Tilbage Kina forside

Den store mur

Torsdag den 22. august 2013.

Denne dag kørte vi fra hotellet kl. 730. Vi kørte til Badaling, hvor vi skulle en tur ud og gå på Den store Mur. Der var 1½-2 timers kørsel derud.

   

I starten gik det lidt langsomt, der er mange biler i Beijing, og der kunne være endnu flere. Der står 800.000 personer i kø for at købe en bil, og der bliver givet 20.000 tilladelser hver måned.

   

   

   

   

   

På vejen ud til Muren, kom vi et sted forbi en bimur. Det er mere stejlt at komme op til denne, og den hænger ikke sammen med den egentlige Store Mur.

   

Det gik opad, og lastbilerne var så hårdt læssede, at de kun med nød kunne trække opad. Vi så da også nogle stykker, der havde fået så store problemer, at de ikke kunne køre længere, før de havde fået en mekaniker til at reparere et eller andet.

  

   

   

Vi kom til en stor parkeringsplads og en vagt der gerne så, at vi holdt ind der. Men vores lokalguide havde skaffet en tilladelse, så vi kunne køre længere op (vi skulle nok få gået, det vi skulle gå denne dag), og efter et telefonopkald, hvor vagten fik overrakt telefonen, måtte han nølende give os lov til at køre videre.

   

Oppe ved den parkeringsplads, hvor vi kom til at holde, lå der en Zoo, og der var rigtig mange mennesker der skulle derind. Det er et meget populært sted for beboerne i Beijing. Børnene i Kina havde stadig sommerferie, de starter først i skole igen til september.

       

   

   

   

Den store mur er nogle steder stejl, men den er ikke mere stejl, end der kunne køre en hestevogn opad. Vi kunne vælge at gå mod syd som er den stejleste del på dette sted, eller mod nord, som er knap så stejl.

   

   

   

   

Thorkild ville gerne mod syd, så vi gik den vej. Mit knæ var ikke lige til de store nedgange, så efter et lille stykke besluttede jeg, at det nok var bedst at vende om, og så lidt mod nord i stedet for.

       

       

   

   

   

   

   

   

   

   

Jeg gik et lille stykke mod syd, og benyttede turen til at få lidt flere mænd til min samling af kinesiske mænd.

   

   

   

       

         

Thorkild gik næste så langt som man kan gå mod syd ved Badaling. En bastion længere nede end han gik, var Muren spæret af. Den var ikke restaureret, så det var sikkert at gå længere.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

 

       

Thorkild gik også en lille tur på den nordlige strækning.

   

   

   

   

   

Vi havde i alt 2 timer, hvor vi kunne gå som vi ville på Muren. Den sidste halve time benyttede jeg nede på pladsen før muren.

       

           

   

Det var blevet frokosttid, så vi kørte til Jin Dian Cloisonne Factory, hvor vi skulle have vores frokost.

     

 

I løbet af den tid vi havde været i Kina, havde vi set, at når kineserne spiser, bliver der spildt så meget på dugen, at den skal skiftes inden de næste gæster skal benytte bordet. Denne restaurant havde et lag plasticduge liggende på bordet, så det bare lige var at fjerne det øverste lag, når der skulle ryddes af.

     

   

   

       

       

 

Efter frokosten var der tid til at handle lidt.

   

       

       

       

Cloisonne er en emaljeteknik hvor med tynde vægge af metal laver små rum der adskiller de enkelte farver.

   

      

   

   

Vi kørte videre til Minggravene. Der ligger 13 kejsere fra Mingdynastiet begravet.

   

   

     

Silkebrænder. I stedet for at brænde røgelse, brændte man silke. Der er to sådanne silkebrænder-huse.

 

Mausoleum over Yongle. Det skulle være den største træbygning i Kina.

Som prins hed han Zhu Di, da han blev kejser fik han navneforandring til Yongle, der betyder evig lykke.

   

   

Kejserindens diadem.

   

Vi gik videre ind i dødsriget.

   

   

   

   

I Den høje Bygning står en stilesten, på denne står der kun Yongles navn. Oprindelig var der åbent ind til stenen fra alle verdenshjørner, men da vinden øst-vest slider på stenen, er disse to åbninger blevet lukket.

   

   

   

Omkring Yongles gravhøj er der en mur på 1 km.

   

   

Tom ledte os korrekt ud fra dødsriget med et lille ritual.

General Lee brød i 1644 igennem Muren, han troede selv at han skulle til Beijing og være kejser, men han kom aldrig længere end dertil, hvor der nu står en statue af ham på en hest.
Det var dog så ydmygende for kejseren, at han efterfølgende hængte sig.

   

   

   

   

   

   

Vi skulle til en te-ceremoni, hvor vi fik fortalt lidt om te og smagte lidt forskelligt te. Der findes i Kina mere end 3.000 forskellige te, fordelt på seks grupper: grøn, hvid, sort, Yasmin, ylong og gul.

   

   

   

Først smagte vi en Ylong med ginseng. Den skulle give energi samt styrkede immunforsvaret.

   

Derefter smagte vi Jasmin-te. Det skulle være godt for lever og øjne. Det indeholder a og c vitamin. Efterfølgende kan man lægge de fugtige teblade på øjnene, og når tebladene er tørre er de gode at ligge i hovedpuden.

Derefter var det en anden Yasmin-te, der hældes kogende vand på kuglen, og kuglen udvikler sig så efterfølgende til en blomst. Man drikker den varme te, derefter hælder man kold vand ved blomsten, såfremt man skifter vand hver dag, vil den holde sig i 5 dage.

   

Den fjerde te var en årgangs-te. Teen var 5 år gammel, og var presset hårdt sammen, og derefter delt i små portioner. Den kan også købes som store plader. Den skulle give et lange liv og er godt for kolesterol og blodtryk.

   

   

Så smagte vi Lychee-te blandet med rosenknopper. Det er godt for blodcirkulationen og er rigtig god som iste.

Den sidste te vi smagte var egentlig ikke en te. Det var frugt te. Den var meget sød. Efterfølgende kan man spise frugterne. Den er god for maven og fyldt med vitaminer.

       

Til slut var der selvfølgelig mulighed for at købe te og tilbehør.

Det var blevet tid til aftensmaden, så vi kørte til Feitian Hotel, hvor der var bestilt mad bl.a. Pekingand.

   

   

       

   

       

       

   

   

   

   

   

   

   

På vej tilbage til ”vores” hotellet kørte vi, så vi kunne se byen ved aftenslys.