Tilbage Kina forside

Udrejse

Søndag den 11. august 2013.

Kl. 700 forlod vi Svendborg. Vi kørte til Nyborg, hvor vores bil skulle holde ferie.

Fra Nyborg tog vi toget til Københavns Lufthavn i Kastrup. Da vi ikke har den største tiltro til DSB havde vi valgt at tage tidligt af sted, så vi havde næsten 1½ times ventetid, inden vi skulle mødes med vores rejsefæller.

Allerede i Nyborg havde vi mødt vores guide Tom, og havde erfaret det glædelige, at vi ikke skulle ret mange af sted på denne tur. Vi var inkl. Tom kun 14 personer.

   

Kl. 1320 fløj vi med Finnair til Helsingfors. Vi var uheldige med siddepladserne. Vi kom til at sidde foran 3 meget støjende børn. Men efter ca. 30 min. sendte vi en venlig tanke til Steve Jobs, for da kom iPads frem og der blev ro.

   

   

   

   

I Helsingfors havde vi kun ca. en time inden vi skulle om bord på den næste fly, så den tid gik hurtigt.

   

Det fly vi fløj med, en Airbus A340-300, var ret nyt. På skærmen på sædet foran os, kunne vi følge med i starten via et kamera foran på flyet. Vi kunne også på skærmen under flyveturen vælge at se fra dette kamera, enten frem eller ned, men da det var ret overskyet, var der stort set kun skyer at se, og da det blev mørkt, var der bare sort skærm.
Men i skyfrit vejr kunne jeg forestille mig, at man vil kunne se lys fra byer o.l
.

   

   

         

Da vi stillede vores ure til Kina tid (6 timer frem i forhold til dansk tid) passerede vi hurtigt midnat.