Tilbage til Java & Bali forside

Ubud - Candi Dasa - Sanur

Den 24. marts 2015

   

Så var vi kommet til den sidste dag med fællesudflugt. Vi kørte fra hotellet ca. 8.30.

     

Vores første stop denne dag var i Kota Bangli ved Aris hus, som vi fik lov til at se. Ari har selv bygget huset eller rettere, han er ved at bygge huset. Men han har lavet så meget, at de kan bo i det. Der er et køkken og et fællesområde, så er der tre værelser, et til Ari, hans kone og søn, et til Aris bror og et til Aris mor. Ari har som den ældste søn, ansvaret for sin mor.

   

   

Det værelse Ari, hans kone og søn har.

Bryllupsbillede af Ari og hans kone.

På første sal er Ari ved at bygge endnu et værelse, der kommer store vinduer i, så man kan se ud. Aris far, der er død nu, var murer og tømrer, så Ari har lært håndværket af ham.

   

Udsigt fra værelset på 1. sal.

   

Husene ligger meget tæt, og i de nærmeste huse bor Aris onkler.

   

Under denne sten ligger moderkagen fra Aris søn. Læs evt. mere om den tradition på siden med ritualer (den side kommer, når jeg er helt færdig med dagbogen).

       

Et par af Aris onkler.

Byggematerialer.

       

Lige overfor, hvor vi parkerede, lå der er væveri. De lavede stoffer med en fantastisk teknik. Deres trend på væven var helt ensfarvet, men deres islæt var indfarvet i flere farver, så der blev et mønster, når de vævede.

   

   

   

   

       

Vi kørte kun kort, så kom vi til Kawasan Pura Kehen, der tidligere var et royalt tempel, nu er det offentligt.

   

   

   

   

Dette har forbindelse med animisme troen, det var troen på Bali for Hinduismen kom til landet.

   

   

   

   

   

       

   

   

Næste stop var ved nogle risterasser.

   

Der plukkes blomster, som bliver brugt til offergaver.

   

   

Cikader – de bliver solgt på markedet til fuglefoder.

       

Vores kørsel videre, bragte os til den gamle hovedstad Klungkung, hvor vi så Kertha Gosa, der betyder det sted, hvor kongen mødes med sine ministerier for at drøfte spørgsmål om retfærdighed. Det er den gamle højesteret fra før kolonitiden.

   

       

En masse malerier pryder loftet i en gammel pavillon, rækkerne af malerier skildrer forskellige temaer

   

   

Kvinder bliver brændt fordi de har aborteret.

   

   

       

   

   

   

   

   

   

   

   

Vi kørte videre til Goa Lawah, flagermusgrottetemplet. Det er en af de helligste templer på Bali og er beregnet til renselsesceremonier. Templet ligger ved en grotte, hvor der er mange tusinde flagermus, der regnes for hellige og beskyttes af præsterne. Efter en kremeringsceremoni skal man gå til en renselsesceremoni, ellers vil den afdødes sjæl hænge i grotten.

   

Der var flere tusinde flagermus i grotten, men vi kunne kun se dem, der havde fået de dårligste pladser.

   

   

Vi holdt ind et sted, for at se, hvorledes de udvinder salt af havvandet.

For at højne koncentrationen, hælder de først meget havvand ud på et stykke med planeret sand. Når det så er tørret ind, bliver det øverste lag, hvor saltet har koncentreret sig revet af, og fyldt i nogle kar, hvor det blev filtreret så sandet kom fra. Til slut bliver det koncentrerede saltvand hældt ud i nogle små kar, for at vandet kan fordampe.

   

   

   

   

   

   

   

Mange steder så vi disse bambusstokke med hvide og gule farver langs vejene. De symboliserer vulkaner, bjerge og frugtbarhed.

   

Det var blevet frokosttid, så vi kørte til Alam Asmara, Dive Resort, hvor der var bestilt frokost til os.

       

   

   

   

Pandanus træ.

   

   

Dagens sidste stop var ved Tenganan. En lille landsby der er et Bali Agasamfund. De holder fast i gamle traditioner og var tidligere en lukket by, men nu har de fundet ud af, at tjene penge på turisterne. Såfremt man gifter sig med en der ikke er fra stammen, må man ikke bo i byen mere.

   

Tidligere skulle kvinderne kunne væve et stykke stof, med deres specielle teknik, hvor både trend og islæt var indfarvet, før de måtte blive gift. Den tradition har de ikke holdt ved, men væveteknikken bliver stadig vedligeholdt. Efter sigende skulle de vævede stoffer beskytte bærerne mod ondt.

   

 

   

   

Landsbyen har et areal på ca. 250 x 750 m. Der er knyttet en legende til stedet om, hvorledes stammen har fået deres jord.

I 1300-tallet hørte stammen under fyrsten Dalem Bedulu. Han havde mistet en af sine bedste hest, og udlovede en belønning til den der fandt hesten, død eller levende. Nogle af stammens mænd fandt hesten død, og bad om at få den jord, hesten var fundet på. Fyrsten besluttede at stammen måtte få et jordstykke så stort, som det område hvor man kunne lugte kadaveret af den døde hest. En embedsmand fulgte med stammen rundt, og stanken blev ved med at følge dem. Til slut besluttede embedsmanden at nu måtte det være nok, og vendte tilbage til fyrsten. Da han var væk, fjernede stammens mænd et stykke råddent luns kød fra den hest, der havde fulgt dem.

   

Landsbyen er bygget, så der stort set kun er en bred vej/allé med huse på begge sider.

   

En anden gammel teknik holdes i hævd i landsbyen. På palmeblade ridses med en skarp pen, derefter gnides der kul ned i ridserne, så skriften/tegningen bliver synlig. Tidligere var det Lontar tekster der blev skrevet på palmebladene. Nu laves der også tegninger, kalendere og bogmærker beregnet til turister.

   

       

   

   

Beboerne i byen holder meget af hanekamp, og alle mænd i byen har en hane. For at kende forskel på dem, har de farvet nogle af dem.

   

   

   

   

       

   

Fra landsbyen kørte vi direkte til hotellet i Sanur.

   

   

   

Det viste sig, at det værelse vi havde fået var mørkt og ikke ret stort. Da vi skulle være der en hel uge, besluttede vi, at vi ville forhøre os, om vi kunne opgradere til noget større. Det kunne godt lade sig gøre, så vi besluttede at flytte efter aftensmaden.

       

Vi kørte alle med bussen et stykke op i byen, hvor der var bestilt afskedsmiddag til os på en restaurant på stranden.

       

   

Dette var så slut på det fælles program, vi sagde alle farvel til Ari, da han og bussen forlod os.

   

   

   

       

 

Vi skiftede til det nye værelse, som vi virkelig nød de sidste dage, vi var på Bali.