Tilbage Portugal forside

Historiske Lissabon.

8. dag. Historiske Lissabon med dansktalende lokalguide. Nu går turen mod hovedstaden Lissabon. Undervejs igennem Setubal – kendt for sardinproduktion. Ved middagstid nås Lissabons historiske kvarter og her har du frokost på egen hånd, inden vi mødes med den dansktalende lokalguide. Du ser Europas bredeste boulevard og den meget flotte Jerónimos kirke og det gamle arabiske kvarter Alfama med de snørklede gader inden indkvartering sidst på eftermiddagen på centralt beliggende hotel. 2 overnatninger. Første aften middag på nærliggende restaurant. Anden aften Fado med middag og underholdning.
Hotel Olissippo Marquês de Sã – 2 nætter.

Onsdag den 19. september 2012.

   

Vi havde fået fremrykket morgenmaden, så der var morgenmad fra 7.15 og en time senere pakkede vi bussen, og begav os atter på farten.

   

Korkege.

Pinje - Pinus Pinea.

   

Storkereder.

   

Vi kørte ikke den direkte vej til Lissabon, men kørte ned til Setúbal, hvor vi holdt en lille pause.

Vi gik en lille tur i byen, og fandt et sted at få lidt at drikke.

   

   

   

 

   

H C Andersen var i 1866 i Setúbal , hvor han skrev digtet "En Stemning". Det er de stolte af i byen, og der var i byen et par plancher med nogle af hans papirklip.

       

På H. C. Andersens fødselsdag i 2002 fik de et grantræ hentet ned fra Danmark og plantede det, men træet har det ikke alt for godt i Portugals klima.

   

Vi kørte videre mod Lissabon, det første stykke kørte vi langs kysten.

   

På et tidspunkt holdt vi en fotopause i nærheden af et kloster.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Da vi kom til Lissabon kørte vi til centrum, hvor vi startede med en frokostpause. Vi fik os et par sandwich, som jeg glemte at fotografere.

   

   

   

   

   

   

   

       

   

Kl. 14.00 mødtes vi igen ved bussen, hvor den havde sat os af. Der var kommet en dansk lokalguide, der skulle guide os om eftermiddagen, og igen dagen efter når vi skulle til Sintra.

   

Vores byrundtur førte os først ud fra centrum til Belém. Vores første stop var ved Jerónimos Kirken, som vi var inde at se.

   

   

   

   

I kirken er der et gravmæle over Luis Vaz de Camões. Han levede fra 1524 til 10. juni 1580. Luis Vaz de Camões er Portugals nationaldigter, og skrev et digt der handler om Vasco da Gamas rejse og Portugals historie. Alle skolebørn i Portugal skal lære digtet at kende; og hans dødsdag den 10. juni er helligdag i Portugal. Det er kun et gravmæle, Luis Vaz de Camões ligger ikke i kirken, men er begravet udenfor kirkegården i Santanas Klosteret.

   

       

   

   

Der er også et gravmæle for Vasco da Gama. Det var ham der fandt søvejen syd om Afrika til Indien. Han er født 1469 og døde 24. december 1524 af malaria i Goa på Indiens vestkyst. Vasco da Gama blev begravet i Sankt Francis Kirke i Cochin. I 1539 blev hans rester sendt til Portugal, hvor han først lå i en grav ved sit gods i Vidiguerira. I 1880 blev han flyttet til Jeronimos Kirken, hvor han bad natten før sin første rejse til Indien. Det viste sig dog at det var den forkerte kiste der var blevet flyttet fra Vidiguerira – så først i 1898 blev han flyttet til det gravmæle, der var bygget til ham.

   

   

Fra Kirken kørte vi et kort stykke hen til Belémtårnet. Manuel 1. lod tårnet bygge som en fæstning midt i Tejo-floden. I 1800-tallet indvandt man landet på nordbredden, så tårnet nu ligger i vandkanten.

   

I nærheden af Belémtårnet står der en kopi af det første fly, der i 1922 fløj fra Portugal til Brasilien, det var dog ikke en direkte flyvning, der var stop undervejs.

   

   

   

Sidste stop i det område af Lissabon var ved Opdagelsernes Monument. Monumentet blev rejst i 1960, for at markere 500 året for Henrik Søfarendes død.  Henrik Søfarende står yderst i stævnen af et skib og kigger ud i horisonten. Bag ham i to skrånende rækker står forskellige helte fra opdagelsestiden.

       

   

   

   

   

   

   

   

I brolægningen er der en kompasrose. I midten er der et kort, der viser de ruter, de opdagelsesrejsende fulgte i 14-1500 tallet.

Vi kørte atter ind til centrum af Lissabon, hvor vi stod af bussen ved Domkirken. Derfra gik vi en lille tur i de snørklede gader i Alfamakvarteret.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

    

Byrundturen var slut, og vi kørte ud til vores hotel, der lå lidt fra centrum af byen. Vi fik først et værelse på 9. sal, men der lugtede ret meget af røg, så vi besluttede at bede om et andet værelse, for ikke at risikere at jeg (Lønne) fik astma af at sove der; hotellet skulle ellers være røgfrit. Rengøringspersonalet må også have kunnet lugte det, da vinduet var åbnet deroppe, det plejer det ikke at være, når vi kommer til et hotelværelse. Så vi fik et andet værelse nede på 1. sal, og der var helt anderledes friskt, da vi kom ind i værelset.

   

   

   

   

Aftensmaden fik vi i hotellets restaurant.

    ,