Tilbage til Den Dominikanske Republik forside

Transport til Samana-halvøen

Lørdag den 28. januar 2017

   

   

Efter morgenmaden var vi en tur nede at se på vandet. Det var tydeligt ikke muligt at se noget, så vi besluttede, at der ikke var grund til at afprøve sigtbarheden ude i vandet.

      

Det blev i stedet for til en formiddagstur i poolen.

   

   

Sidst på formiddagen havde vi pakket vores ting, og forlod værelset for at gå op og tjekke ud. Vi havde booket et hotel på Samana-halvøen nær Las Terrenas på den nordlige kyst. Det havde været fint nok på dette hotel, men vi syntes også det var godt, vi havde besluttet at bo to forskellige steder, så vi ikke skulle være på Hotel Be Live i 14 dage, det var der for få muligheder til udflugter i området til.

   

Vores aftale med Domitur var, at vi skulle hentes kl. 12.00 – så vi tjekkede ud, og var klar til at tage af sted lidt før 12. Der var ingen bil til os, men vores hidtidige erfaring med Domitur, begyndte vi at blive nervøse da tiden gik og der ikke dukkede en bil op. Endelig 12.20 kom der en bil for at køre os videre, der havde den chauffør lige mistet sine drikkepenge fra os.

På turen kom vi forbi et par steder, hvor byggeriet åbenbart var gået i stå.

   

   

   

   

   

Chaufføren gjorde holdt, for at købe sig noget vand.

       

   

   

   

   

   

   

   

   

      

En lille pause til både bilen og os.

   

   

   

   

På den anden side af bjergene var der nogle rismarker.

       

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Efter ca. 4 timers kørsel var vi fremme ved Hotel Grand Bahia Principe el Portillo, ca. 4 km. fra Las Terrenas på Samana halvøen. Vi havde bedt om et lyst værelse, men det værelse, vi fik, var meget mørkt.

   

    

       

Vi havde booket et Junior Suite. Mange steder er en Suite to værelse, men her var det et værelse, med ekstra plads til en sofa og et bord (det havde vi nu godt set hjemmefra, så det var ikke en overraskelse) – vi gik op i receptionen, for at høre om vi kunne opgradere os til et andet værelse, det kunne vi godt.
Det første værelse de viste os, var meget lysere og med to senge, det ville vi gerne have haft, men jeg turde ikke bo der, for der lugtede frygteligt af røg, og selv om der blev sagt, at de ville spraye det, så der ikke lugtede mere, havde vi ikke tiltro til at det ikke ville fremkalde astma hos mig.

      

Derefter blev vi tilbudt et værelse på 2. sal, lyst og ugenert, så det besluttede vi os for at flytte ind i, i stedet for det mørke værelse, med vindue/terrasse lige ud til en gangsti.

   

   

   

   

Vi var en lille tur nede ved vandet, det så lovende ud i forhold til at snorkle.

       

   

Det var blevet tid til aftensmad. I den store fælles buffet havde de denne aften mexicansk tema.

   

   

En for os ny frugt.