Tilbage Kina forside

Chongqing - Xi'an

Søndag den 18. august 2013.

Det var ved at være tid for at forlade skibet. Vi var nu ankommet til Chongqing, endnu en stor by på 6-7.000.000 indbyggere. Byen har på et tidspunkt været Kinas hovedstad.

   

Der blev båret forsyninger ned til næste tur med skibet.

   

Vores kufferter skulle stå pakket udenfor døren kl. 6.30, og ca. en time senere så vi de forlod skibet.

   

Lidt før kl. 800 forlod vi skibet, der holdt en lille bus og ventede på os. Vores kufferter og pas var kørt til lufthavnen. Vi kørte en lille tur ind til centrum af byen.

   

   

   

   

   

Byens rådhus er bygget som en tro kopi af Himlens Tempel i Beijing. Rådhuset bliver brugt til bryllupper og som repræsentationsbygning til modtagelse af byens gæster.

   

   

På Folkets Plads nedenfor rådhuset var en del aktiviteter i gang.

   

       

   

   

   

   

De små børn i Kina bruger stadig bukser med revner, så det der skal ud kan komme ud.

   

Snurretoppen holdes i bevægelse med en pisk.

   

Det var ikke alle på pladsen, der var lige aktive.

   

Vi gik atter ind i vores lille bus, og kørte til lufthavnen.

   

   

I lufthavnen fik vi vores pas udleveret sammen med boardingpas til vores fly.

Flyveturen varede 1 time og 10 minutter. Vi fik en lille flaske vand undervejs, og 30 min før skulle vi gøre klar til landing.

   

Vægdekoration i lufthavnsbygningen i Xi'an.

   

   

I Xi’an blev for en kort bemærkning forenet med vores kufferter. Vi hentede dem ved bagagebåndet, og transporterede dem ud til busholdepladsen. Der kom en mand der tog sig af det videre med at transportere dem ud til vores hotel.

Vi gik tilbage til lufthavnsbygningen, hvor der var bestilt frokost til os.

   

       

   

   

       

   

Vi gik atter ud til busholdepladserne, på vejen derud passerede vi en sovende mand, han lå også og sov da vi tidligere før frokosten var gået forbi.

Vi lærte nogle få skrifttegn i løbet af ferien, bl.a. tegnene for udgang, lærte vi hurtigt at genkende.

Vores bus viste sig at være en lille lidt simpel bus, ikke den standard vi normalt er vant til, når vi rejser i udlandet med Gislev Rejser.

Lufthavnen, der er en tidligere militær lufthavn, ligger ca. 50 km. udenfor byen, så vi havde ca. en times kørsel ind til byen, hvor vi skulle se lidt af den gamle bymur.

   

Vi kørte over den gule flod, den ligger parallelt med Yangtze floden, men Den gule Flod er meget lavvandet. Det er den blevet, idet dens vand bliver brugt til vanding af afgrøder bl.a. ris. Derfor er man nu begyndt at tale om at lave en pipeline, og lede noget af vandet fra Yangtze Floden, som er meget vandrig, over i Den gule Flod.

       

Vi stoppede ved Vestporten i den gamle bymur. Bymuren har samme opbygningsmønster som Den store Mur. Dog går Xi’ans bymur ligeud, hvor Den store Mur bugter sig op og ned efter landskabet.

   

   

   

Den gamle administrationsbygning.

   

Der var her Silkeruten startede, da den blev benyttet til transport af varer fra Xi’an til Middelhavet.

   

Nu er der en del kunstnere der udstiller i den gamle administrationsbygning.

   

   

   

Xi’an er kulturens centrum. Sproget, kalligrafi og teater stammer herfra. I næsten 2.000 år var Xi’an kejserhovedstad.

Hele bymuren er restaureret, og det er muligt at leje cykler og cykle rundt på den. Det havde vi desværre ikke tid til, så vi nøjes med et lille kig.

   

   

   

   

   

   

Vi kørte gennem den gamle bydel ud til vores hotel, der lå et stykke udenfor centrum.

I den gamle bydel er der plantet træer som en allé langs vejene. Kineserne er blevet meget bevidste om at plante træer og bevare træer i byerne, for om muligt at få lidt hjælp fra træerne til at mindske luftforureningen.

   

   

   

Da vi kom til hotellet skulle vi først med elevator op til 4. sal, der lå receptionen. Derfra kørte vi med en rulletrappe et lille stykke op. Så var der elevatorer op til værelserne. Vi havde fået et værelse på 12. sal – og hvilket værelse, vi var meget begejstrede og syntes, det var luksus. Vi havde i alt med værelse, badeværelse og påklædningsværelse ca. 58 m2.

   

   

   

   

   

   

Udsigt gennem en beskidt rude.

   

   

   

Sidst på eftermiddagen gik vi hen i et nærliggende supermarked for at købe vand. Først kunne vi ikke finde vandet, så kunne vi ikke finde ud af, hvor vi skulle betale og så endte vi en kø der bare var ekstrem langsom.

   

Da vi endelig var tilbage på hotellet, kørte vi alle samlet til en restaurant længere inde i byen, hvor vi skulle have vores aftensmad.

   

   

   

       

   

Efter maden kørte vi atter tilbage til hotellet.