Tilbage til Mexico forside

Oaxaca - Monte Albán

Den 4. februar 2014.
11 hund
Dagen til at bede til sine guder og skrive kontrakter under.
Hunden går ned gennem underverdenen og op igen. Den kan lave om på tingene.

   

Dagen bød på en formiddagsudflugt, og en eftermiddag helt til vores egen disposition, det så vi frem til. Det skulle dog ende med at blive en øv dag, men mere om det senere.

Efter morgenmaden kørte vi lidt udenfor byen, hvor vi skulle besøge det arkæologiske område Monte Albán.

   

   

Fra 1500 før vores tidsregning var stedet beboet af folk af olmekisk oprindelse.  Zapotekerne kom til området ca. 500 år før vores tidsregning. Zapotekerne var af den opfattelse, at naturen var et kaos, der skulle bringes i orden. Omkring år 0 anlagde zapotekerne et religiøst og kulturelt center, Monte Albán. Monte Albán blev planeret ved menneskekraft, et bjergplateau på 750 x 250 m., 500 m. over Oaxaca, og 2000 m. over havet. Den centrale plads er 400 x 200 m.

   

Zapotekerne havde på det tidspunkt en omfattende kontakt med det nuværende Guatemala og senere en tæt forbindelse med Teotihuacán. De indførte menneskeofringer. Storhedstiden var i årene 300-700. Der blev anlagt terrasser på de tilstødende bjergsider, og byen voksede til 25.000 indbyggere. Zapotekerne dominerede området i ca. 1000 år, indtil de blev fordrevet af mixtekerne.

Casahuate. Da spanierne kom til området, var der på bjerget mange af disse træer. Så mange at bjerget i blomstringstiden var hel hvidt at se på, deraf har stedet fået sit navn.

   

Teposetræ.

   

   

Lige udenfor tempelområdet lå en overklassebolig. Boligen er bygget ovenpå et gravkammer. Der blev der benyttet kalk for at fjerne lugten fra gravkammeret. Der er mange gravkamre på Monte Albán. Efter stedet blev forladt, benyttede beboerne i nærområdet fortsat gravstederne.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Den Store Plaza i centrum var i storhedstiden malet i stærke farver. Alle skrå sider undtagen trapperne, har været pudset op med rødt puds.

   

   

   

   

Her kan man lige ane lidt af den røde farve.

   

Jaguarpoter, resten mangler desværre.

   

Kopi af stele der er fundet på dette sted. Man mener, at den fortæller om et giftermål.

   

   

   

Boldbanen er anderledes end andre boldbaner i landet, idet der ikke er målringe, og der er heller ikke fundet gummibolde på stedet. Så spillet her, har muligvis været anderledes end det der blev spillet andre steder. Men også her mener man, at det har været et helligt spil, der endte med menneskeofring.

   

   

   

Tempelsoklerne er bygget i flere lag, der er i alt 4 lag. Det yderste lag er bygget i perioden 4-800 e. Kr.

       

   

   

   

En del stenrelieffer på steler, der er fundet under de yderste lag af tempelsoklen. Enkelte steder har de ældste lag stået fremme gennem de næste lag.

   

Stelerne med groteske menneskikkelser, kaldes dansefrisen, de stammer fra ca. 500 før vores tidsregning.  De tidligst kendte hieroglyffer, et prik og stregsystem som også blev benyttet af mayaerne, findes også på frisen.  Figurerne er blevet tolket på mange forskellige måder, boldspillere, medicinske tilfælde, deforme personer, ofre til guderne eller døde fjender.

   

   

Der er imellem stelerne, de ældste kalendersten man kender for begge kalendersystemer.

   

   

       

   

   

   

Der var en meget fantastisk akustik på stedet – det oplevede vi også ved flere af de andre tempelområder, vi så på vores rundtur.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Der var et lille museum, med nogle af de ting, der er fundet på stedet.

       

       

   

   

   

 

   

Vi kørte atter tilbage til byen, hvor vi samlet gik en lille tur i byen.

   

På vejen ud til Monte Albán, var vi en del der havde bemærket Frida Kahlo Galeria – det lød som et sted der kunne være spændende at se lidt nærmere på, så vi fik byturen drejet den vej, så vi alle vidste, hvor dette lå.

   

Det viste sig dog, at det var en forretning, der bl.a. solgte oliemaling, pensler, lærreder og lignende – men det var da også en oplevelse.

   

Vi gik videre mod markedet, og kom som noget af det første til et sted, hvor man kunne købe forskellige græshopper. Dem der havde lyst, fik sig lige en protein snack.

   

   

Ost.

   

   

   

Vi var på besøg i en chokoladebutik, hvor de også lavede chokoladen. Det med at bruge plastikhandsker når man rørte ved fødevarer, var endnu ikke nået til dette sted.

   

   

   

Den lille bytur endte ved tøjmarkedet. Derefter var resten af dagen til egen rådighed.

       

       

Vi gik på Subway, for at købe os lidt frokost. Jeg fik dog kun to bid, så kunne jeg ikke få mere ned – jeg havde fået kvalme og følte mig ret utilpas, så resten af dagen og natten med, lå jeg i sengen.
Lidt senere på eftermiddagen lagde Thorkild sig også med dårlig mave. Så sådan gik vores eftermiddag, hvor vi ellers troede, vi skulle se på byen på egen hånd.