vi til egen disposition i Suceava.

   

Vi startede med at besøge Johannes den Nyes Kloster.
Der var messe imedens vi var der, og som alle andre klostre og kirker,
var der højtalere udenfor, så man kunne følge med i messen, såfremt der ikke var plads i kirken.

Den lokale skytshelgen Sankt Johannes den Nyes knogler ligger i kirken,
og bliver hentet frem til en årlig procession den 24. juni.
Sankt Johannes den Nye blev trukket gennem Cetates Alba efter en hest og
pisket til døde, fordi han prædikede i det dengang tyrkisk besatte Moldova.

   

   

   

   

Vi gik videre ned i byen.

Klik her for at se en lille video med en "gå-mand".

    

Vi kom forbi flere kirker, bl.a. en med høstakke udenfor.

På et tidspunkt spurgte vi et par arbejdere om vej,
og fortsatte ad en smal skovsti til Citadellet.

   

På Citadellet gik vi rundt lidt over en time.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Vi gik den anden vej derfra, og gik på et tidspunkt langs en kirkegård,
ved en indgang gik vi ind og så på gravsten.

   

Flere havde gravsted med sten og navne samt fødselsår.
Det er grave man køber og gør klar til når de engang skal bruges,
hvilket er meget almindeligt i Rumænien.

   

   

   

   

Vi kom også forbi et monument for Stefan den Store.

   

   

   

   

Det var nok den mere officielle sti vi fulgte tilbage til byen,
nedad trapper og opad trapper.

   

   

På et tidspunkt blev trappen til et mindre vandfald.

Klik her for at se en lille video, og høre vandets rislen.

Vi kom "op" i byen igen lige ved Mc Donald´s, så der gik vi ind for at få lidt at spise.

Derfra gik vi videre op i byen for at finde markedet.

Der var masser af udgravninger,
det så ud som om de var ved at renovere deres fjernvarme.

   

   

Og sjovt nok passerede vi endnu et par kirker.

Vi fandt markedet og kiggede os omkring,
vi købte lidt frugt og jeg købte mig en nederdel.

   

   

   

   

   

   

   

Bagerforretning.

   

   

   

       

Så gik vi tilbage til hotellet for at tømme tasken,
og videre ud for at gå på Historisk Museum, der lå tæt på hotellet.

   

Vi fulgte det kort, der er i bogen: "Turen går til Rumænien", og i den bog er museet placeret forkert,
så vi gik en omvej, og måtte spørge om vej et par gange før vi fandt det.

   

Museet var ret interessant og kan anbefales, såfremt man lige kommer forbi.

   

   

   

Inden vi gik tilbage til hotellet,
osede vi lidt i et stort center med en del butikker spredt over fire etager.
Vi konstaterede at luksusvarer såsom vaskemaskiner, køle/fryseskabe og fjernsyn
kun var ganske lidt billigere end i Danmark, og det er dyrt i forhold til indtægten i Rumænien.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi gået 12,5 km.
Det var min stakkels ømme lilletå (fra den første nat på turen) ikke særlig glad for,
så godt for den var næste dag en transportdag med det meste af tiden i bussen.

   

Aftensmaden bestod af:
Oksekødssuppe

Kartofler og svinekød.

Banan.