Tilbage til Cuba forside

Viñales dalen

Torsdag den 15/2-2007

Endelig en nat uden telefonvækning; i stedet begyndte alle dalens haner at gale fra kl. 5.00.

 

Efter en time begyndte det at blive lyst, så vi stod op for at se solopgangen over dalen, der var indhyllet i tåge.

 

 

 

 

 

Efter morgenmaden gik vi alle en lille tur i området ved hotellet.

Vi faldt ind hos en tobaksbonde, der viste os rundt og fortalte om at dyrke tobak.

De var den dag i gang med at høste tobakken.

Der var hyret daglejere til dette meget våde arbejde (pga. af duggen).

Desværre er dette billede udkarpt – men jeg syntes alligevel det skal med her.

 

 

 

 Maniok
En stivelsesplante der dyrkes mange steder og er grundelement i kosten i mange samfund. 

Jeg har på: http://www.vom.dk/vismaditem.asp?madid=168 fundet følgende om planten:

Maniok
Manihot esculenta
Maniok hører til vortemælkfamilien (Euphorbiaceae) og kaldes også kassava eller tapioca.
Den stammer fra den tropiske del ad Sydamerika, hvor den i op mod 5000 år har været en vigtig kulturplante.
Efter opdagelsen af Amerika blev den af portugisere bragt til Vestafrika, hvorfra den bredte sig ud over hele den tropiske del af Afrika.
Først i slutningen af 1700-tallet kom den til Asien (Sri Lanka) og på Java, hvor den nu spiller en stor rolle, blev den først introduceret i 1835.
Nu dyrkes den i store dele af det tropiske område med Brasilien og Thailand som de største producenter.
Maniokplanten er en flerårig, buskagtig urt, der kan blive op til 5 m. høj.
Bladene er snitdelte. Knoldene er rodknolde med oplagringsnæring. Hver knold kan veje op til 10 kg., normalt dom omkring 2 kg.
Yderst har knoldene er korklag. Herunder findes et barklag med stivelse og underst er vedlag med stivelse.
Mellem bark og ved findes et sivæv, som indeholder et glucosid, linamarin. Dette glucosid omdannes let til blåsyre, som er meget giftigt.
Omhyggelig kogning eller ristning kan dog uddrive glucosid og blåsyre, men maniok kan derfor ikke spises rå.
Maniok hører til blandt de meget energirige grønsager. Den indeholder lidt B- og C-vitamin.

Kaffeplante i blomst.

 

Vi sluttede af oppe ved huset, hvor vi fik en kop kaffe og fik lov til at se huset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Hjemmerullede cigarer.

 

Tobaksfrø.

 

Lige overfor tobaksbonden lå en lille købmandshandel, hvor de lokale handler.

I Cuba handler man nogle af de mest basale varer på en rationeringsbog.

Den del man køber her er forholdsvis billige,
hvad man så skal bruge udover skal købes på det sorte marked, eller i CUC-butikkerne, hvilket er meget dyrt.

 

 

 

 Sten på ”jagt”.

 Vi gik tilbage til hotellet og bussen,
der kørte os ud til Mural de la pre Historia – et maleri der dækker den ene side af Dos Hermanas mogoten.

 

Også her så vi en kolibri,
men den var ikke så fotogen, som den første jeg så.

Farvestrålende træstammer.

 

 

Derfra kørte vi op til Cueva del Indio.
Hulerne blev benyttet til gravsted og gemmested af den oprindelige indianerbefolkning.

Vi gik ind i hulerne og blev sejlet ud.

 

Lige før det blev rafting stod vi af bådene.

Lian.

 Frokosten spiste vi på en restaurant nær hulerne.

 Papaya.

 Vi kørte ind til Viñales by – en del skulle i banken for at veksle penge, men det havde vi gjort på hotellet, så vi gik i stedet en tur i byen.

 

Kalabas.

 10 mand, en dreng og en bunke sten der skal læsses på lastvognen.

 

Et kik ind i apoteket.

 

På denne plads samlede vi nogle frø fra kongepalmen.

 

 

 

 

 

 Ja, da jeg så denne cykel,
var jeg ekstra glad for min egen cykel hjemme i Svendborg.

Turen til Viñales sluttede med et besøg i en privat have, med en masse forskellige planter/træer.

Den cubanske nationalblomst.

Jorden er skyllet væk fra disse rødder.
Bemærk også rødderne på planterne i baggrunden.

 

 

 

 

Støtterod på et Ceibatræ.

Vi sluttede af med at få lidt frugt.

 For at komme ud af haven skulle vi igennem huset, der var noget specielt.

Husets ældste beboer.