Tilbage til Mexico forside

Campeche - Sayil - Kabah - Uxmal

   

Den 10. februar 2014.
4 grib.
Dagen hvor man tilgiver og kurerer alle sygdomme.

   

   

Vi startede dagen med en lille byvandring i Campeche.

   

   

   

Vi gik ind i et gammelt palæ, der nu er en offentlig bygning, noget a la borgerservice hjemme i Danmark.

   

   

       

Yucatáns ældste kirke. I 1517 forsøgte spanierne første gang at komme i land i Campeche, men blev slået tilbage af mayaerne. Først i 1540 lykkedes det for spanierne at erobre byen, og noget af det første de gjorde var at bygge kirken.

   

   

   

   

Urnekirkegård.

   

Campeche er den mest udprægede spanske by i Mexico. Byen var hovedcenter for handel i det spanske imperium. Caribiske sørøvere angreb ofte byen, så for at beskytte byen, blev der i 1600-tallet bygges volde og bastioner.

Fredet gade der går fra Havets Port til Indlandets port.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Mennoniter, et trossamfund hvor to vigtige elementer er voksendåb og afvisning af militærtjeneste.

   

Vi kørte videre mod Puuc-byerne igennem små landsbyer. Puuc betyder bakkerne.

Det stråtækte hus, er den traditionelle byggestil for området.

   

Da vi om natten skulle overnatte på et hotel beliggende uden nogen by omkring, kørte vi lige omkring en lille købmand, så vi kunne købe, hvad vi skulle bruge af drikkevand, indtil næste morgen.

   

Byerne i Puuc-højlandet blomstrede på det sydlige Yucatán omkr. år 650-920. Stilen er den mest raffinerede blandt mayasamfundets bygherrer. Med strengt horisontale linjer, elegante proportioner og en skarp kontrast mellem meget enkle nedre mure og omhyggeligt udskårne friser ovenover.

Samfundene i disse byer var velhavende, men i løbet af 150 år forsvinder mayaernes kultur næsten fuldstændig. Det skyldes formodentlig overbefolkning, overudnyttelse af landbrugsjorden, interne krige samt tørke. Regionen er en af de mest nedbørsfattige på Yucatán. Maya-bystaterne i syd ligges øde. Mayernes skriftsprog forsvinder. I nord kommer nedturen senere og byerne affolkes aldrig helt.

Vi kørte først til Sayil, der havde 17.000 indbyggere i år 800.

   

Kongepaladset der ligger i centrum af byen, er et storslået bygningskompleks i tre etager og med over 90 rum. Et arkitektonisk raffinement der minder om oldtidens Grækenland. Huset var bolig for 350 mennesker fra herskere til hustjenere. Huset havde også egen vandforsyning.

   

   

   

   

   

   

   


Hullerne er ned til vandcisternen, der kan rumme 35.000 l. vand.

   

   

   

   

Vi kørte videre til Kabah (Den store hånd) der er udgravet mere end Sayil.

   

Efter Uxmal er Kabah den mest betydningsfulde af Puuc-byerne. Kongepaladset her er et flot eksempel på mayaernes udskæringskunst, der her ikke er ren Puuc, men også med lidt Maya barok ind over. Facaden er dækket med ca. 300 ansigter af den langnæsede regngud Chaac også kendt som Himlens Slange.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Hiroglyffernes alter foran kongepaladset.

   

Ved siden af ligger en vandcisterne.

   

Blomsterne er et Venussymbol.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Bussen holdt under et helligt træ.

Det var blevet frokosttid, så vi kørte til en restaurant, hvor vi allerede dagen før havde bestilt vores mad. Vi skulle have en limesuppe og kylling stegt i jordovn.

   

       

       

   

   

   

Efter maden kørte vi til vort hotel for natten, det lå tæt på frokoststedet, og så havde vi resten af dagen for os selv.

   

   

De første par timer blev benyttet til afslapning ved hotellets pool.

Derefter gik vi en lille tur rundt om hotellet, mest for at se, om vi kunne være heldige at se nogle fugle.

   

   

   

   

   

   

   

Aftensmaden købte vi på hotellet – der var ikke andre muligheder J