Tilbage til Cuba forside

Baracoa - Guardalavaca

Onsdag den 21/2-2007

 

Min stakkels fod!
Dagen efter havde jeg fået en vabel, og de næste godt 2 uger måtte foden lide under, at jeg valgte at se,
hvor Columbus var gået i land og at gå til ”grisefest” fremfor at sidde med foden til afkøling en hel aften.

 

Dekoration på en væg i receptionen på hotellet.

 

Mario.

 Vi havde en lang og noget besværlig køretur foran os, så vi kørte fra hotellet kl. 8.30.

Vi kørte nordpå langs kysten, og undervejs holdt vi en del fotostop.

 Fotostop 1:

Hytter.

 

Vejen var ved at blive forbedret, det har stået på i mange år.
Vi kørte slalom mellem vejmaterialer og store huller.

Fotostop 2:

Taco. Det er Cubas største nationalpark.
Her forskede tyskeren Alejandro de Humboldt, og lagde grunden til noget af Darwins arbejde.

Fotostop 3:

De røde lag er lazarit og bauxit, det indeholder bl.a. jern, aluminium, nikkel og crom.
Jorden her er meget giftig, kun meget få planter kan vokse over bauxitlag.

Fotostop 4:

I byen Moa udvinder man nikkel, råproduktet sendes til Canada til videre forarbejdning.
Restprodukterne lagres til senere udnyttelse af de andre grundstoffer.

 

Billeder taget ud af bussens vinduer.

 Stop 5:
På den anden side af Moa holdt vi en pause.

Vejen op til et hotel, hvor vi benyttede toiletterne og fik os lidt at drikke.

 Stop 6:
Vi havde denne dag madpakker med, chaufføren fandt os et sted at spise.

 

 

 

Vi kunne så vælge om vi ville spise i broens skygge eller i solen i en bananplantage.

 

Ud af bussens vinduer fik jeg dette billede, standeren har tidligere indeholdt byens TV.

Mange gange kørte vi på en ”ny” vej, ved siden af den oprindelige vej der var blevet for ringe til bilkørsel.

 Stop 7:

Tissepause.

 Fotostop 8:

Vi passerede en oksekærre og standsede bussen så vi kunne fotografere.

Stop 9:
Chorro de Malta Algea Taina.

En arkæologisk udgravning. Skeletter fra Taino folket, en af de tre oprindelige indianerstammer der boede på Cuba.
De grave hvor skeletterne er bøjet sammen er de ældste grave.

 Tæt på udgravningen var der en udstilling af hvordan man mener Teino indianerne levede.

Derfra kørte vi til vores hotel, Atlantico ved Guadalavaca, konceptet er, alt er betalt,
man kan spise og drikke som man vil.
Vi skulle have boet på Hotel Brisas, men som kompensation for dette fik vi adgang til restaurant og bar på begge hoteller.

Vi fik en lejlighed, med stor stue, soveværelse, altan og selvfølgelig badeværelse.
Men så er det også det.

Thorkild og jeg blev ret hurtigt enige om, at det i vore øjne var et absolut rædselsfuldt sted,
og vi blev bekræftet i, at det ikke er den ferieform, vi ønsker.