Tilbage Portugal forside

Conimbriga, et levn fra romertiden
valfartsbyen Fátima.

5. dag. Conímbriga, et levn fra romertiden – valfartsbyen Fátima. Besøg ved Conímbrigaruinerne, hvor vi med lokalguide ser de største levn i Portugal fra romertiden. Allerede ved frokost ankommer vi til Fátima – den hellige katolske by. Overnatning på centralt beliggende hotel. Tag f.eks. på tur rundt i byen med det lille turisttog. Om aftenen oplever du bl.a. katolikker bede med rosenkrans og procession med lys rundt om Fátima kapellet! Opholdet her er en helt speciel oplevelse!
Hotel Santa Maria – 1 nat.

Søndag den 16. september 2012.

Denne dag var atter en dag med et kort program, så først kl. 8.50 pakkede vi bussen og kl. 9.00 kørte vi. Det gik mod syd, og ved Conimbriga gjorde vi holdt, for at se på nogle af udgravningerne.

   

   

   

   

Der var mange meget smukke og velbevarede mosaikker.

   

Den ene af to luksuiøse huse. I midten af huset var en atriumgård, det var kun til den side der var vinduer i huset.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

 

   

    

   

   

Casa das Fontes – dette hus med en fontæne i midten, er blevet beskyttet af en overdækning. Også her var der mange flotte mosaikker.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

Til slut besøgte vi museet ved udgravningerne, det rummer bl.a. mange af de løse genstande, der er fundet.

   

   

  

   

   

   

 

Derfra kørte vi videre til Fatima. Fatima er en meget vigtig pilgrimsby for katolikkerne. Der valfarter over 5 millioner til byen hvert år.

   

   

   

I maj 1917 så tre børn Jomfru Maria, der talte til dem, en længere historie, som evt. kan læses her, eller en engelsk udgave her.

   

   

Vi kørte en tur op til Casa dos Pastorinhos, hvor de to af børnenes hjem er bevaret, samt den bygning/mur som børnene er fotograferet opad. Vi fotograferede den samme mur, og så børnenes hjem.

  

   

   

   

   

I en lille butik overfor, blev vi betjent af en slægtning til børnene. Hun havde en del billeder af familien og en stamtavle hængende i butikken.

   

Derfra kørte vi til vores hotel i Fatima, vi tømte bussen, og fik vores kufferter opbevaret i et rum til senere på dagen, når vi kunne få vores værelser.

   

Vi gik derpå ud i byen, og fandt et sted vi kunne købe vores frokost.

   

   

Efter frokosten gik vi en tur ud på kirkepladsen og ned til Åbenbaringens Kapel.

   

   

Undervejs så vi nogle, der var i gang med at kravle på knæ ned til kapellet.

       

       

   

Åbenbaringens Kapel – ligger på det sted hvor Maria lyste op i landskabet for de tre børn. Hertil kravler pilgrimme på deres knæ over den store plads mellem de to kirker. En gammel kirke fra 1928 i den ene ende af pladsen og en ny kirke fra 2007 i den anden ende.

   

   

   

Kl. 15.30 var vi alle samlet på hotellet, det var blevet tid for at tjekke ind på værelserne. Efter lidt afslapning gik Lønne en tur i byen.

   

   

   

       

   

   

I den gamle kirke ligger de tre børn begravet, de to søskende døde som børn, den sidste pige (der var kusine til de to) blev senere i livet nonne. Hun døde i 2005.

   

   

   

   

   

Den nye kirke er meget spartansk indrettet, ikke lige det vi er vant til at se, når det er en katolsk kirke. Der er plads til knap 9.000 mennesker i kirken.

   

    

   

   

   

   

Kl. 19.30 var der middagsmad på hotellet.

   

   

   

Hver dag kl. 21.30 er der rosenkransbedning ved Åbenbaringens Kapel.
Denne dag, da vi var der, foregik det på følgende måde: Først blev der læst en del bønner, repræsentanter fra forskellige menigheder der var til stede, var med til at fremsige rosenkransbønnen, som deltagerne gentager. Denne aften var der en del deltagere, så der gik ca. 45 min. med denne bøn. Rigtig mange stod med tændte vokslys, nogle med flere tændte lys. Derefter gik næsten alle i procession rundt på en lille del af den store plads. Forrest gik en præst med et lysende kors, og et godt stykke nede i processionen en del præster med en stor blomsteropsats, hvorpå der var en figur af Jomfru Maria. Processionen gik tilbage til kapellet, hvor de fortsatte med endnu nogle bønner. På det tidspunkt gik jeg tilbage til hotellet, så jeg ved ikke, hvad der videre skete, og hvor lang tid det varede.