Tilbage til Cuba forside

Havana - Cienfuegos

Mandag den 12/2-2007

 

 

 

 

 

Også denne dag spiste vi morgenmad på tagterrassen.

  Kl. 9.00 var der afgang – vi skulle skifte hotel, så det var med fuld oppakning vi forlod hotellet.
Vi skulle på flodsejlads og derefter til Cienfuegos.

Vi kørte gennem tunnellen og langs med kysten mod øst.

 

 

 

 

 

Vi holdt et fotostop, og der var også tid til at nyde en Pina Colada for dem der havde lyst til at få sådan en.

 

 

 

 

 

 

Kort tid derefter ankom vi til Matanzas – vi kørte gennem byen og frem til det sted, hvor vi skulle sejle fra.

Det viste sig hurtigt, at vi ikke lige kunne komme afsted.
Der var endnu en gruppe der skulle med samme båd som os, og dem skulle vi vente ca. 1 time på.

 

 

 

 

 

 

Ventetiden benyttede nogle til at købe cigarer, andre besøgte baren eller slappede af langs flodkanten.

Endelig kom vi afsted.
Vi sejlede op ad floden, der har mangroveskov på begge bredder.

Vilfredo, vores chauffør den første uge.

De gule ”pletter” er agave i blomst.

 

Der kom musik på det øverste dæk, så Thorkild og jeg gik nedenunder,
hvor Thorkild fik sig en Mojito.
Det er lidt svært at sige,
så den drink blev hurtigt omdøbt til Moskito.
 

 

 

 

 

Efter ca. 1 times sejlads kom vi frem til et spisested, hvor båden lagde til, og vi gik alle fra borde.

 Det viste sig, at der ikke var dækket op til os, men en buffet med en meget lang kø.
Men med lidt tålmodighed fik vi alle noget at spise.

Vi havde fået oplyst, at båden ville sejle kl. 14.30, så vi gik alle troligt ned til båden til tiden.

 

 

 

 

Men det andet hold havde åbenbart fået en anden oplysning, så vi sad og ventede en time med lidt småbyger på at blive sejlet tilbage.

 

På vejen tilbage så vi bl.a. to mænd der sad i bilringe og fiskede.

 

Inden vi kørte skulle vi lige en tur på toilettet; der var som så mange andre steder ”westerntoiletter”.

Billeder fra Jovellanos taget ud af bussens vinduer.
Det er en gammel slaveby, og bebos i dag udelukkende af afro-cubanere.

 

Et enkelt billede fra La Isabel som vi også kørte igennem.

  På en lang strækning mellem La Isabel og statsvejen, var der på begge sider af vejen store marker med citrustræer, hovedsagelig appelsintræer.

Det begyndte at regne, og efter vi havde drejet fra statsvejen ved Aguada de Pasajeros tog det rigtig fat,
og vi fik en tropisk regnbyge med masser af vand.
Formodentlig var der i den byge, lige så meget vand som vi får i Danmark på et år.

  Vi havde haft et par forsinkelser i løbet af dagen, og var først fremme ved Hotel Jagua kl. 19.15.

 

Aftensmaden købte vi i en nærliggende bygning, der tidligere har været benyttet til kasino.