Tilbage til Mexico forside

Chichen Itza - Cenote ved Valladolid - Det Caribiske Hav

Den 12. februar 2014.
6 flint.
En skarp dag, hvor man ser tingene klart.
En god dag til at skære igennem.

   

Poolen får en morgenrengøring.

   

       

   

   

Efter morgenmaden og lidt fotografering fugle, lagde vi vores håndbagage i bussen, og gik hen til indgangen til Chichén Itzá, der lå meget tæt på hotellet.

   

   

   

Cenote Xtoloc.

   

I Chichén Itzá findes nogle af de største bygningsværker i de gamle mayabyer. Chichén Itzá er bygget i flere etaper. Ruinbyen er udnævnt som en af verdens 7 nye vidundere.

     

Chichén Itzá blev med 40.000 indbyggere den mest magtfuldt by på Yucatán i perioden 900-1200.

     

Kukulkanpyramiden, det er mayaerne navn for Quetzalcóatl, er 25 meter høj, den er bygget udenpå en ældre pyramide, hvortil der er en indgang på toppen. Man mener nu, at den inderste pyramide er fra ca. år 0 og frem til år 800. Derefter er det yderste lag bygget frem til 1250, af/eller inspireret af det dygtige kunsthåndværker- og krigerfolk, toltekerne, der dominerede i det centrale Mexico, efter Teotihuacán var blevet forladt.

   

   

   

Slangehovedet har haft 4 hjørnetænder. 

   

Ca. 70 % af pyramiden er rekonstruktion. Der er i alt 365 trin, der sammen med udskæringer og vægtavler er symboler for mayaernes kalender.

Ved jævndøgn dannes der med lys/skygge et fænomen, så der ser ud som om der er en slange, der bevæger sig ned af trappetrinnene.

Akustikken var fantastisk på stedet, vi benyttede lige lejligheden til at synge første vers af, I østen stiger solen op.

 

Et vægmaleri af en menneskeofring, maleriet er ikke tilgængeligt for publikum.

Vores lokalguide. 

 

 

Krigernes Tempel blev anvendt til byens ritualer. På toppen ses regnguden liggende med et offerkar, beregnet til bankende menneskehjerter.

   

Der er figurer på søjlerne, de har oprindeligt været malet i mange farver.

 

De 1.000 søjlers gang.

   

   

   

   

 

  

 

   

 

Jaguar og Ørnekrigernes platform, der blev benyttet til ofringer.

   

   

   

     

Jaguar kriger med hjerte, ørnekriger med hjerte ovenover er menneskene.

   

     

Kranierækken.

   

     

   

 

Den store Boldbane opført i år 864 er den største og ældste boldbane i Mexico, og den vigtigste blandt de 7 boldbaner i Chichén Itzá. Målringene hænger i 6 meters højde.

   

     

   

   

Boldbanen har nogle usædvanlige udskæringer, på nogle af udskæringerne kan man se spillere med knæ- og albuebeskyttelse.

   

På andre relieffer kan man se, at det hellige spil endte blodigt.

   

   

   

   

   

   

Undergrunden på Yucatánhalvøen består af kalksten, der er gennemhullet af labyrintiske huler og underjordiske floder. Grundvandet er kun tilgængeligt i naturlige huller og grotter i klippen der på spansk hedder cenotes. De kan variere fra små kildevæld til kæmpemæssige huler. Vandet kommer fra underjordiske kilder, og er altid koldt ferskvand.

   

Cenote Sagrado. Den hellige Cenote. Ved siden af Cenoten ligger der en rituel svedehytte, hvor det der skulle ofres, blev renset inden ofringen. Gennem århundrede besøgte mayapilgrimme stedet. Der er fundet smykker, skulpturer og dyreknogler. Der er også fundet menneskeknogler i alt 242 skeletenheder, de var forinden poleret og nogle af dem havde indgraveringer. Det tyder på at der var overklassens knogler der blev ofret, idet der er fundet deforme kranier og nogle havde jade i tænderne. Der er fundet genstande fra år 0 og op til 17-1800 tallet.

   

Vi begav os atter til bussen for at fortsætte dagens udflugt.

   

   

   

       

     

Vi kørte til en Cenote Samula nær ved Valladolid., hvor vi havde mulighed for at prøve at bade. Der var der enkelte af os, der benyttede sig af.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

     

Hullet med træroden.

   

     

Brønd ned til cenoten.

Efter badet kørte vi ind til centrum af Valladolid, hvor vi holdt en times frokostpause.

 

 

Zócaloen i Valladolid.

   

 

Dagens frokost.

   

   

   

   

   

 

Så kørte vi mod Det Caribiske Hav, nu skulle vi på badeferie.

       

     

Da vi kom frem til hotellet, sagde vi farvel til Julio, der havde været vores chauffør på hele turen.

Et første kig på havet.

 

Vi fik ikke de værelser, vi var blevet lovet dagen før. Efter lang tids diskussion, blev vi indkvarteret i nogle bygninger langt fra havet…

     

Vores værelse lugtede noget da vi kom ind i det, men vi installerede os. Det viste sig dog hurtigt, at det var ret nymalet, det var det, der lugtede af. Malingen var endnu ikke hærdet ordentligt, så vi fik maling på et par tasker, og alt klæbede sig fast til bordoverfladen og hylderne.

     

Udendørs var der et par stole, hvor vi kunne slappe af.

     

   

På grund af malelugten fik vi byttet værelset til et i en anden bygning, standarten var der lidt lavere, men der var ikke nymalet. :-)

   

 

   

Mange x Thorkild.

     

 

     

Aftensmaden indtog vi i Steak House.